Offentliggjort den: 21. februar 2019

Sådan godkender politiet ansøgninger om jagttegn

Blot fordi du tidligere har indløst jagttegn uden problemer, er det ikke en selvfølge, at det sker igen. Hvert år skal alle jægere, som ansøger om jagttegn, godkendes af politiet, før jagttegnet udstedes.

Skrevet af: Andreas Thørring Bastrup
Foto af: Andreas Thørring Bastrup

Når du som jæger søger om fornyelse af dit jagttegn op til 1. april, får du ikke nødvendigvis en godkendelse, blot fordi du har indløst jagttegn sidste år. Før du kan få udstedt et nyt jagttegn, skal din ansøgning nemlig forbi politiet, som skal give alle ansøgere en såkaldt vandelsgodkendelse. Vandelsgodkendelsen er politiets samtykke til, at Miljøstyrelsen må udstede et nyt jagttegn til dig.

Helt konkret sker dette ved, at CPR-numre fra alle jægere, som ansøger om jagttegn, bliver matchet op mod Kriminalregisterets liste over CPR-numre på personer med belastende forhold. Når det sker, er der tre mulige udfald:

  1. Du bliver godkendt og får automatisk samtykke til jagttegn
  2. Du bliver afvist, hvis du har mistet jagttegnet ved dom
  3. Du bliver markeret til nærmere undersøgelse af Politiets Administrative Center

Når man bliver markeret til nærmere undersøgelse, beder Miljøstyrelsen om samtykke til, at politiet kan undersøge, hvorfor ansøgeren er nævnt i kriminalregistret.

Hvis du bliver markeret til nærmere undersøgelse, er det ikke ensbetydende med, at du mister samtykket til jagttegn. Det betyder blot, at myndighederne undersøger, om du er nævnt for noget alvorligt og relevant. I forbindelse med undersøgelsen ser Politiets Administrative Center blandt andet på, hvad du er straffet for, og hvor grov forseelsen er, før de laver en individuel vurdering af, om du skal have samtykke til dit jagttegn eller ej.

Sådan vurderer politiet

Som udgangspunkt er der tre typer af lovovertrædelser, som kan føre til, at politiet ikke giver samtykke til jagttegn. Derudover er der ét punkt, som gør det muligt for politiet at lave en vurdering i sager, der ligger udenfor de tre områder:

  • Personfarlige forhold (fx vold, ulovlig tvang, trusler på livet eller handlinger, der er til fare for folks liv og helbred)
  • Overtrædelser af våbenlovgivningen
  • Overtrædelser af narkotikalovgivningen
  • Med videre..

Betegnelsen ”med videre..” kommer fra lovbemærkningen, og det er denne betegnelse, som giver mulighed for at vurdere et givent samtykke i forhold til relevante overtrædelser eller oplysninger, som ikke er omfattet af de tre første punkter. Den kan politiet f.eks. bruge til at tilbagekalde samtykket ved grove eller gentagne overtrædelser af jagtloven, selvom sagerne er blevet afgjort ved bødeforlæg og ikke ved domstolen.

Politiet kan også tilbagekalde eller nægte samtykke til jagttegn til personer, hvis der foreligger oplysninger om deres personlige forhold og hidtidige vandel (moralske beskaffenhed), som gør det betænkeligt at imødekomme ansøgningen om jagttegn. Disse oplysninger kan være af meget forskellig karakter og kan være noget, man ikke er dømt for. Det kan f.eks. være, at man omgås rockere, eller at politiet er stødt på ens navn i efterforskningen af andre sager.

Dermed findes der altså ikke en sort/hvid forklaring på, hvornår du kan miste samtykket til dit jagttegn.

Hvis politiet nægter samtykke

Hvis Politiet nægter dig samtykke til jagttegn, gælder det som udgangspunkt i fem år. Du kan dog ansøge allerede igen året efter nægtelse, men du skal ikke regne med at få samtykke til jagttegn, før der er gået fem år.

Nægter politiet at give samtykke til jagttegn, kan du ikke længere lovligt besidde våben eller ammunition, og i særligt grove tilfælde fjerner politiet våbnet med det samme. Normalt vil du dog få en frist på fire uger til at afhænde våbnet via salg eller lignende.

Sådan klager du

Hvis du ønsker at klage over afgørelsen fra Politiets Administrative Center, skal det ske til Rigspolitiet. Du kan også klage til domstolene, men du skal være opmærksom på, at Højesteret tidligere har vurderet, at der skal meget til, før man omstøder en nægtelse.