Hold fingrene fra dyreungerne!

Selvom man tager dyrene ind med gode intentioner, ender man i mange tilfælde med at gøre dem en bjørnetjeneste, da mange af de dyr, som tages ind til pleje, i virkeligheden ikke er forladte. De er blot lagt af for en kortere periode, og moderen vil tage sig af sin unge, når der igen bliver ro omkring denne.

For eksempel er harekillingerne meget overladt til sig selv. Mens killingerne er små, opsøger moderen kun killingerne én gang i døgnet (ca. 1 time efter solnedgang), hvor ungerne pusles nogle få minutter og får lov til at die. Resten af døgnet passer de sig selv, uden dette dog er et udtryk for, at de er blevet forladt. Også rålam ser man ofte ligge tilsyneladende forladte. Men moderen er som regel i nærheden.

Derfor bør man som udgangspunkt – hvis man finder dyreunger i naturen – gå ud fra, at alt er i sin skønneste orden, og at moderen nok selv skal tage sig af ungerne.

Hvis du har taget en dyreunge med ind

Hvis en dyreunge fejlagtigt er blevet taget ind – f.eks. af en hund, kat eller et barn, der ikke vidste bedre – er den bedste løsning at sætte ungen tilbage i naturen, hvor den er fundet, i stedet for at forsøge at flaske den op. Den udbredte opfattelse af, at moderen ikke vil have noget at gøre med ungerne, hvis disse først er blevet rørt af mennesker, er ikke korrekt. Moderen vil i langt de fleste tilfælde tage sig af sin unge. Derfor er chancen for, at ungen klarer sig, større, hvis den bliver sat tilbage, hvor den er fundet.

Hvis du ser et skadet eller forladt dyr

I en situation, hvor man står med et skadet dyr, eller hvor der er vished om, at dyreungerne er overladt til sig selv, f.eks. fordi moderen er kørt ihjel eller omkommet på anden vis, kan det være rimeligt at overveje pleje af dyret eller opflaskning af ungerne. Inden man påtager sig opgaven, bør man dog gøre sig helt klart, hvad man står overfor.

Først og fremmest er det ikke alle arter, der lovligt må plejes af privatpersoner. Det er f.eks. kun tilladt for særligt bemyndigede personer eller firmaer at pleje rålam eller hjortekalve.

Desuden bør man vurdere, om man har de nødvendige ressourcer til at gennemføre plejeprojektet. Har man egnede fysiske rammer, hvor dyret kan være under forholdsvis naturlige forhold? Og har man den tid, det kræver at pleje dyreungen, hvis den skal have mad med regelmæssige mellemrum mange gange i døgnet? Hvis man er i tvivl, om man har de nødvendige ressourcer, bør man ikke selv gå i gang med plejen, men i stedet overlade denne til en autoriseret plejestation.

Hvis du selv går i gang

Vælger man alligevel selv at gå i gang med projektet, bør man gøre sig helt klart, at formålet skal være at hjælpe et vildt dyr tilbage i naturen, ikke at anskaffe et eksotisk kæledyr. Derfor er det meget vigtigt, at dyret ikke gøres tamt – eller vænnes til hunde eller andre husdyr – og at menneskelig kontakt begrænses til det minimale. Pasningen bør derfor foretages af så få personer som muligt, og ikke af mindreårige børn.

Så snart det skønnes, at dyret kan klare sig selv, skal det genudsættes. Her gælder i øvrigt, at det ikke er lovligt at mærke dyret, hverken med halsbånd, øremærker el.lign. I forbindelse med udsætningen.

Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid kontakte Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på tlf. 1812.