Høje hegn – nej tak!
Debatten om indhegning af den vilde natur er ikke ny, og den har mange facetter. Men én ting, som de fleste kan være enige om, er, at biodiversiteten skal styrkes – og det skal gerne ske nu, da naturen lider. Jægerforbundets holdning til høje hegn er uændret: Det går ud over vildtet.
Måske har du hørt det nye modeord, der ofte optræder i debatterne om indhegning eller ej i den danske natur. Ordet er ”rewilding.” Rewilding er et internationalt begreb, som specielt bruges inden for naturforskning og naturbeskyttelse. Der findes ikke et ord for det på dansk, men kort fortalt dækker det over en tilbageføring af naturen til dens oprindelige vilde tilstand.
Således er rewilding en modreaktion på menneskeskabte ændringer i økosystemerne, og i den danske debat indgår hegning af større områder, hvor der tales om hegning af kvæg, heste, elge, europæisk bison og det store hjortevildt. Dette efterlader en debat om typer af hegn og vildtets frie bevægelighed.
Biodiversiteten skal forbedres
- Jeg mener at det er afgørende, at naturen får mere plads, og at vi passer på det, vi har. Men også at vi har fokus ud over hele landet og ikke bare i nogle enkelte naturzoner, siger formand for Danmarks Jægerforbund Claus Lind Christensen og zoomer ind på debatten om indhegnet natur.
- Vi støtter helhjertet arbejdet for at skabe mere biodiversitet i Danmark. Derfor ser jeg frem til regeringens biodiversitetspakke, som kommer til at tage fat på arbejdet med mere biodiversitet i et stort perspektiv, frem for at der ”bare” skal drøftes naturzoner og indhegnede områder, som nogle personer i debatten nærmest beskrives som områder med ensidig anvendelse, fortsætter han.
Det, Claus Lind Christensen bl.a. frygter, er et scenarie, hvor store naturområder og vildt omkranses af høje hegn og overlades til sig selv – en form for rewilding, hvor vildtets frie bevægelighed hindres. Netop her har Danmarks Jægerforbund en klar holdning, som også er defineret i vores natursyn:
- At vildtet skal sikres den størst mulige frie bevægelighed. Derfor så få hegn som muligt og ingen etablering af permanent hegning af større arealer. Mindre dyrehaver er dog undtaget.
- At det i forhold til trafiksikkerheden kan være nødvendigt at hegne langs vejene. Det skal dog alene ske ud fra en konkret behov og risikovurdering.
Vildtet må ikke tages som gidsel
Jægerforbundet modsætter sig derfor ikke hegnede områder med almindelige hegn til kreaturer og heste. Problemet er høje hegn, som forhindrer vildtets frie bevægelighed.
- Vi ønsker ikke høje hegn i naturen. Det almindelige landbrugshegn, derimod, er ikke en trussel mod vildtets frie bevægelighed, men snarere en del af løsningen. Det er de, fordi store græssere som f.eks. kvæg og heste skaber lysåben natur, mens deres efterladenskaber etablerer grundlag for de planter og insekter, der engang var almindelige i det åbne land, fastslår Claus Lind Christensen.
Claus Lind Christensen mener, at vildtet vil blive taget som gidsel, hvis man forhindrer dets frie bevægelighed og når dets fødegrundlag forsvinder. Skal der større græssere til for at sikre diversiteten, kan det fint ske ved at vælge de rette typer af kvæg og heste, samtidig med at man sørger for vildtets frie bevægelighed og for, at græsningstrykket også tilpasses vildtets behov for føde. Derudover skal det sikres, at jagten forsat kan ske på de indhegnede arealer.
I et land med mange behov, skal vi finde multifunktionelle løsninger, der også skaber biodiversitet, og som ikke ekskluderer hverken mennesker eller jagten, da jagten også er del af den aktive naturforvaltning.
