Jordfordeling må ikke gå ud over naturen i landbrugslandet
Et af de helt store emner på årets Naturmøde er multifunktionel jordfordeling. En debat om dette emne får jægerforbundets formand til at understrege, at denne metode dels ikke må gå ud over naturen i landbrugslandet, dels skal forankres lokalt.
Danmarks Jægerforbund var medarrangør af debatten ’Det nytter, når vi bytter! Er jordfordeling naturens kinderæg? Landmændene er vilde med det, politikerne jubler, og de grønne organisationer øjner muligheden for endelig at få skabt store sammenhængende naturområder i Danmark til gavn for biodiversiteten.
Multifunktionel jordfordeling virker som en oplagt løsning på at få skabt mere plads til naturen, at dæmme op for den værste kvælstofudvaskning til vores fjorde og dæmpe klimaforandringerne. Alt sammen på en måde, så det ikke presser landbrugserhvervet, men faktisk gavner den enkelte landmand. Men kan parterne nå til enighed, når der for alvor skal byttes, og hvornår får den knap 100 år gamle idé sådan rigtig luft under vingerne?
Enig om jordfordeling
Med dette oplæg tog de fem debattører fat. Søren Møller, formand for Collective Impact slog fra starten fast, at det er et dobbelt kinderæg, idet Collective Impact arbejder med seks forskellige projekter, der kan ændre balanceforholdet mellem naturen og landbrugsdriften.
DN’s præsident, Maria Reumert Gjerding, mente, at der stadig var meget at være uenig med landbruget om, men slog fast, at man var helt enig i, at der skal tages landbrugsjord ud af drift, så der kan skabes mere natur, bedre klimatilpasning og reduceret kvælstofudvaskning via jordfordeling. DN slog også fast, at arealerne for evigt skal tinglyses til vild og selvforvaltende natur.
Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, argumenterede for, at der stadig skal produceres landbrugsprodukter de mest rentable steder, samtidig med at der skal skabes bedre rammer for biodiversitet på det øvrige areal. Han var modsat DN ikke skråsikker på, at urørt natur nødvendigvis var den bedste løsning, men foreslog, at man tog udgangspunkt i de lokale forhold.
Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune, og Meiner Nørgaard, 2. viceborgmester i Morsø Kommune, var enige om, at kommunerne vil få en central rolle i forbindelse med jordfordelingen, idet de skal agere facilitator i processen. Arne Boelt foreslog, at næste års Naturmøde bl.a. kunne bruges til at diskutere de fremtidige ejerforhold i forbindelse med jordfordelingen.
Lokal forankring
Søren Møller lagde op til, at jordfordelingen ikke skal ske ved hverken diktat eller direktiver, men at det skal være en proces, der modnes over tid, således at man både får klarlagt, hvor man opnår største effekt af jordfordelingen og ikke mindst får sikret sig den nødvendige lokale opbakning ved at inddrage de lokale interessenter i processen.
Søren Møller anslog, at det formentlig vil tage cirka 20 år at gennemføre jordfordeling på de 100.000 ha, der bredt tales om.
Pas på naturen i agerlandet
Danmarks Jægerforbund, der sidder med ved bordet i Collective Impact er enig med Søren Møller i betragtningerne om at sikre den nødvendige lokale inddragelse i processen. Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, ønsker at påpege et andet vigtigt element, der ikke kom frem i debatten:
- Set fra vores side er det meget afgørende, at en jordfordelingsproces ikke fører til A- og B-natur. Det er helt afgørende, at der fortsat arbejdes på at styrke biodiversiteten og sikres komplette fødekæder i landbrugslandet til gavn for markens flora og fauna.
Panelet under dagens debat bestod af følgende debattører:
- Arne Boelt, borgmester i Hjørring Kommune (S)
- Meiner Nørgaard, 2. viceborgmester i Morsø Kommune, (DF)
- Søren Møller, formand for Collective Impact
- Maria Reumert Gjerding, Præsident for Danmarks Naturfredningsforening
- Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer
