Offentliggjort den: 25. november 2020

Brun besættelse

Vestjyske jægere venter med længsel på skovsnepperne, som normalt dukker op i november måned. De kommer fra nord, men hvornår de kommer, og hvor de smider sig, er ikke altid lige nemt at forudsige. Netop af den grund er de en af efterårsjagtens store udfordringer.

Tekst og Foto: Troels Romby Larsen

Straks fra morgenstunden, hvor solen titter frem under nogle grå skyer, tages der forbehold for dagens jagtlige udbytte. Det er næsten for vindstille. Dagen før har Bella, den fem-årige ruhårede hønsehund haft problemer med at holde snepperne og også finde de fugle, der blev nedlagt. Mærkeligt, synes Bellas ejer, Niels Kristian Fuusager, for hunden er særdeles erfaren udi at finde de smukke, brunspættede vadefugle i de vestjyske plantager. Mon forholdene er de samme i dag? Niels Kristian har følgeskab af 26-årige Andreas Iversen. Sammen er der lagt op til en herlig dag med masser af kilometer i benene, inden dagen er omme. Det skal komme til at passe.

De sidder løst!

Bella får sit signalhalsbånd spændt om halsen. Niels Kristian tjekker, at det fungerer. Det er tavst, når hunden søger men bipper tydeligt, når hunden står stille – har tager stand. Allerede i den første unge beplantning, som afsøges, lyder bipperen. Begge jægere forsøger at liste tæt på hunden, men sneppen letter – vingernes klapren høres tydeligt. Fuglen ses ikke. Det samme gentager sig et par gange. Fuglene holder dårligt, som man siger, når selv en dygtig hund ikke kan ”nagle” sneppen, så den først rejser, når hunden får rejseordren.

- De sidder løst i dag, råber Niels Kristian til Andreas, da dagens fjerde sneppe har snydt jægerne.

Han er inkarneret sneppejæger og har masser af snepper på samvittigheden. Når hans mavefornemmelse fortæller ham, at snepperne er kommet, tildeler den 55-årige anlægsgartner med eget firma i Skibbild gerne sig selv en fridag for at få be- eller afkræftet fornemmelsen. Er der snepper, er Niels Kristian straks på sneppejagt. Om det bør kaldes en stor interesse eller en vild besættelse? Spørg hans kone!

Lynhurtige kasteskud

Smilene er tydelige i begge jægeres ansigter, for der er snepper. Faktisk mange snepper i skoven i dag. Pludselig har Bella igen stand. Bipperen høres tydeligt. Andreas går på et skovspor. Niels Kristian går inde imellem fyrrebuske og unge egetræer med brune blade. Han får Bella til at rejse fuglen, som kommer i et sideskud til Andreas. Trods to skud flyver fuglen videre. Sekunder efter er der igen stand. Blot 20 meter længere fremme i bevoksningen. Denne gang får den unge tømrer resolut kastet bøssen til skulderen, og millisekunder efter falder en sneppe til jorden efter en imponerende hurtig skudafgivelse.

Sådan er sneppejagt. 

At hunden har stand, og fuglen rejses,, er langt fra lig med en skudmulighed, men som sneppejæger ved man, at der normalt ikke levnes mange chancer, når troldfuglen går på vingerne.

- Snepperne har en utrolig evne til at opholde sig, lette og flyve væk, der, hvor jægeren lige netop ikke kan nå den. Så hvis man vil have fugle med hjem, skal man være klar – hele tiden, og så udnytte de chancer, der pludseligt opstår, fortæller Niels Christian i en pause.

Han er selv et godt eksempel på den strategi. Hele tre gange i løbet af dagen nedlægger han - lidt til sin egen overraskelse - med lynhurtige kasteskud næsten ”usynlige” snepper inde imellem grene og trætoppe.

Godbid pemmikan

Sikkerheden er hele tiden i orden. Begge jægere er iført stærkt orangefarvet tøj. De kan stort set hele dagen se hinanden. Bliver de væk for hinanden, råber de et – JEP! Sneppejagt kan betyde lave skud, men da jægerne kender hinanden og vægter sikkerheden over alt andet, opstår der aldrig noget, der tilnærmelsesvis lugter af et farligt skud. Der er ellers situationer nok, hvor snepperne kaster sig rundt om en busk eller et træ i hoftehøjde. Op ad dagen får Bella en godbid pemmikan. Hunden er i topform, men en godbid booster alligevel, så lysten til at finde fugl ikke nedsættes, selvom hunden holder et højt tempo. 

Det bliver i nærheden af 30 opfløj, inden Niels Kristian kalder hunden ind, kobler den og går tilbage til bilerne. Otte snepper ligger i græsset, da dagen er omme. Sammen med en bekkasin som Andreas skød i en meget våd mose, og en hare, som Niels Kristian havde lovet sin kone til jul. I morgen er de entusiastiske jægere afsted igen – og sikkert også i overmorgen. Der er ingen garanti for, at fuglene er på de terræner, de jager på i morgen, men man skal kende sin besøgelsestid som sneppejæger. Lige så pludselig de er kommet, kan de være væk igen.

Heri ligger hele fascinationen ved sneppejagten.