OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Betinget OK til rewilding i Danmark

På årets første debat på Naturmødet diskuterede Jægerforbundets jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, ideen om at slippe tøjlerne og give plads til en mere dynamisk og vild natur. Det kaldes for rewilding, og det er ikke nødvendigvis så tosset en idé. Med visse forbehold.

Tekst: Jacob Munkholm Jensen

Begrebet ”rewilding” var til debat, da Danmarks Jægerforbund mødtes med repræsentanter for NGO’en Verdens Skove (Stine Tuxen) og Aarhus Universitet (Camilla Fløjgaard). Scene var sat på universitetets forskningsskib Aurora i Hirtshals havn, hvor agterdækket var fyldt til sidste klapstol.

Rewilding er i disse år et populært begreb i en tid, hvor kulturlandskabet i høj grad bærer præg af landbrugets store markarealer med stadig færre skel og vildtpassager. Rewilding indebærer blandt andet, at man i højere grad slipper naturens egne processer løs og genindfører de store pattedyr, som tidligere havde en nøglerolle i landskabet.

Skovelefanter og bison på menuen

- Vi vil gerne have flere af de dyr, der har været her oprindeligt, og de dyr, der er kommet tilbage naturligt, skal have lov til at være her. Jeg kan sagtens forestille mig at vi får en bestand af f.eks. elg i Danmark inden for vores levetid, sagde Jægerforbundets jagtfaglige chef, Niels Søndergaard, bl.a. i debatten.

Elg var dog ikke helt eksotisk nok for Stine Tuxen, der drømmer om en fremtid med store, tunge græssere såsom vildhest, bison og sågar skovelefant i den danske natur. Hun blev bakket op af Camilla Fløjgaard, forsker ved Aarhus Universitet, som bl.a. argumenterede for mulighederne for at indhegne meget store naturområder som reservater og lade dem være befolket af bl.a. disse store dyr. Det vil styrke biodiversiteten og dyrene vil genindtræde som naturlige dele af økosystemet, mente forskeren.

- Der kan man så komme og se dem, og man kan komme der og gå på jagt, sagde Camilla Fløjgaard.

Men direkte adspurgt om danske jægere kunne tænkes at have interesse i at jage dyr som f.eks. vildheste, var Niels Søndergaard noget mere tøvende. Han kan heller ikke forestille sig elefanter i Danmark.

Stine Tuxen fra Verdens Skove, Camilla Fløjgaard fra AU og Niels Søndergaard, DJ, debatterede rewilding på Naturmødet.

Stine Tuxen fra Verdens Skove, Camilla Fløjgaard fra AU og Niels Søndergaard, DJ, debatterede rewilding på Naturmødet.

Næppe jagttid på vildheste 

- Jeg vil sige det sådan, at de danske jægere selvfølgelig gerne vil jage det naturlige vildt, der er derude. Men at vi f.eks. skulle ud og jage heste i en indhegning, det tvivler jeg godt nok på om der er ret mange der har lyst til. Men jeg kan godt se en pointe i, at kreaturernes afgræsning i disse indhegninger kunne have en positiv effekt på hjortevildtbestanden i Danmark, og det er jo godt, svarede Niels Søndergaard.

Han havde dog en afgørende pointe:

- Hvis man vil indhegne store naturområder som reservater og slippe store vilde græssere ud, så skal det være med en type hegn, som sikrer vildtets frie bevægelighed. Og det kan sagtens lade sig gøre, konkluderede han.

Naturmødet fortsætter frem til lørdag den 25. maj, og undervejs vil Danmarks Jægerforbund deltage i en lang række spændende debatter og events.