Offentliggjort den: 10. juli 2019

Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene

Svaret fra Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, på Søren Wium-Andersens debatindlæg i Frederiksborg Amts Avis d. 4. juli 2019 er klart: Jagten i Danmark er bæredygtig og bidrager til verdensmålene.

Tekst og Foto: Niels Søndergaard

Det er lodret forkert, når Søren Wium-Andersen fremfører, at jagt på rødlistede arter som taffeland, fløjlsand og havlit i Danmark er problematisk, og at jagt ikke bidrager til verdensmålene.

Søren Wium-Andersen har naturligvis ret i, at der i dag drives jagt på rødlistede arter i Danmark. Men han har ikke ret i, at jagt på rødlistede arter skal stoppes, for at Danmark kan leve op til FN's Verdensmål.

Så længe det sikres, at jagten er bæredygtig, kan jagt på arter i tilbagegang tværtimod sikre, at arternes trivsel konstant holdes i fokus. Det gælder blandt andet sikring og udbygning af levesteder.

Vildtforvaltningsrådet anerkender generelt, at jagttid på arter, hvis levesteder er under pres, kan medvirke til, at arterne får den nødvendige bevågenhed, så der sker forbedringer af deres levesteder. Dermed sikres der mulighed for bestandsfremgang.

Helt overordnet har FN's Verdensmål fokus på at sikre en bæredygtig udvikling og en bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer. Verdensmålene omfatter 17 konkrete mål, som består af i alt 169 delmål. Ét af disse delmål er at forhindre udryddelse af truede arter.

I forbindelse med den seneste revision af jagttiderne i Danmark udarbejdede Aarhus Universitet rapporten 'Vildtbestande og jagttider i Danmark', som udgjorde det biologiske grundlag for jagttidsrevisionen 2018. I denne rapport blev det vurderet, at den gældende jagttid på fløjlsand, havlit og taffeland sandsynligvis ikke havde en bestandsbiologisk effekt og dermed kunne betragtes som bæredygtig.

Dermed ville det have været i overensstemmelse med verdensmålene at fastholde den jagttid, som tidligere var gældende. Ud fra et forsigtighedsprincip valgte Danmarks Jægerforbund dog at bakke op om en fredning af hunnerne hos fløjlsand og havlit. De danske jægere er på ingen måde interesserede i at drive en ikke-bæredygtig jagt på truede vildtbestande – det er indlysende.

Taffelanden er en af de arter som har jagttid i Danmark på trods af at den er optaget på listen over sårbare arter på den globale rødliste.

Taffelanden er en af de arter som har jagttid i Danmark på trods af at den er optaget på listen over sårbare arter på den globale rødliste.

Ødelæggelse af arternes levesteder

Den væsentligste trussel mod verdens rødlistede fuglearter er ødelæggelse af arternes levesteder, og en dansk jagttid på de rødlistede dykænder vurderes fortsat at være bæredygtig, selvom antallet er faldet. Under alle omstændigheder bør vi i de kommende år være særligt opmærksomme på disse arters udvikling.

Jagt på rødlistede arter forhindrer ikke, at man fra politisk side kan arbejde for en bedre biodiversitet og på at leve op til FN's Verdensmål.

Fuglebeskyttelsesområder har stor betydning for mange arters trivsel, og de medvirker til en bæredygtig forvaltning.

Fuglebeskyttelsesdirektivet, Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen, som danner grundlaget for udpegningen af Natura 2000-områderne, forhindrer ikke, at der kan drives jagt i disse områder. Dog foreskriver direktiverne, at jagten skal være bæredygtig, og at der skal træffes passende foranstaltninger for at beskytte de arter, som områderne er udpeget for. I EF-fuglebeskyttelsesdirektivet er dette beskrevet i artikel 7, hvor der henvises til bilag 2. Her er der oplistet en række arter, som kan jages, hvis der tages hensyn til bestandenes størrelse og geografiske udbredelse.

I Danmark har man sikret sig en bæredygtig jagt ved at oprette en lang række reservater. Her er jagten i mange tilfælde enten helt forbudt eller begrænset i en eller anden form. I relation til EF-fuglebeskyttelsesdirektivet har EU-kommissionen også udfærdiget dokumentet ” Vejledning om jagt i medfør af Rådets direktiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle”, hvor følgende er angivet: ”Det anerkendes fuldt ud i fuglebeskyttelsesdirektivet, at jagt på vilde fugle er en legitim form for bæredygtig udnyttelse.” ”Jagt er kun en af de mange mulige udnyttelsesmåder for Natura 2000-områder, der også omfatter landbrug, fiskeri og andre former for fritidsbrug.” ”Naturdirektiverne indebærer ikke automatisk forbud mod jagt i Natura 2000-områder.” Ovenstående er desuden flere gange slået fast af EU-kommissionen. Ud over de klare meldinger fra myndighederne er der også mellem jægerne og ornitologerne på europæisk plan lavet en aftale, der klart tilkendegiver, at der kan drives jagt på de pågældende arter i fuglebeskyttelsesområderne.