Dialog og samforvaltning er eneste redskab mod arealkrav

I et dugfrisk princippapir melder medlemmerne (minus Danmarks Jægerforbund) af den nationale hjortevildtgruppe under vildtforvaltningsrådet ud, at de fortsat vil arbejde for, at der indføres arealbegrænsning i forvaltningsplanen for kronvildt og dåvildt.

I princippapiret gør Dansk Skovforening, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsrådet det krystalklart, at de ikke mener, at forvaltningsmålene for kronvildt og dåvildt kan nås med den nuværende forvaltningsramme. I stedet gør organisationerne det klart, at de i fællesskab forsat vil arbejde for, at der indføres arealkrav i forhold til kronvildt og dåvildt. Læs princippapiret her.

I det fælles skriv gør organisationerne det ligeledes klart, at de bebrejder Danmarks Jægerforbund for, at der ikke er blevet indført arealkrav.

Til det er der bare at sige følgende, understreger formand for DJ’s Hjortevildtudvalg Torben Schulz Jensen:

- Ja, det er rigtigt, at bestyrelsen i Danmarks Jægerforbund ikke kan gå ind for arealbegrænsninger som forvaltningsplanen for vores to store hjortevildtarter. Og ja, det er rigtigt, at den daværende miljø- og fødevareminister valgte at følge Danmarks Jægerforbunds ønske om, at der ikke skal indgå arealkrav i forvaltningen. Og ja, det er sådan set også rigtigt, at vi fra Danmarks Jægerforbunds side har gjort, hvad vi kunne for at holde arealkravet ude af forvaltningen – og det vil vi forsætte med at gøre, understreger Torben Schulz Jensen.

Han forklarer Jægerforbundets modstand arealkrav på denne måde:

- Arealbegrænsninger er en udansk måde at forvalte vildt på. Vi har i Danmark en lang og stolt tradition for en lokal og ubureaukratisk vildtforvaltning med en høj grad af tillid til jægernes jagtetiske moral. siger Torben Schulz Jensen.

I stedet peger hjortevildtudvalgsformanden på, at der skal udarbejdes regionale og lokale kommissorier, som skal sætte rammen for et mere forpligtende regionalt og lokalt samarbejde mellem organisationerne omkring jægerne. Dette skal også omfatte de statslige arealer, der har en helt særlig rolle i at bidrage til den fælles forvaltning af vores kronvildt og dåvildt.

Torben Schulz Jensen udtrykker dog glæde over, at samforvaltning er nævnt som et værktøj i princippapiret, for hvordan sikrer man ellers, at der kommer fælles styr på målsætningen?

- Det må være en nødvendighed, at der skal være mere styr på de demokratiske processer regionalt/lokalt. Alle skal bindes op på regionale/lokale mål, hvor der derfor efter Danmarks Jægerforbunds ønske skal udarbejdes regionale/lokale kommissorier, som skal sætte rammen for det mere forpligtende regionale/lokale samarbejde. Dette skal også omfatte de statslige arealer, der har en helt særlig rolle i at bidrage til den fælles forvaltning af vores kronvildt og dåvildt.

I Danmarks Jægerforbund ønsker vi, at den regionale/lokale samforvaltningsopgave skal løses via et ubureaukratisk princip og motiveres af frivillighedens incitament, slår hjortevildtsformanden fast.

Hjortevildtsformanden udtrykker også en klar bekymring for et ensidigt ønske om arealkrav kan bidrage til, at flere får en anledning til at lukke sig om sig selv. Der er allerede rigtig mange steder, hvor laug eller samforvaltning lykkes. Det må ikke ødelægges ved, at man går to skridt tilbage for at komme et skridt frem.

Det fælles princippapir, der nu kommer fra de øvrige organisationer, giver ingen klare bud på, hvordan man i fællesskab kan opnå målsætningen om flere ældre hjorte (+8år).

Papiret giver ligeledes ingen klare bud på, hvordan man i organiseringen undgår at påføre hjortevildtet en adfærd, hvor det stiger i antal og skaber rudelstørrelser langt over naturlig adfærd. Denne adfærd medfører ofte store koncentrerede skader på enkelte ejendomme, der med arealkravet ikke sikres muligheden for at kunne høste af et økonomisk incitament såsom jagtlejeindtægt.

Datagrundlag

- Princippapiret forholder sig heller ikke til det datagrundlag, som er afgørende for en fornuftig forvaltning, og her må vi konstatere, at vi stadig har et arbejde foran os, udtrykker Torbens Schulz Jensen, og fortsætter:

- Fra Danmarks Jægerforbunds side har vi taget ansvar for indsamling af viden om nedlagte hjortes alder via indsamling af tænder. Men, vi kan konstatere, at den dataindsamling, der skulle ske via vildtudbyttestatistikken og de øvrige projekter, som skulle have været sat i gang fra myndighedernes side endnu ikke er iværksat. Derfor er både de regionale grupper og den nationale gruppe stækket væsentligt i forhold til at foretage de nødvendige beslutninger regionalt/lokalt.

- Kort og godt – arealkrav er ikke redskabet, der sikre forvaltning på arter som kronvildt og dåvildt. Jeg håber, at vi i Den Nationale Hjortevildtgruppe, kommer til at genoverveje dette udspil og fortsætte den gode dialog, der netop var skabt til gavn for en ordentlig og langsigtet hjortevildtforvaltning med gennemarbejdet bud på at nå målsætningen, slutter Torben Schulz Jensen.