EU’s landbrugspolitik skal sikre mulighed for natur- og vildtpleje – det giver mere biodiversitet!

Biodiversiteten i landbrugslandet er under pres i hele Europa. Netop nu drøftes fremtidens fælles landbrugspolitik i EU, og DJ arbejder på indflydelse igennem både FACE og de danske politikere.

Skrevet af: Niels Søndergaard, Jagtfaglig Chef, Danmarks Jægerforbund, 02. januar 2019

Landbruget i Danmark har allerede rigtig gode muligheder for at integrere vildt- og naturhensyn, så der skabes grundlag for mere biodiversitet i landbrugslandet. Det har faktisk ikke været nemmere, end det er nu, og vi må hjælpes ad med at få skabt den fornødne viden om mulighederne - formidlet langt bedre end vi gør i dag.

Eksempelvis må landmænd året rundt etablere vildt- og bivenlige tiltag på landbrugsarealer i omdrift. Det kunne være insektvolde, lærkepletter, vildtstriber eller barjordstriber.

Se mere om de konkrete muligheder og regler her.

Men vi skal fortsat have fokus på at mulighederne fastholdes og udvides, så vi får fødekæderne tilbage i landbrugslandet og dermed skabt grundlag for levedygtige bestande af det vildt, som er tilknyttet landbrugslandet, og samtidigt får stoppet tilbagegang i biodiversiteten.

Danmarks Jægerforbund har i årevis presset på overfor myndighederne for at sikre landbruget gode muligheder for at integrere natur- og vildtpleje i landbrugslandet. Det er der flere årsager til. Først og fremmest tilbagegangen i de jagtbare vildtarter der er tilknyttet landbrugslandet, men også en stor bekymring for den igangværende alvorlige nedgang i biodiversiteten i det danske landbrugsland.

Det er ikke kun i Danmark vi har et problem med nedgang i biodiversitet, det er et udbredt problem i hele EU på grund af tidligere og nuværende reformer af den fælles landbrugspolitik. Derfor har den fælles landbrugspolitik resulteret i tab af både jagtbare og ikkejagtbare arter, samt bestøvere og samlet set en forringelse af levestederne og deres diversitet.

På EU-plan er DJ medlem af Den Europæiske Sammenslutning for jagt og naturbevarelse (FACE), som repræsenterer Europas 7 millioner jægere i Bruxelles. Vi støtter kraftigt FACE’ holdning til den fælles landbrugspolitik efter 2020, der opfordrer til:

  1. Direkte betalinger (under søjle I) skal være i overensstemmelse med de præstationsbaserede fælles landbrugspolitiske målsætninger, herunder at holde et minimumsareal på 10 % på hver bedrift, der er betinget af (non-produktiv) naturlig vegetation. Disse non-produktive områder kan beriges med vildt- og bivenlige tiltag, og procentdelen kan øges ved hjælp af en biodiversitets "top up-støtteordning".
  2. Et stærkt partnerskab mellem miljø- og landbrugsmyndighederne i medlemsstaterne og en passende inddragelse af relevante interessenter, herunder grønne organisationer og videnskabelige samfund.
  3. 12-15 mia. euro øremærket til biodiversitet for hvert år med søjle I- og II-midler. Med mulighed for at medlemsstaterne kan flytte penge fra søjle I til søjle II (ikke omvendt).
  4. Mere støtte til landbrugere, som leverer mange offentlige goder og tjenesteydelser, gennem landbrugsdrift der sikrer højere naturværdi og bevarer biodiversitet i landbrugslandet.

Ovennævnte punkter understøttes af en lang række andre NGO’er. Det er også opmuntrende at bemærke, at 64 % af landmændene, der svarede på høringen om den fælles landbrugspolitik, var enige om, at "landbrugspolitikken skulle levere mere til miljø- og klimadagsordenen".

For yderligere oplysninger henvises der til FACE’ holdninger til CAP efter 2020.

Da forhandlingerne om den næste fælles landbrugspolitik finder sted nu i Rådet for Den Europæiske Union, har vi netop opfordret Miljø- og Fødevareministeren til at tage vores holdninger i betragtning under disse vigtige drøftelser.

Arbejdet med at sikre landbrugets muligheder for at integrere natur- og vildtpleje i driften af markerne, er en arbejdsopgave DJ har påtaget sig i årtier, og vi må sige, at især Landbrugsstyrelsen i de senere år, har været lydhøre. Nu skal vi sikre den gode udvikling og få mulighederne formidlet ud til jægerne og landmændene, så der i langt højere grad også sker reel handling i form af terræntiltag, der forbedrer livsbetingelserne for vildtet i landbrugslandet, og som følge deraf også bidrager til øget biodiversitet.