Fornyet politisk interesse for invasive rovpattedyr

Det politiske dødvande, som altid opstår i forbindelse med et folketingsvalg, er drevet over, og efter at en ny regering er på plads, begynder der igen at ske ting og sager i ministerierne. Nu, hvor en ny miljøminister i skikkelse af Lea Wermelin er udpeget, er drøftelserne mellem Danmarks Jægerforbund og Miljø- og fødevareministeriet genoptaget.

Onsdag den 3. juli var jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, således til statusmøde i Miljø- og Fødevareministeriet, og et af emnerne omhandlede den længe ventede forvaltningsplan for invasive rovpattedyr. Ministeriet oplyser, at man forventer at have den på plads i løbet af efteråret, og det er gode nyheder – i hvert fald hvis jægerforbundet kan tilslutte sig planen.

Definering af mål, midler og organisering

Det er nemlig ingen hemmelighed, at Danmarks Jægerforbund efterhånden er utålmodigt anlagt, når talen falder på mink, mårhund og vaskebjørn. For så længe der ikke foreligger en ny forvaltningsplan, som tager højde for fremtidens udfordringer, kan der ikke skabes en langsigtet løsning for indsatsen mod de tre arter. En indsats, der definerer mål, midler og organisering.

- Fra Danmarks Jægerforbunds side af forventer vi at forvaltningsplanens mål bliver både konkrete og realistiske, samtidig med at der ikke lægges fingre imellem i forhold til bekæmpelse af de tre arter. Derfor har jeg fremlagt jægerforbundets målsætning for de invasive rovpattedyr overfor ministeriet, siger Claus Lind Christensen.

Skal kunne bekæmpes med alle midler

Målsætningen blev fastlagt af forbundets hovedbestyrelse allerede tilbage i januar 2019. Heri hedder det, at:

Invasive rovpattedyr som mink, mårhund og vaskebjørn, der påvirker den danske fauna, skal kunne bekæmpes med alle midler, hvor lovgivningen skal indrettes således, at den danske jæger har maksimale muligheder for at foretage en effektiv bekæmpelse. Bekæmpelse af invasive rovpattedyr er et samfundsanliggende, hvorfor der fortløbende skal ske en indsats, der er understøttet af midler, afsat på finansloven. Denne indsats skal ske så kosteffektiv som muligt, hvor der skal ske en generel involvering af de danske jægere.

For de tre arter af invasive rovpattedyr, skal indsatsen målrettes på følgende måde:

• Minken er almindelig udbredt i hele landet, og skal bekæmpes over hele landet med det mål at holde bestanden så lavt som muligt, hvor hovedfokus skal være i de områder, der er vigtige yngleområder for vandfugle, og hvor minken har sit naturlige habitat.
• Mårhund er udbredt i hele Jylland og skal bekæmpes i hele Jylland, med det formål at minimere bestanden mest muligt, det væsentlige fokus er at holde den fra vigtige yngle områder, hvor ræv og grævling ikke normalt har adgang. Derudover skal mårhund holdes fra at etablere sig i en linje øst for Lillebælt.
• Vaskebjørnen er sporadisk konstateret i Jylland, og målet er at forhindre at vaskebjørn etablere sig som en bestand.

Men ifølge jægernes formand, så har Danmark brug for en forvaltningsplan, der ikke blot definerer målene, men som også udstikker de nødvendige rammer og midler.

Vil kun tage ansvar for en realistisk plan

- For øjeblikket må vi konstatere, at der ikke er afsat tilstrækkelige midler på finansloven til at bekæmpelsen af de invasive rovpattedyr kan ske tilfredsstillende. Derfor så Danmarks Jægerforbund i sidste uge sig nødsaget til at bidrage til indsatsen med 200.000 kr. af egne midler i 2019. Og så er der brug for at få mere styr på organiseringen, hvor opgaverne mellem Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund skal trimmes, konstaterer Claus Lind Christensen.

Når forvaltningsplanen er faldet på plads, er det af afgørende vigtighed, at Danmarks Jægerforbund kan se en realistisk plan, tilstrækkelige midler og en organisering, der giver mening. Den skal give en tro på, at vi både kan og vil løse den opgave, forvaltningsplanen definerer.

- For vi kan ikke tage ansvar for en løsning, der ikke er helhjertet, siger formanden.