Ny ulvezone etableret

Også Midtjylland får nu en ulvezone, tilskuddet til ulvesikre hegn forhøjes til 100 procent, og der skal laves tre pilotprojekter med statsstøttede vogterhunde. Det var tre af de vigtigste nyheder, da miljøminister Lea Wermelin (S) i eftermiddag holdt pressemøde i den midtjyske ulvezone.

Tekst og Foto: Max Steinar

Den vestjyske ulvezone blev etableret i 2017, da det første par ynglende ulve i Danmark i godt 200 år havde oprettet revir omkring Stråsø Plantage. Nu er den næste zone oprettet, ikke fordi der er bevis for et par, der har fundet sammen, men fordi der har været tre uafhængige angreb på husdyr i Midtjylland.

Zonen går groft sagt fra Silkeborg langs motorvejen til Herning, fra Herning til Brande, Nr. Snede og derfra til Them, og tilbage til Silkeborg. Inden for denne zone på 569 kvadratkilometer vil fåreavlere kunne få udgifterne til et ulvesikkert hegn dækket 100 procent. Tidligere var tilskuddet kun 80 procent. Også i den vestjyske zone sættes tilskuddet op til det maksimale.

- Ulven er fredet i hele EU, og vi må forholde os til de udfordringer, den skaber. Forebyggelse af ulveskader på husdyr er vigtige, og vi skal så vidt muligt undgå ulvedræbte husdyr på markerne. Miljøstyrelsens erfaringer er, at fungerede og vedligeholdte ulvesikrede hegn er en effektiv beskyttelse. Derfor skal vi udbrede bruges, sagde Lea Wermelin ved det velbesøgte pressemøde.

Vogterhunde

Samtidigt starter tre pilotprojekter, hvor fåreavlere kan søge om at komme i betragtning til at blive udpeget til projekterne. Har man mange får, der afgræsser store områder, kan man søge om at få to vogterhunde, hvor staten betaler anskaffelsen, lige som fåreavlerne vil få undervisning i disse ret krævende hunde. Man skal selv afholde foder, dyrlægeregninger og andre omkostninger.

- Der er gode erfaringer med vogterhunde i Tyskland, og derfor skal vi også prøve ordningen i Danmark. Så må vi se, om det skal gøres permanent, sagde Lea Wermelin.

Man kan ikke både får tilskud til ulvesikre hegn og samtidigt blive en af de tre fåreavlere, der kommer med i pilotprojekterne. Styrelsen går ud fra, at får, der vogtes af vogterhunde, er sikre.

Regulering af ulv

Miljøministeren sagde, at Danmark er klar til at kigge på regulering af ulv: - Jeg kan godt forstå bekymringen hos de mange, som skriver til mig om ulv. Vi skal overholde vores forpligtigelse til at beskytte ulven, men fra dansk side arbejder vi løbende på at få en fleksibel forvaltning af ulven – også når det gælder regulering. Derfor har vi i oktober været medunderskrivere på en erklæring til EU-kommissionen, fremsat af Frankrig, som netop understreger ønsket om mere fleksibilitet.

Noget bøvl

Med på mødet var også Sven Joensen. Han var den første fåreavler i Danmark, som oplevede angreb af ulv. Ikke færre end tre gange blev hans får angrebet af en ulv i februar 2013, og han mistede i alt op imod 30 får. Han glædede sig over de forbedrede vilkår og den øgede støtte, men at det stadig væk er noget ”bøvl” med at holde sine dyr sikrede mod angreb, lagde han ikke skjul på.

Han vil være blandt dem, der søger om at komme med i pilotprojektet med at få vogterhunde. Han har i mange år haft sine får til at afgræsse store afsondrede statsejede hedeområder i Midtjylland, og har også i 2019 oplevet angreb.

Ulvesikre hegn

Der skal være strømførende tråde med minimum 4.500 volt i nederste eltråd, anbragt 20 cm over jorden, og med den øverste tråd minimum 110 cm over jorden. Der er i dag 36 km ulvesikret hegn, hvoraf Naturstyrelsen ejer 25 km, mens syv private husdyrholdere ejer de resterende 11 km.