Offentliggjort den: 27. januar 2020

2.000 hektar nordjysk landbrugsjord kan blive natur

LandboNord og Danmarks Jægerforbund vil sammen med landbrug i Hjørring Kommunen finde 3 pct. af de dyrkede arealer, som det ikke kan svare sig at dyrke. Arealerne skal omdannes til levesteder for de trængte arter i landbrugslandet.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Jan Skriver

Det skal vel at mærke ske helt frivilligt – og uden at landbruget mister en krone. Danmarks Jægerforbund og foreningen LandboNord mener, at der er et uudnyttet potentiale til at skabe vild natur i Hjørring Kommune. Organisationerne vil arbejde på at finde 3 pct. af de dyrkede arealer, som det ikke kan svare sig at dyrke – enten på grund af spidse hjørner, stejle skråninger, sumpede områder og isolerede små marker.

- Hvis alle landbrug i kommunen udlægger 3 pct. af deres marker til natur, vil det svare til næsten 2.000 hektar – eller et areal på størrelse med hele Hjørring by. Det vil øge biodiversiteten, og vi vurderer, at man stadig kan få samme indtjening ved at etablere vildt- og naturtiltag. Der findes nemlig flere naturtiltag, hvor man som landmand stadig kan få hektarstøtte. Det kan for eksempel være vildt- og bi-venlige tiltag eller nogle af de forskellige braklægningsordninger, siger Lars Mellemkjær, næstformand i LandboNord.

Udvalgsformand går forrest

Søren Smalbro, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Hjørring Kommune, er selv gået forrest. Han er til daglig svineavler og har en ejendom, hvor han dyrker 61 hektar. Her kunne Søren let finde næsten 6 pct, hvor det ikke kunne betale sig at så korn og dyrke jorden. Den jord er han villig til at udlægge til natur, hvis bare han kunne blive ved med at få hektarstøtte. Det er netop muligt ved at etablere naturtiltag.

Den 9. december sidste år var 12 landbrug inviteret til møde om projektet. De fleste landbrug var på mellem 100 og 600 hektar, og der var både planteavlere og husdyrproducenter til stede. LandboNord, Danmarks Jægerforbund og Hjørring Kommune præsenterede landmændene for ideen om at finde 3 pct. landbrugsjord, der kan udlægges til natur, uden at indtjeningen bliver forringet.

Samtlige 12 landbrug var med på at undersøge, om det kunne lade sig gøre hos dem. Alle var interesserede i at få gennemgået deres ejendomme for at finde ud af, hvor der allerede er værdifuld natur, og hvor der måske kan skabes ny natur til glæde for vildt, insekter og blomster. Nu vil LandboNord og Hjørring Kommune prøve at få alle landbrug i kommunen med på ideen.

Jorden går ikke tabt

Allerede nu har initiativtagerne sørget for at komme eventuelle bekymringer i møde.

- Hvis man får skabt så god natur på sine arealer, at det kan kvalificeres som beskyttet natur, går jorden heldigvis ikke ”tabt” for den enkelte landmand. Der er mulighed for at søge om permanent genopdyrkningsret på de landbrugsarealer, der udlægges til natur. Så selvom et areal skulle få et naturindhold, der er så godt, at det kan registreres som beskyttet natur, kan man opdyrke arealet – selv efter mange år, siger konsulent i Danmarks Jægerforbund Jakob Bergmann Nielsen.

Kan bruges flere steder i landet

Med det nye tiltag har landbruget for alvor meldt sig på banen i Hjørring Kommunes projekt ”Naturkommunen blomstrer vildt”. Projektet går ud på at skabe så meget natur i kommunen som muligt med hjælp fra borgere, virksomheder – og nu også landbruget. Undersøgelser af bedrifter i det bakkede landskab i midten af kommunen og fra kystlandskabet viser, at der typisk vil være 3-5 pct. af en bedrift, som det ikke er rentabelt at dyrke.

- Undersøgelserne fra Hjørring kommune vil efter min vurdering sagtens kunne overføres til landbrugsjord i det meste af Danmark, siger Jakob Bergmann Nielsen.

Du kan kontakte Danmarks Jægerforbund for at høre mere om tiltag der kan laves med grundbetaling, og finde yderligere inspiration her.

Vil du skabe god natur, kan du for eksempel:

  • Lade være med at sprøjte og gødske arealet (jo mindre næring jo flere forskellige blomster)
  • Lave høslæt for at holde vegetationen lav og for at fjerne næring. Det må gerne være så sent som muligt, hvor de fleste blomster har smidt frøene. Hvis der er meget næring i jorden kan du evt. lave høslæt to gange
  • Lade være med at slagleklippe. Det laver et tæt førnelag af vissent græs, så der ikke kan spire blomster
  • Så ikke græs eller blomster ud, men lad planterne komme fra det nærliggende naturområde. Hvis man laver tiltagene langs eksisterende natur, beskytter man samtidig denne mod påvirkning fra landbrugsdriften