Kronvildtforedrag i Nordsjælland: Gamle hjorte og kloge hinder
Kronvildt er efterhånden et hot emne blandt sjællandske jægere. I Nordsjælland står der i dag kronvildt mange steder – også uden for de traditionelle kerneområder i Tisvilde- og Valby Hegn. De seneste år har dyrene ligefrem kunnet ses i døgnets lyse timer ved Hundested og fra bilerne på Helsingørmotorvejen ved Hørsholm – ti minutters kørsel fra København.
I den forbindelse havde Sonny Persson og Nikolaj Pedersen på vegne af Hjortevildtgruppen for Nordsjælland onsdag aften inviteret Danmarks Jægerforbunds kronvildtekspert Mads Flinterup på besøg. Mere end 70 jægere mødte op i Forsamlingshuset i Valby nord for Helsinge for at høre om krondyr og krondyrforvaltning.
– Krondyr er ikke bare rådyr, der er blevet større, slog Flinterup fast fra starten.
Der er fundamentale forskelle på de to arter, som er helt afgørende i forvaltningen. Krondyrene er meget længere om at opnå en moden alder end rådyrene. Rådyrene lever hele deres liv i et yderst begrænset område, mens krondyr flytter sig over arealer, der er så enorme, at de åbenlyst ikke hører hjemme hos nogen speciel lodsejer. Og så ligger hele kronvildtets genetiske selektion – under naturlige forhold – hos ganske få otte – ti-årige hjorte, der beslår alle hinderne. Som bekendt er den slags bovtunge basser en sjældenhed i dagens Danmark, hvor mange potentielle pladshjorte skydes som 2 – 3-årige.
Der blev vist flere kort, hvor krondyr blev fulgt over lange perioder. Et gennemgående træk var, at dyrene har en ekstremt god hukommelse, og har en hind mistet en kalv, kommer hun måske aldrig mere det sted i skoven. En tysk hind undgik konsekvent de tre vildtagre – med tilhørende jagttårne – der ellers var anlagt for at nedbringe bidskader i en skov. Udnyttet rigtigt kan dyrenes hukommelse bruges til at kontrollere deres færden. Jages der meget, hvor dyrene gør mest skade og mindre og mere selektivt hvor man gerne vil have dem, kan afgrødeskaderne begrænses.
At de stærkeste hjorte når en moden alder er vigtigt, men i dag skydes mange hjorte som to-treårige ”teenagere”. På billedet viser Mads Flinterup en returhjort, der blev hædret på en tysk trofæudstilling.
Når jagten i håb om en hurtig bestandsnedbringelse – som det de senere år er praktiseret flere steder i Jylland – rettes mod hinderne, fjerner man således erfaring fra bestanden. Resultatet kan være, at de uerfarne, moderløse kalve er mere tilbøjelige til at gøre skade på markerne, selv om der er fare for at blive skudt. Set i det lys virker det logisk at skyde kalve frem for hinder – ikke mindst fordi kalvene har et længere liv foran sig, med potentiale til at blive til mange flere dyr, end en midaldrende hind har.
For at kunne finde frem til den bedste forvaltning behøver politikerne viden om bestandene, og Mads Flinterup opfordrede de nordsjællandske jægere til at sende flere kæber ind til Danmarks Jægrforbund – også gerne fra trafikdræbte dyr. Ind til videre virker bestandene på Sjælland bedre afbalancerede end de jyske, men det kan ændre sig, hvis der ikke passes på.
