Australske jægere skal skyde 10.000 kameler
Tusindvis af kameler og dromedarer i det sydlige Australien skal skydes fra helikoptere. Det sker som følge af ekstrem varme og tørke, som har drevet dyrene ud i en desperat jagt på væske.
Måske anede du det ikke, men der findes faktisk både kameler og dromedarer i Australien. Masser af dem. Onsdag startede en fem dage lang storjagt på henved 10.000 vilde kameler og dromedarer i den australske delstat South Australia.
Det sker efter rapporter fra lokale samfund om, at store grupper af tørstige kameler gør skade på byer og bygninger i deres søgen efter vand og føde. De er så tørstige, at de ifølge BBC kan lugte vand fra et klimaanlæg og finde på at angribe det, forlyder det.
- De strejfer rundt i gaderne på udkig efter vand. Vi er bekymrede over de små børns sikkerhed, siger Marita Baker fra byen Kanypi til BBC News.
God mulighed for at tynde ud i bestanden
Jægerne, der skal skyde dyrene fra to helikoptere, kommer fra South Australian Department for environment and water.
På træk efter vand i det knastørre Australien er de vilde kamaler ofte en plage ved vandtanke og reservoirer, hvor der opsamles drikkevand.
- Lige nu er der en god mulighed for at tynde ud i bestanden, fordi de kommer i flok. Normalt går de mere for sig selv ude i det øde landskab i mindre bestande, siger Richard King, der er land manager hos South Australian Department for Environment and Water, ifølge TV2.dk.
Én eller to pukler: kamel og dromedar
Den australske bestand af vilde kameler består af to arter, nemlig den baktriske kamel med to pukler og dromedaren med en enkelt pukkel, også kaldet den arabiske kamel. Sidstnævnte er den mest almindelige i den australske outback.
De australske kameler blev oprindelig importeret fra Indien og Afghanistan i det 19. århundrede, hvor de anvendtes under kolonialiseringen af det vestlige og centrale Australien. Men efter de motoriserede køretøjers indpas, blev mange kameler simpelthen sluppet fri, og har siden dannet en stor, hurtigt voksende bestand. I 2008 frygtede man således, at bestanden i det centrale Australien var steget til op imod 1 million individer, og at en fordobling kunne frygtes hvert 8. eller 10. år.
