Offentliggjort den: 07. oktober 2019

Dansk oplæg down under: Trofæjægere bør ændre adfærd

Erfaringer om europæisk vildtforvaltning blev givet videre, da jægerforbundets jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, holdt foredrag på Hunting and Deer Management Forum i Australien. Budskabet er det samme, både i USA, Europa og down under: Jagtens fremtidige muligheder afhænger af jægernes adfærd og det ansvar vi påtager os, når vi går på jagt.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen
Foto: Niels Søndergaard

Selvom der er langt om på den anden side af Jorden, er der stadig mange lighedspunkter, og vi høster erfaringer, som vi med fordel kan dele ud af og tage til os. Det var en del af erkendelsen blandt deltageren på det årlige Hunting and Deer Management Forum i byen Wollongong, Australien.

Konferencen blev afholdt af Skadedyrs- og Vildtforvaltningsrådet i delstaten New South Wales. Rådet repræsenterer jægernes interesser og rådgiver delstatens politikere om vildt og skadedyrshåndtering, akkurat som vi kender det fra det danske Vildtforvaltningsråd. Blandt talerne var Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, som var inviteret for at fortælle australierne om europæisk vildtforvaltning i almindelighed – og om den danske i særdeleshed.

- Og der er faktisk en række pointer i vores vildtforvaltning, som australierne kan lære noget af, mener Niels Søndergaard.

Det invasive hjortevildt

I Australien har de nemlig et problem, der bare synes at vokse og vokse. Hjortevildt er ikke naturligt hjemmehørende i landet down under og betragtes af en række naturorganisationer som skadedyr, der skal udryddes. Flere steder er bestandtætheden nået op på et niveau, hvor skader på oprindelig sårbar natur, skov og landbrug bliver omfattende.

- Men mens jægernes organisationer forsøger at italesætte den rekreative værdi ved jagten, skyder jægerne primært trofæer og får derfor ikke skudt de rette dyr, der skal til, for at få bestandene under kontrol. I flere stater griber myndighederne ind og forsøger at udrydde bestande i særligt sårbare statslige naturområder – naturparker mv. Det er en omkostningstung opgave og meget vanskelig at lykkes med, fordi de er særdeles dyrt at udrydde vildtbestande helt, og fordi det er i meget ufremkommelige områder, forklarer Niels Søndergaard.

Adaptiv forvaltning er vejen frem

Ifølge Niels Søndergaard tegner der sig et historisk billede at ensartede udfordringer.

- Forvaltningen af vildt og natur handler om at få mennesker til at samarbejde mod fælles mål. Ofte har vi alt for meget fokus på midler i stedet for mål. Det forhindrer desværre nogle gange, at vi får skabt de nødvendige forandringer i vores adfærd, der kan resultere i en bedre forvaltning, pointerer Niels Søndergaard.

Og det var netop én af de pointer, han gav videre til australierne: Adaptiv forvaltning, som beror på et fælles ansvar for bestandene.

- Jagtens fremtidige muligheder afhænger nemlig af jægernes adfærd og det ansvar vi påtager os, når vi går på jagt. Erfaringer med anvendelse af data, der kan give viden om bestandens niveauer, kønssammensætning og i nogen udstrækning aldersfordeling, giver et godt grundlag for en fornuftig forvaltning. Og samarbejde med lodsejere, jægere og myndigheder er afgørende. Flere steder i Europa er der gode erfaringer med bestandsovervågning via lokale forvaltningslav, som fastsætter den årlige afskydning og fordeling. Kvoten fordeles internt i lavet med mulighed for øget tilpasning og medbestemmelse.

Et dynamisk system

Flere lande i Europa har løbende mulighed for at justere deres afskydning efter bestandsudviklingen. Der er med andre ord tale om et meget dynamisk system, der løbende kan tilpasses de faktorer, som spiller ind på vildtets ve og vel, og dermed på bestandsudviklingen og vildtforvaltningen som helhed.

Og det er værd at sætte pris på og efterstræbe. Trofæjægerne bør ændre adfærd og gå med ind i kampen for sunde og levedygtige bestande – både i Australien og i Europa.