OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 25. februar 2019

DJ arbejder aktivt for bedre vilkår for Strand- og Havjagten

Danmarks Jægerforbund arbejder hele tiden for at sikre såvel retten til jagt som grundlaget for jagt.

Tekst: Jens Ljungmann Pedersen
Foto: John Friborg

Der er rigtig mange forskellige interesser på havet. Derfor er det også rigtig fornuftigt at arbejde strategisk med planlægningen af aktiviteter på havet. Jægerne har væsentlige interesser for havet herunder den frie færdsel og nogle sunde fuglebestande som tåler jagtlig udnyttelse.

Grundlaget for en bæredygtig jagt på havets fugle er gode levevilkår. Så da Miljø- og Fødevareministeriet udsendte udkast til første del af Danmarks Havstrategi II var trækvildtudvalget derfor også parat til at reagere. Som de fleste ved er snegle og muslinger som findes på havbunden de primære fødekilder for vores havdykænder. Af høringsmaterialets rapport som især omhandler miljøtilstanden, belastninger og påvirkninger af havmiljøet fremgår det bl.a. at 80 % af havbunden er forstyrret af menneskelige aktiviteter. Fiskeri med bundslæbende redskaber udgør langt størstedelen af denne forstyrrelse, hvor især muslingeskrab har den stærkeste påvirkning. Denne viden sammenholdt med udviklingen i antallet af overvintrende havdykænder får alarmklokkerne hos Danmarks Jægerforbund til ringe. Havbunden må simpelthen sikres bedre så fødegrundlaget er på plads.

I Danmarks Jægerforbunds høringssvar, som du kan læse her, har også havbrugene fået opmærksomhed. Disse fiskefarme på havet udgør en stor trussel mod vandmiljøet med udledning af næringsstoffer (især fosfor), medicinrester og kobber mfl. Forurening med næringsstoffer er hovedårsag til tilbagegangen af ålegræs i de danske farvande. En øget udledning af næringsstoffer vil sandsynligvis også medføre en forøget risiko for iltsvind. Ålegræsset er en vigtig fødekilde for en række planteædende vandfugle som pibeand og knortegås. Det ses for eksempel i Nibe-Gjøl Bredning, hvor ålegræsset igen har vundet terræn, og med det er antallet af fugle steget. Yderligere udgør havbrugene en stor trussel mod den frie færdsel på havet da store arealer afspærres når der udlægges havbrug.

Yderligere måtte Jægerforbundet også adressere olieudslip og bifangster som i høringsmaterialet ikke vægtes som særligt betydende for havfuglene. Med de begrænsninger der nu er for jagt på ederfugl, havlit og fløjlsand, hvor kun hannerne må jages, vil betydningen af olieudslip og bifangster stige. Disse dødeligheder tager nemlig ikke hensyn til kønnet og vil derfor gøre større indhug i bestandene end jagten set relativt ift. tidligere hvor jagten foregik på både hunner og hanner.