Kvindelige jægere er på vej frem i Danmark

Hun er stadig ret sjælden og det er næppe alle, der kender én af slagsen: Den kvindelige jæger. Dog vokser antallet af især yngre kvindelige jægere, og det betyder flere medlemmer og højere til loftet i jagtforeningerne. 33-årige Pernille Kastrup er nyjæger, og hun føler sig taget godt imod i sin nye hobby.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Måske ligger det mest til manden at gå på jagt – sådan rent biologisk. Sådan lyder standardopfattelsen i hvert fald af og til, og sådan har det vitterlig også været siden tidernes morgen, hvor mændene drog ud for at skaffe mad til bopladsen. Men i det moderne samfund, hvor de fleste nøjes med at gå på jagt efter tilbud i supermarkedet, er jagten i høj grad baseret på unikke naturoplevelser. Og det er ofte noget, der tænder kvinderne.

Faktisk viser det sig, at det især er de yngre kvinder, som er på vej frem i statistikkerne.

Frisk kød fra et dyr, der har haft det godt

Pernille Kastrup fra Fredericia fik jagttegn i 2017 og har siden deltaget i adskillige jagter. Hun hører til segmentet af nye, urbane jægere, der ikke er opflasket med jagt, men som har valgt det til senere i livet. Som veterinærsygeplejerske har hun en naturlig interesse for dyr og er OBS på at behandle dem ordentligt. Når hun afgiver et skud, så skal det dræbe med det samme.

- Jeg kan godt lide ideen om at skaffe kød fra et dyr, som jeg ved har haft et godt liv i frihed. Der er meget etik i det for mig, og jeg kunne aldrig drømme om at skyde et dyr, jeg ikke vil spise – måske lige bortset fra ræv, men hvis man f.eks. skyder en ræv med skab, så gør man jo også et stykke nyttigt vildtpleje-arbejde, siger Pernille Kastrup.

Hun er tilbøjelig til netop at pege på jagtetik, når hun skal beskrive særlige egenskaber hos kvindelige jægere. Og så behandler de hinanden ordentligt – også på de sociale medier. Mens tonen ofte kan være hård i facebook-gruppen ”Alle os, der går på jagt,” så bliver den straks langt mere inkluderende og hjælpsom i søstergruppen ved navn ”Alle os kvinder, der går på jagt.”

- Her er der ingen ordkløveri og man kan være sikker på at få en masse gode, velmenende råd, hvis man spørger gruppen om noget. Jeg synes det siger noget om vores etik.

Pernille Kastrup er også en del af Team Tøs, som er et netværk for kvindelige jægere og jagtaktive hundefører, der samles i interessegrupper rundt omkring i landet og på tværs af jagtforeningerne. De arrangerer sociale aktiviteter, jagter og relevante kurser og har igennem mange år dannet grundlag for et stærkt netværk blandt danske kvinder, som nyder at gå på jagt.

Ingen smålummer mandschauvinisme

I jagtsæsonen 2016/17 var der i alt 177.315 jagttegnsløsere, hvoraf 6,3 pct. var kvinder. Tilsvarende tal for 2017/18 viser - trods et lille fald i det samlede antal jagttegnsløsere - en lille stigning i antal kvindelige jægere til 6,4 pct. Det er den højeste procentsats, der nogensinde er registreret. Ud af i alt 227.639 jagttegnsberettigede i Danmark, er de 19.392 kvinder. Samme tendens ses i lande, som Danmark almindeligvis sammenligner sig med.

Ifølge Pernille Kastrup er det en udbredt misforståelse blandt mange kvinder, der ikke går på jagt, at jagtfællesskaber som udgangspunkt er mandschauvinistiske og smålumre. Men det er de bare ikke altid, og selvom hun enkelte gange har oplevet at blive set lidt skævt til af især ældre jægere, er hun altid blevet respekteret.

- Man har taget godt imod mig overalt. Mine jagtkammerater, både mænd og kvinder, har været gode til at hjælpe mig i gang og giver udtryk for, at kvinder bidrager positivt til stemningen på jagten.

Et eksempel er 52-årige Jonna Sørensen, som har været jæger i 22 år.

Da hun fik jagttegn, udgjorde andelen af kvindelige jægere kun 2 procent, og dengang herskede mandschauvinismen stadig. Hun måtte ofte overhøre ældre mandlige jægere sige, at kvinder ikke hørte til på jagt. På en bestemt jagt var det da også ekstra sejt, da en hare løb forbi to ældre herrer, som ikke havde talt så pænt om deres kvindelige jagtkammerat. De to herrer skød forbi og det næste skud, der faldt, var Jonnas. Så døde haren.

Jonna lettede på hatten og hilste høfligt på de to herrer, og så blev der ikke snakket mere om det.

Unge kvinder dominerer

En aldersberegning, som Danmarks Radio lavede sidste år, viser, at vi især skal finde det voksende antal kvinder blandt de yngre jægere - hvilket i sig selv er positivt. Faktisk er hele 11 procent af alle jægere ifølge beregningen under 30 år kvinder - mens det kun er 5 procent af jægerne i aldersgruppen 60-69 år, der er kvinder. Blandt de 50-59-årige er det 7 procent.

Som moderne kvinde bruger Pernille Kastrup de sociale medier aktivt i sin hverdag. Hun poster billeder af sine jagtoplevelser på Instagram og deler gerne fotos af det vildt, hun har nedlagt. Det kan være et tabu for nogle kvindelige jægere, men det er samtidig forløsende. Det har blandt andet betydet en voksende interesse blandt veninderne, som måske før så på jagten med uvidenhed og sågar afsky.

- Jeg har flere veninder, der har fået afkræftet deres fordomme om jagt. Før troede de at det kun kunne handle om våben, larm og mandehørm. Måske har der hele tiden ligget en jæger gemt inde i dem, og først nu opdager de, at det faktisk er spændende – og ikke umuligt, bare fordi man er kvinde.

Udviklingspotentialet er intakt

Men når alt det er sagt, og når vi er færdige med at tale antallet af kvindelige jægere op, må vi også bare konstatere, at der stadig er udviklingspotentiale. Kvinder er med deres beskedne 6,4 procent af jagttegnsløserne nemlig stadig et meget stort blue ocean for rekruttering af fremtidens jægere.

Også i Danmarks Jægerforbunds egne medlemstal ses en svag stigning af kvinder. I efteråret 2017 var antallet cirka 3.630, mens det året efter var oppe på 3.981 medlemmer. Men igen: Stadig blot en knivspids af den samlede medlemsskare. Helt nøjagtig så lidt som 5,33 procent.

Så kom frisk. Der er masser af plads – vildtet og naturen venter!