Offentliggjort den: 23. december 2020

DJ hjælper lokale jægerråd i fredningssager

Når der dukker lokale fredningssager op, står jægerforbundet altid klar til at hjælpe med at gennemskue forsøg på begrænsninger af jagten. Det er pt. tilfældet på Arrenæs, hvor jagten potentielt er truet.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Et fredningsforslag fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), omhandlende 789 hektar på Arrenæs i Halsnæs Kommune, har fået den lokale jægerrådsformand op af stolen. Med hjælp fra konsulenterne i jægerforbundet vil der blive udarbejdet et høringssvar, da jagten reelt - og uden grund - er truet i området. De 789 hektar natur på Arrenæs rummer enestående landskabs- og naturværdier, herunder ikke mindst jagt. I sit fredningsforslag nævner DN ganske vist, at jagt skal være tilladt i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lov om jagt og vildtforvaltning.

Forbud mod udsætning ind ad bagdøren

Men i samme åndedrag skriver de, at vildtet ikke må tilskudsfodres på særlige naturarealer - hvilket reelt udgør en meget stor del af området. Lodsejerne pålægges derfor at fjerne fodertønder og lignende, samt ikke at tilskudsfodre i naturtyper, der til enhver tid er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 eller udpeget som habitatnatur efter natura-2000 planen.

- Hvis fredningsforslaget vedtages i sin nuværende ordlyd betyder det de facto, at det fremover ikke vil være muligt at udsætte vildt. For uden tilskudsfodring, ingen udsætning, forklarer den lokale jægerrådsformand, Finn Poulsen, som først blev OBS på fredningsforslaget og ordlyden via møde i Grønt Råd.

Hjælp til formulering af høringssvar

End ikke Naturstyrelsen var blevet forelagt sagen og havde ikke haft fredningsforslaget til gennemsyn, før det blev offentliggjort. Byrådet i Halsnæs Kommune har foreløbig skudt forslaget til hjørne, men det skal drøftes igen til februar. Til den tid vil Danmarks Jægerforbund imidlertid have udarbejdet et høringssvar, som påpeger en række detaljer, som - hvis de ikke korrigeres - kan få store konsekvenser for jagten i området. Det er nemlig ikke en usædvanlig strategi for DN at forsøge at få indført begrænsninger på jagten – f.eks. ved Tempelkrogen ved Holbæk. Her er det vigtigt at de lokale jægerråd er vågne. Og at de gør brug af Danmarks Jægerforbunds konsulenter.

- Det er en stor hjælp at vi kan trække på jægerforbundet i denne her sag. Der skal skrives et høringssvar, og det kan jægerforbundets administration på Kalø hjælpe os med. Men derudover, så ser de ofte ting i forslagene, som vi andre overser, forklarer Finn Poulsen.

Alt det, der står med småt

Et konkret eksempel fra Arrenæs er en lidt kryptisk formulering om brug af tårne, som under kapitlet omhandlende faste konstruktioner og anlæg omtales således:

"Faste anlæg og konstruktioner, som f.eks. tårne, vindmøller, tankanlæg, transformerstationer, solcelleparker og master, må ikke etableres inden for fredningsområdet (...)"

Er man ikke vågen her, kan det måske betyde, at der - såfremt forslaget vedtages i sin ordlyd - ikke må opsættes skydetårne på de 789 hektar. En ikke uvæsentlig detalje, som jægerforbundets konsulent bemærkede under gennemgangen af sagen. Den vil nu, sammen med bemærkningen vedr. tilskudsfodring, blive påtalt i et høringssvar.

Jægerforbundet er pro fredninger, men …

Det er dog langt fra fordi Danmarks Jægerforbund pr. definition er imod fredninger. Slet ikke. Fredninger, der skaber mere natur og som skaber bestemte naturtyper giver rigtig god mening, og sommetider er jagtbegrænsninger da også nødvendige i visse områder. Men ikke automatisk. Man skal ikke begrænse jagten, hvis den ikke strider imod fredningens formål.

Og det er netop ikke tilfældet på Arrenæs.

- Jeg kan kun opfordre alle til at holde skarpt øje med deres lokalområder og reagere, så snart der dukker et lokalt fredningsforslag op. Man skal være OBS på, at der vil være eksempler på, at nogen forsøger at snige jagtbegrænsninger ind ad bagdøren, og når først forslaget er vedtaget, er det for sent at gøre noget, lyder det fra Finn Poulsen.