Velbesøgt mårhundemøde på Fyn
Tirsdag den 4. december var der bragende fuldt hus ved kreds fems mårhundemøde i Svendborg. Mødet vidnede om, at interessen for den invasive art på Fyn er meget stor.
Over 100 jægere havde fundet vej, og mange ekstra stole måtte bæres ind, efterhånden som de ankom til kreds 5s mårhundmøde i lokalerne hos Rødskebølle Skytte Center på Bodøvej i Svendborg.
Georg Guldberg fra hovedbestyrelsen bød velkommen og gav ordet til aftenens primære foredragsholder Jørn Bøgen, som er mårhundereguleringsjæger i Gram. Ganske kort fortale han om Danmarks Jægerforbunds mårhundeprojekt og tog derefter fat på mårhundens biologi og levevis.
Mårhundens biologi
Mårhunden stammer oprindeligt fra Sibirien. Senere blev den udsat i Ukraine, og herfra har mårhunden spredt sig til det meste af nordvest Europa. Undervejs er der også sket udslip fra pelsfarme.
Mårhunden klassificeres som en invasiv art og anses for at være til skade for den øvrige natur på mange måder. Den er til fare for alle jordrugende fugle både for æg og unger, den tager tudser og padder, og da den kan svømme er den især til fare for alle ferskvandsænder. Endvidere kan mårhunden være sygdomsbærende af både en smittefarlig bændelorm og af rabies.
Mårhunden har et meget stort ynglepotentiale og kan få unger allerede, når den er kun et år gammel. Hvis fødegrundlaget er rigeligt og ideelt, kan de få fra 15 – 18 hvalpe i hvert kuld, men gennemsnittet i Danmark er 11 hvalpe. Hvis halvdelen af disse 11 hvalpe er tævehvalpe, og de overlever, kan et mårhundepar på tre år blive til næsten trehundrede individer. Så de er både invasive og eksplosive, og det skønnes at 80% skal nedlægges hvert år for at holde bestanden nede.
Kurser til regulerginsjægerne
I Danmarks Jægerforbunds mårhundeprojekt er der blevet uddannet 22 mårhundereguleringsjægere. De bekæmper mårhunden med fælder, ved natjagt og ved brug af de såkaldte judasmårhunde, hvor et steriliseret dyr slippes fri og som regel hurtigt finder sig en mage, eller finder frem til andre mårhunde, som man kan opspore via judasmårhundens påsatte GPS og efterfølgende aflive.
Da der er tale om regulering, kan der også oprettes foderpladser, de såkaldte baitpladser, og Jørn Bøgen gav gode råd herom.
Jesper Cardi, mårhundereguleringsjæger på Sydfyn og Hans Kristian Nielsen mårhundereguleringsjæger på Nordfyn fortalte dernæst hver for sig om arbejdet og resultaterne i deres områder. Herefter var der mange spørgsmål fra salen og en engageret debat.
Mens talen var om mårhunde, blev de almindelige reguleringsjægere på Fyn også bragt på bane. Georg Guldberg oplyste, at hvis der blev rettet henvendelse derom, kunne der holdes et møde og eventuelt også et nyt kursus for reguleringsjægerne, hvis der skulle vise sig et behov for det.
