Offentliggjort den: 15. november 2019

Ny rapport om
havlit og fløjlsand

Flere års indsamling af nedlagte ænder, fulgt op af mange timer i laboratoriet, har netop resulteret i udgivelsen af en rapport med ny viden om forekomst, kondition og fødevalg hos havlit og fløjlsand i Danmark.

Tekst: Iben Hove Sørensen, Ib Krag Petersen, Tony Fox, Thomas Kjær Christensen og Rasmus Due Nielsen

Bestandene af både havlit og fløjlsand er efter alt at dømme gået markant tilbage i Østersøen siden 1990’erne, og begge arter er nu klassificeret som sårbare (VU) på den globale rødliste. Der mangler viden om, hvad der ligger bag arternes tilbagegang, og derfor udbød Miljøstyrelsen i efteråret 2016 et projekt, der skulle undersøge status for de ænder, der overvintrer i danske farvande. Projektet blev givet til et samarbejde imellem Aarhus Universitet og Danmarks Jægerforbund.

Kondition og fødevalg

Indsamlingen af ænder til projektet gik hurtigt, og vi startede med at dissekere fuglene og indsamle data om deres kondition, køn og alder. Muslinger, snegle og fisk, som fuglene havde spist, blev indsamlet fra ændernes spiserør og kråse. Begge arter lever af mange forskellige byttedyr, og det var tydeligt, at især havlitternes fødevalg afspejler, hvad der er tilgængeligt på lokaliteten. Hvor én af havlitterne havde over 60 ens fisk (lerkutling) i kråsen, havde andre indtaget flere hundrede ens muslinger eller snegle (især blåmusling og dværgkonk). Det mest talrige byttedyr hos fløjlsænderne var alm. nøddemusling.

Blandt de nedlagte ænder fandt vi bekymrende få hunner og ungfugle, særligt hvad angår fløjlsænderne. Dette billede understreges desværre af resultaterne fra Vingeundersøgelsen, hvor andelen af hunner og ungfugle gennem en længere årrække har været faldende.

Ænderne var generelt i god kondition og der var ikke tegn på hverken fødemangel eller sygdom på de danske overvintringslokaliteter.

Overblik over optællinger

I rapporten er optællinger af havdykænderne fra en længere periode sammenstillet, så udviklingen i ændernes fordeling kan studeres. Det fremgår klart, at nogle lokaliteter er særligt vigtige for de to arter, og at de største koncentrationer har flyttet sig relativt lidt i årenes løb. Varierende optællingsmetoder gør det dog besværligt at sammenligne resultaterne direkte. En simultan optælling af Østersøens vandfugle i 2020 vil resultere i et nyt estimat for bestandsstørrelsen af flere arter samt give mulighed for at sammenligne optællinger fra 2013, 2016 og 2020.

Tak til jægerne

Vi ønsker at sende en stor tak til de jægere rundt om i landet, som har bidraget med nedlagte ænder til dette projekt. Takket være jer har vi haft mulighed for at undersøge et stort antal ænder, hvilket har resulteret i et solidt datamateriale og dermed masser af ny og opdateret viden om de to arter. Vi har fortsat en del ænder i fryseren, som vi vil arbejde med i det nye år – flere projekter om de to arter er allerede i støbeskeen.

Samtidig vil vi naturligvis gerne takke Miljøstyrelsen for finansiering af projektet. Rapporten kan læses her.