Ostekrigen: En krig mod unødigt bureaukrati i kampen mod mårhunden
Ostekrigen, som medierne har døbt den aktuelle sag om jægernes brug af ost og vildt som lokkemad i forbindelse med regulering af mårhund. Danmarks Jægerforbund vil kæmpe for at stoppe det unødige bureaukrati, som en nylig regelændring medfører.
Lige siden JydskeVestkysten i søndags bragte artiklen Jægere raser over osteforbud: - De har i den grad tabt sutten, har der raset en krig i medierne. Krigen handler om de betingelser, som myndighederne i Danmark giver de danske jægere i kampen mod den invasive mårhund.
Kort sagt handler sagen om den lokkemad, som de danske jægere, der bekæmper mårhunde, anvender på deres lokkepladser. Her er nogle af de mest effektive lokkemidler ost og rester fra nedlagt eller trafikdræbt vildt. Nu har Fødevarestyrelsen dog gjort klar på deres hjemmeside, at det er forbudt jf. EU’s forordning nummer 1069 fra 2009, der omhandler animalske biprodukter, og den tilhørende gennemførselsforordning nummer 142 fra 2011. I samme ombæring har de gjort det klar, at såfremt man ønsker at anvende andet end hunde- og kattefoder på foderpladser, skal der søges individuelle tilladelser til de enkelte foderpladser – en tilgang som Danmarks Jægerforbund er særdeles uenig i.
Læs reglerne for brug af lokkemiddel til indfangning af mårhunde på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Ingen videnskabelig begrundelse for forbud mod ost
Tirsdag kunne JydskeVestkysten offentliggøre endnu en artikel; Ostekrigen: Der findes ingen videnskabelig begrundelse for forbud mod ost som lokkemad. Som det fremgår af overskriften, handler artiklen om Fødevarestyrelsens begrundelse for reglerne om brug af ost og vildt som lokkemiddel. I artiklen fremgår det, at Fødevarestyrelsens regler ikke er baseret på et videnskabeligt grundlag, men at de udelukkende er lavet ud fra Fødevarestyrelsens egen fortolkning af EU-reglerne.
- Jeg er særdeles utilfreds med Fødevarestyrelsens tilgang til denne sag, og det ændrer ikke vores holdning til, at det bør være tilladt at anvende ost og rester af vildt som lokkemad uden at skulle søge forudgående tilladelse, udtaler formand for Danmarks Jægerforbunds markvildtudvalg, Jens Venø Kjellerup, om grundlaget for reglerne og fortsætter:
- Nu er det afklaret, hvilken situation den danske stat har sat de danske jægere i, og så tager vi naturligvis de gældende regler til efterretning. I den forbindelse vil jeg opfordre jægerne til at forsætte med at bekæmpe mårhunden – selvfølgelig med styr på formalia. Derfor vil jeg opfordre til, at man anvender systemet og sender de nødvendige ansøgninger afsted til Fødevarestyrelsen.
Jens Venø Kjellerup har i samme ombæring et klart budskab til Fødevarestyrelsen:
- Når I modtager jægernes ansøgninger, skal de behandles hurtigt og effektivt, så der ikke opstår unødige hindringer for det arbejde, de danske mårhundejægere gør for vores fælles natur. Vi forventer samtidig, at sommerferien ikke bliver en undskyldning for manglende behandling af ansøgninger, da jægerne allerede arbejder på højtryk derude – og de hvalpe som ikke fanges nu, bliver med garanti til flere senere, da de på ingen måde bliver lettere at nedlægge senere på året.
Som Jens Venø fortæller, bliver Fødevarestyrelsens regler taget til efterretning, og Danmarks Jægerforbund vil arbejde for at få reglerne ændret, så de danske jægere – der blot løser en samfundsopgave – ikke skal trækkes med unødvendigt bureaukrati.
