Offentliggjort den: 12. november 2020

Blyfri riffelammunition:
Den store test

Her har du en af de mest omfattende test af blyfri riffelammunition, der nogensinde er udført. Testen er udført i samarbejde med Forsvarets ammunitionseksperter.

Tekst: Nicholai Vigger Knudsen
Foto: Jette Martinussen og Nicholai Vigger Knudsen

Der er stor forskel på alle de forskellige alternativer til blyholdig riffelammunition, men én ting har alle de testede patroner tilfælles – de virker som annonceret.

Jægerforbundet har været i Oksbøl og gennemføre en omfattende test sammen med sektion for direkte skydning ved Danske Artilleriregiments Sikkerhed- og Ballistikafdeling. I løbet af testen blev der med hver af de 18 patrontyper lavet hastigheds- og præcisionsmålinger samt skudt i gelatineblokke på henholdsvis 100, 200 og 300 meters afstand.

Hvorfor kun fabriksladet?

Indledningsvis lød opgaven ”test alle blyfrie riffelprojektiler” – simpel afgrænset opgave – ikke sandt? En relativt hurtig søgning ved hjælp af Google skulle dog afsløre, at omfanget pludselig blev ganske uoverskueligt. Igennem Danmarks Våbenhandlerforening kontaktede vi størstedelen af landets ammunitionsimportører og -producenter, som var en kæmpe hjælp til at danne et overblik over et ellers uoverskueligt marked.
Da kaliber .308 Winchester er en af de mest solgte kalibre, og formentligt også derfor en af de kalibre, der findes flest forskellige typer ammunition til, valgte vi at udføre testen i denne kaliber.

Testen

Formålet med testen var at se, hvad der findes af fabriksladet blyfri riffelammunition i de danske jagtforretninger, og om det virker! Da det var praktisk uladsiggørligt at teste 18 forskellige typer af patroner på så store mængder levende vildt, det ville være nødvendigt at skyde til for at sikre et brugbart resultat – selvom det kunne have været en spændende test – valgte vi at bruge gelatine.

Det gode ved gelatine er, at det ved en henholdsvis 10 %- eller 20 %-blanding har den samme densitet eller tæthed som levende væv. Når man så hænger kronvildtskind foran de 25 x 25 x 50 cm store gelatineblokke, får man en effekt, som er meget tæt på virkeligheden ved at skyde til levende vildt.
For at sikre, at alle skud er sammenlignelige, blev alle 100 meter skud afviklet på dag 1, alle 200 meter skud på dag 2 og så videre. Hver dag startede med, at udstyret ud over at blive indskudt også blev skudt til, så testpibe med mere blev spændt til. Herefter blev der ikke stillet på udstyret, hvilket betød, at gelatineblokke og måleramme hver gang blev flyttet ind foran træfområdet.

Da Forsvarets tjenestevåben i denne kaliber ikke er .308 Winchester, men derimod 7,62 x 51mm NATO, som er meget lig .308, men som alligevel adskiller sig på flere punkter, blev der til denne test produceret en testpibe i .308win. Piben blev produceret af bøssemager A.H. Larsen.

Forsvarets 7,62 mm testpibe er desuden med en stigning på 1:12, som er standarden for denne kaliber, hvilket er væsentligt langsommere end de fleste almindelige .308-rifler, der som oftest leveres med en 1:10- eller 1:11-stigning, altså en hurtigere rotation.

Hvad er stigning

Stigning, eller på engelsk ’twist rate’, er et udtryk for riffelgangenes rotation i en riffelpibe, og det beskriver, hvor hurtigt et projektil roteres i en given pibe. Stigningen måles oftest i engelske tommer (1” = 2,54 cm) og beskrives f.eks. 1:10, hvis projektilet roteres én gang per 10 tommer, hvilket i det her tilfælde er det samme som én rotation per 25,4 cm.

I nyere tid er det blevet mere og mere normalt at benævne stigningen ved brug af det metriske system, så en 1:10-stigning også kan beskrives som en stigning på 254 mm (2,54 cm x 10) eller en 1:12, som så bliver 304,8 mm (2,54 x 12).

Tungere og længere projektiler kræver hurtigere rotation
Kuglevægten er typisk steget, i trit med at vi ønsker at skyde på længere afstande, da et tungere projektil som oftest er bedre til at modstå vindpåvirkning end et let. De fleste, der har skudt med små kalibre på længere afstande, har formentligt oplevet, hvor vindpåvirkelige projektilerne kan blive, og hvor hurtigt de pludselig taber højde.

Så skulle man tro, at man bare skal skyde med så tungt et projektil som overhovedet muligt. Men nej, for jo tungere projektilet bliver, jo mere energi skal der bruges til at accelerere det, og hastighed betyder en hel del, da et langsomt projektil bliver påvirket af vinden og tyngdekraften i længere tid end et hurtigt projektil.

Groft sagt kræver et tungere og/eller længere projektil en hurtigere stigning.

Et godt eksempel på denne udvikling er den amerikanske militærriffel M16, der havde en stigning på 1:14, da den i 1960´erne blev indført i det amerikanske forsvar. Kort tid efter sin indførsel opstod der i forbindelse med Vietnam-krigen et behov, for at riflen kunne skyde på længere afstande med tungere kugler, hvilket medførte en hurtigere stigning på 1:12.

I dag er de fleste M16-rifler produceret med en stigning på 1:7, da projektilvægten til disse rifler har ændret sig fra 55 grain (3,56 g) i 60´erne til omkring 77 grain (5 g) i dag, og da soldaten også skal kunne skyde med de længere lyssporsprojektiler m.m.

Kan jeg skyde med blyfri i min riffel?

Et af de spørgsmål, der ofte opstår, når samtalen falder på blyfri riffelammunition, er, ”skal jeg så have en ny riffelpibe, hvis jeg vil skyde med blyfri ammunition?”.

Nej, formentlig ikke, men du skal være opmærksom på, at det ikke vil være alle projektiler, der passer i din nuværende riffelpibe. Det er ikke meget anderledes end i dag, hvis du stadig skyder med blyholdig ammunition. Derfor bør du altid tage på skydebanen og afprøve din nye ammunition, inden du bruger det på jagt.

Lige præcis her har den tyske ammunitionsproducent RWS, der i dag ejes af RUAG Ammotec, lavet et fantastisk produkt. De har nemlig lavet en testpakke, hvor du får 20 patroner med fire forskellige projektiler i den samme kaliber – så er det bare at komme ud og lave din egen test på skydebanen.

Et godt råd er at kigge på anbefalingerne på patronpakken. Hvis der står, at producenten anbefaler en pibe med 1:10-stigning, og din riffel har 1:12, så risikerer du en stor spredning. Det var vores intention at apprøve alle 18 projektiler i Forsvarets 1:12-pibe på 300 meter for at se, hvor stor variationen var kontra 1:10-piben. Efter nogle ganske få skud måtte vi stoppe, da spredningen med 1:12-piben var så stor, at vi ikke kunne samle skuddene inden for den relativt store måleramme. Vi havde ved nogle af de første skydninger med 1:12-piben en egenspredning på 300 meter på næsten 700 mm – det må siges at være meget, når alle projektilerne med 1:10-piben havde en egen spredning på samme afstand på mellem 19 og 54 mm. Pibens stigning har enorm stor betydning for valget af ammunition!

Projektilerne

De testede patroner er alle sammen med projektiler konstrueret med alternativer til bly, dog har vi taget et enkelt blyholdigt produkt med, nemlig Lapuas patron ”Mega”, som er en af de mest solgte projektiltyper i Danmark. Lapua Mega er et projektil, som har været anvendt i mange år, og som har leveret, hvad den skulle. Derfor har vi medtaget den som referencepatron.
Blaser CDC

Vi har desværre ikke haft Blasers blyfrie patron CDC (Controlled Deformation Copper = kontrolleret deformation-kobber) med i testen. Blaser CDC er ellers et rigtig spændende projektil, som er udviklet af Barnes og ladet hos Norma. Projektilet er designet til det europæiske marked og er målrettet mindre og medium størrelse vildt, altså det, vi har i Europa.

I forbindelse med hver af de testede patroner kan du se gennemsnitshastighederne ved mundingen (V0), 100 meters afstand (V100) osv. Desuden kan du se, hvor meget energi det pågældende projektil gennemsnitlig leverede ved henholdsvis mundingen (E0), ved 100 meters afstand (E100) osv. – husk, at det er E100, der i den nuværende lovgivning definerer, hvilke vildtarter et projektil kan anvendes til.

Hvad skal jeg vælge?

Alle projektilerne i denne test præsterede, så de uden bekymringer kan anvendes på jagtrelevante afstande i forbindelse med jagt i Danmark. I denne sammenhæng defineres jagtrelevant som den gennemsnitsafstand, klovbærende vildt primært skydes på i Danmark, altså ud til ca. 150 meter.

Så når du skal vælge, bør du altid vælge ammunition ud fra, hvad du skal bruge det til. Hvis du f.eks. skal skyde råbuk, så er en kaliber 9,3 x 62 mm formentligt i den øvre ende af, hvad der anbefales. Næsten uanset hvilket projektil der i denne kaliber rammer skulderbladet (ikke at forveksle med ”bladet”, som er et jægerudtryk for hjertet og hjerteregionen hos hårvildt), vil det medføre en unødvendig stor kødødelæggelse.

Når den optimale kaliber er valgt, er de fleste ammunitionsproducenter heldigvis så flinke, at de enten på patronæskerne eller på deres hjemmesider skriver, hvilke vildtarter deres ammunition er bedst egnet til.

For så vidt angår beslutningen om at skifte til blyfri riffelammunition, så er der rigtig mange gode grunde til at skifte.
Der kommer på et tidspunkt helt sikkert et forbud mod at anvende blyholdige projektiler til jagt i Danmark, men lad ikke nødvendigvis det være årsagen til, at du skifter. Tal med nogle af alle de jagtkammerater, du har, som allerede har skiftet, og lær af deres erfaringer.

Udbuddet af alternativer til blyholdig ammunition er i dag relativt stort, men jo flere af os der skifter, jo større og billigere bliver udbuddet. Det overordnede råd herfra skal være: Test altid din ammunition på en godkendt skydebane, og brug derudover din sunde fornuft.

Se testresultaterne her!