Vellykket møde varsler gode forhold for dåvildtforvaltningen i kreds 5

Der blev debatteret på hjortevildtmøde på Fyn i Vissenbjerg. Men det blev et godt møde, der tyder godt for dåvildtforvaltningen på øen.

Skrevet af: Nils Holger Ellekilde, 16. marts 2018
Foto af: Nils Holger Ellekilde

Danmarks Jægerforbunds formand Claus Lind Christensen var som en klippe ved det velbesøgte årsmøde for Hjortevildtgruppen Fyn torsdag den 15. marts i Vissenbjerg, da flere fra salen fremlagde alternative modeller omkring vores dåvildt. Nogle talte om minimumsarealer for afskydning af dåvildt, andre talte om kvoter og licenser. Men selvom meget af det lød besnærende og måske endda rimeligt, så stod Claus Lind Christensen fast på den linie, Jægerforbundet har lagt, og der var ingen slinger i valsen.

Formanden for Hjortevildtgruppen Fyn Erik Bech Andreasen åbnede mødet og gennemgik den indstilling, som man havde sendt til ministeren, og som man var meget stolt af var blevet fulgt herunder især at "alle ejendomstyper skal have rimelige muligheder for forvaltning af dåvildt”. Denne frihed kunne naturligvis misbruges, og det blev der nævnt et par eksempler på. Ellers blev der drevet en fornuftig jagt på dåvildtet i kredsens område, og afskydningen var, hvad angår kønsfordelingen, også i orden. På Fyn står der omkring 14.000 – 15.000 stk dåvildt. Afskydningstallene, herunder kønsfordelingen, for jagtsæsonen 2017 – 2018 forligger jo ikke endnu, men tallene for sidste jagtsæson viste, at der i de enkelte kommuner var blevet afskudt 30 – 40 % hjorte.

Efter Erik Bech Andreasens velkomst fik Claus Lind Christensen ordet og talte om de forhandlinger, man havde været igennem, erfaringer fra kronvildtforvaltningen i Jylland og de bevæggrunde, der ligger bag Danmarks Jægerforbunds holdning. Herefter blev der åbnet for debatten. Anders Cederfeldt fra Dansk Skovforening fortalte, at der var afsætningsproblemer, og at han f. eks selv havde seks dåkalve liggende i fryseren. Man drøftede brunstjagten, som nogen var imod, da kødet ofte da er bedst egent til spegepølser, men som også gennem trofæafgiften kunne give en god indtægt til skovejeren også som kompensation for de skrælleskader på træerne, som følger med hjortenes brunst.

Lars Erlandsen Brun talte om den nødvendige begrænsning af bestanden og gjorde her opmærksom på, at skyder man en hjort, ja så er der en hjort mindre, men skyder man et smaldyr tager man i kraft af reproduktionen ofte 20 – 22 dyr ud. Hvis man ønsker den optimale kønsfordeling ved afskydningen af dådyr må man ty til store fællesjagter, og dette var prøvet i Himmerland. Fællesjagter var også afprøvet enkelte steder på Fyn f. eks. omkring Erholm gods, men endnu med et kun begrænset resultat. Dådyr klumper og er svære at få fri af rudlen, men det hjælper heller ikke, at jægerne sidder og fumler med et kamera før de skyder, som Anders Cederfeldt anførte ud fra  erfaringer fra Erholms området.

Claus Lind Christensen talte om tre dimensioner på dåvildtjagten. At jagten omfatter mad, trofæ og jagtens sociale samvær, og at man ofte har lagt alt for megen vægt på trofæet. Dåvildtkød er noget af det bedste, man kan få, og de store fællesjagter giver både gode naturoplevelser og spændende jagtsituationer.