Jægere og landmænd satte markvildtet på dagsordenen

Knap et halvt hundrede jægere og landmænd, mange var begge dele, mødtes i aftes på LandboNord i Brønderslev for at drøfte hvordan landbruget kan blive mere gæstfrit overfor bestande af harer og agerhøns, der i årtier er gået dramatisk tilbage i det danske landbrugsland.

Hvordan skaber vi sammen bedre levevilkår for markvildtet og artsrigdommen i det dyrkede land, lød et af aftenens hovedspørgsmål.

Der SKAL være plads

Formanden for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen hoppede som en hare direkte ud i en række ønsker til det erhverv, som bogstaveligt talt er vært for markens og det åbne lands fugle, dyr og insekter.

- Vi ønsker, at landbruget ser sig selv som et samlet erhverv, der levner plads til harer, agerhøns, viber og gulspurve. For der SKAL være plads, hvis samfundet fortsat skal se positivt på landbruget. Det skal ikke bare være den enkelte idealistiske landmand, der gør noget for markvildtet. I skal levere som erhverv, lød det fra Claus Lind Christensen.

- Det handler om i stor skala at genskabe de fødekæder, der ofte er brudt på markfladerne. Vildtet skal have noget at æde. Det er elementært. Vi skal have et mere varieret landskab med mange kanter, så at sige, hvor der vokser blomster og urter, og hvor insekter trives, så biodiversiteten kommer tilbage. Når det er sagt, tror vi på, at der skal være en stærk økonomi i landbruget, før erhvervet kan gøre en større indsats for naturen, lød det fra jægernes formand, der har en drøm om 100.000 par agerhøns i Danmark.

I dag er der kun rundt regnet 20.000 ynglepar, og bestanden og jagtudbyttet er en skygge af sig selv i forhold til tidligere.

Gode råd giver gevinst

Og så blev der ellers snakket lavpraktiske råd om vildtvenlig drift, der kan blive til håndsrækninger for markvildtet. Faunastriber, lave læhegn, insektvolde, vildtvenlige hjørner på skæve marker, stendynger og lærkevenlige pletter er nogle af de håndtag, der kan skrues i natur- og vildtvenlige retninger.

Rådgivning kan flytte, om ikke bjerge, så i hvert fald marker. Det har et pilotprojekt, som Danmarks Jægerforbund og LandboNord stod sammen om i februar og marts, demonstreret. Her gæstede jægernes vildt- og naturkonsulent Jakob Bergmann Nielsen i ni dage LandboNord, hvor 25 landmænd fik konkrete råd til at få flere harer og agerhøns på deres marker.

Aftenens møde skete i forlængelse af dette samarbejdsprojekt.

Klar til at knække kurven

Lone Andersen, der er viceformand i Landbrug & Fødevarer, fastslog, at landbruget udmærket er klar over, at insekter, viber, harer og agerhøns er blevet færre, men hun understregede, at tidens tendens klart går i retning af større dialog og tættere samarbejde mellem landbruget og de grønne organisationer.

- Det er en kendsgerning, at biodiversiteten er gået tilbage, men vi er klar til at knække den nedadgående kurve for artsrigdommen, lød det fra Lone Andersen, der har en økologisk gård ved Vejen.

- Vi samarbejder både med jægere, ornitologer og naturfredningsfolk. For eksempel har vi netop søsat en kampagne med DOF (Dansk Ornitologisk Forening, red.) om at få flere viber på markerne, og med DN (Danmarks Naturfredningsforening, red.) har vi lavet en strategi med jordfordeling, hvor det kan handle om at tage marginale lavbundsområder ud af drift til gavn for naturen. Og vi har selv lavet en kampagne, der hedder ”Pas godt på bierne”, hvor vi giver landmænd 10 konkrete råd til flere bier, sagde viceformanden i Landbrug & Fødevarer.

I samme moment understregede hun vigtigheden af fælles løsninger.

- Vi skal ikke modarbejde hinanden. I jægere må gerne også lave lobbyarbejde for os i landbruget, for det er vigtigt, at vi har et økonomisk stærkt landbrug i Danmark. Det har I også en interesse i. Det er ikke sikkert, at det vil være så let at gå på jagt, hvis det hele er ejet af Aage V. Jensen Naturfond, lød det fra Lone Andersen.