Offentliggjort den: 22. november 2019

Udviklingen i den danske kronvildtbestand

Effekter af regionale jagtregler af krondyr: Kortere jagttid og sprossefredninger ser ud til at forbedre hjortenes overlevelse. Det skriver DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

Tekst: Michael Strangholt, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi
Foto: Jørn Bjerrum Hansen

For at regulere bestandene og øge andelen af ældre hjorte i Danmark, blev der fra jagtsæsonen 2017/18 indført nye jagtlige regler i Danmarks 14 regionale forvaltningsområder. For hjortes vedkommende var målet, at mindst 5 % af alle hjortekalve skulle overleve til de blev fuldvoksne, det vil sige otte år gamle.

I et nyt teknisk notat til Miljøstyrelsen redegør forskere fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi for mulighederne for at konkludere, hvorvidt man er kommet nærmere på målet om at få flere ældre hjorte i bestandene efter to jagtsæsoner med de nye regler.

Da der i Danmark ikke er regler for hvor mange krondyr, som kan eller skal nedlægges per ejendom, var de primære virkemidler ændringer i jagttidernes længde. For hjortenes vedkommende forelå også mulighed for at anvende en sprossefredning – hvor mange takker skal hjortens gevir have, før man må skyde den. De regionale hjortevildtgrupper kunne i vid udstrækning selv beslutte, hvor vidtgående de jagtlige restriktioner skulle være.

Ifølge det nye notat er det endnu for tidligt - efter blot to sæsoner – at give et entydigt svar på, om fredningerne og begrænsningen i jagttiderne har virket efter hensigten. Dette skyldes først og fremmest, at det ikke er muligt statistisk at måle en forbedring af overlevelsen ud fra alderssammensætningen i jagtudbyttet før tidligst i den 3. eller 4. jagtsæson med nye regler.

Og da kun, hvis man vidste hvad overlevelsen var før ændringen af jagtreguleringen - ellers må man vente til den 5. eller 6. jagtsæson, hvor bestandens ny aldersfordeling begynder at være stabil. Da der ikke er blevet indsamlet repræsentative stikprøver af nedlagte dyrs alder fra andre bestande end på Djursland inden jagtændringen blev gennemført, må man vente til jagtsæsonen 2021/22 for at få endeligt svar på, om hjortenes overlevelse er blevet tilstrækkeligt forbedret i de forskellige bestande.

Selv om der de seneste tre år har været muligt på frivillig basis at indsende hjortekæber til aldersbestemmelse, kan disse data ikke bruges som reference til bestandenes udvikling i alderssammensætning, fordi der først og fremmest er sendt kæber ind fra ældre hjorte. Hjortekæberne bliver indsamlet for at bestemme dyrenes alder – den såkaldte tandsnitsmetode. Tandsnitsmetoden er internationalt anerkendt som den mest præcise metode til aldersbestemmelse af vilde hjortedyr.

Færre ældre hjorte nedlagt

Selv om der ikke er data til at evaluere forskel i absolut dødelighed, er det muligt at analysere på den relative ændring i dødelighed ud fra ændringen i antal afskudte hjorte på to år eller derover fra 2016/17 til 2017/18. Også disse tal er dog forbundet med usikkerhed, fordi det er frivilligt at indrapportere alder på nedlagte krondyr, og indrapporteringsreglerne blev ændret mellem de to år. Hvis tallene står til troende, blev dødeligheden for hjorte på to år eller ældre signifikant reduceret, dog med markante regionale forskelle.

En analyse som sammenholder de forskellige forvaltningsområders ændringer i afskydning af hjorte med ændringer i jagtlige regler, tyder på signifikant positive effekter af både reduceret længde på jagttiden og af sprossefredninger, som reelt er en fredning af de fleste 2-4 årige hjorte. I grove tal medførte indføring af sprossefredning og en halvering af jagttidens længde (som før reformen kunne vare op til 5 måneder) hver især til ca. en halvering i afskydning af hjorte på to år eller ældre.

I notatet understreger forskerne, at det endnu er for tidligt at måle effekten af ændrede jagttider på bestandenes vækstrater. Dette vil ifølge notatet som minimum kræve fem års udbyttetal efter 2017/18 (dvs. til og med 2021/22).

I de seneste fem år inden jagttidsændringerne blev indført, voksede vildtudbyttet på landsplan med 1 % per år med regionale forskelle spændende fra 10 % årlig nedgang (Nordsjælland) til 13 % årlig fremgang (Himmerland). Af samme grund bør effekter af jagtidsændringer blive målt og evalueret på de enkelte forvaltningsområder fremfor på landsplan, lyder forskernes anbefalinger blandt andet i notatet.

Herudover anbefaler forskerne, at man for at kunne skaffe et konsistent datagrundlag holder igen i de kommende år med ændringer i for eksempel jagttiderne for at sikre mulighederne for valide dataanalyser.

Læs notatet: ”Bidrag til evaluering af målopfyldelse for kronvildtforvaltningen i henhold til model som besluttet af tidligere minister for området.”

For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved seniorforsker Peter Sunde, på mail psu@bios.au.dk eller på telefon +45 20 63 07 04.


Kilde: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.