OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 06. maj 2019

Trygt og enkelt – ikke blot ord

En væsentlig del af Danmarks Jægerforbunds jagtpolitik er arbejdet med våbenlovgivningen, hvor vi tilbage i 2017 fik nedsat et våbendialogforum i Justitsministeriet. Etableringen af det nævnte dialogforum er vi meget tilfreds med. Til gengæld savner vi mærkbar fremdrift i de mange sager.

Tekst: Morten Sinding-Jensen

Formålet med dette forum er at sikre en konstruktiv dialog mellem de relevante parter på våbenområdet; brugerorganisationerne og myndighederne. Udgangspunktet for brugerorganisationerne er at sikre, at dansk våbenlovgivning forvaltes og er indrettet på en måde, så det er trygt at være borger i det danske samfund, men på den anden side også enkelt for brugerne.

Savner handling

Torsdag den 2. maj 2019 var der møde i dialogforummet. Formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen, som er jægerforbundets repræsentant i forummet, gør her status på det foreløbige arbejde.

- Jeg sidder efter halvandet år med blandede følelser. Det væsentligste indtryk, der står tilbage, er dog, at den gode vilje, som bliver udtrykt af justitsminister Søren Pape Poulsen, ikke bliver omsat til reelle handlinger i Justitsministeriet. Fra organisationernes side blev der for længe siden fremlagt et katalog over emner, der bør arbejdes med. Jeg anerkender, at der er taget fat i en række af disse, men jeg må samtidig konstatere, at selv om der er god vilje til at arbejde med dem, så er forbavsende få af sagerne blevet løst, mener Claus Lind Christensen og forsætter:

- Vi sidder også med en klar opfattelse af, at myndighederne fortolker våbenlovgivningen mere og mere stramt, og det til trods for at der ikke har været reelle problemer. Hvad værre er, har myndighederne ikke engang kontaktet brugerorganisationerne for at drøfte, hvad vi opfatter som praksisændringer.

Vi stiller op

- Når der f.eks. er brug for kampagner, som skal styrke sikkerheden i relation til våben, så stiller organisationerne altid op, da vi ønsker, at det skal være trygt for borgerne i dette land, at vi har våben i eget hjem, påpeger jægerforbundets formand og tilføjer:

- Men så må vi også forvente, at myndighederne tager organisationerne alvorligt og sikrer fremdrift i de fælles opgaver til gavn for både brugere og myndigheder.

Igangværende sager

Blandt de sager, der længe har været undervejs, kan for eksempel nævnes:

Halvautomatiske rifler, herunder magasinstørrelser
Denne sag udspringer af ændringerne af EU-våbendirektivet. Vi afventer stadig den endelige løsning fra myndighedernes side til trods for, at organisationerne for længst har bidraget med løsningsforslag.

Røgsvagt krudt
Organisationerne har bedt om, at hjemmeladere kan få lov til at opbevare fem kilo krudt mod i dag to kilo. Denne sag savner også at finde sin afslutning.

Lyddæmper
Ønsket har længe været, at lyddæmpere ikke længere skal være tilladelseskrævende. Der kan stadig ikke meldes noget ud.

Af nyere, men mindst lige så vigtige sager, kan nævnes:

Erhvervsdrivendes overdragelse af våben og udstilling af våben
En praksisændring har betydet, at våbenhandlere ikke længere må lade potentielle våbenkøbere afprøve våbenet inden købet, selv om vedkommende godt må købe våbnet. Det er også blevet næsten umuligt at udstille våben, med naturligt store konsekvenser for såvel branchen som våbenbrugerne.

Brug af haglvåben til hundetræning
Myndighederne har besluttet, at der ikke må anvendes haglvåben med rigtig haglammunition til hundetræning. Dette til trods for, at vi i jagtsæsonen må anvende vores haglgeværer på selvsamme arealer.

Imødekommenhed, tak!

- Danmarks Jægerforbund fortsætter i Justitsministeriets dialogforum og vil arbejde konstruktivt for at skabe gode løsninger, men jeg vil ikke lægge skjul på, at det er særdeles anstrengende, når vi oplever, at vi leverer til fordel for staten, mens der sjældent går noget den anden vej, slutter Claus Lind Christensen.