Ulvetimen på folkemødet

Også på Folkemødet er ulven tema for flere debatter, ligesom den var på Naturmødet i Hirtshals.
Udover debat hos Landbrug & Fødevarer med bl.a. miljø- og fødevareministeren havde Ringkøbing-Skjern Kommune inviteret til debat. Danmarks Jægerforbunds jagtfaglige chef Niels Søndergaard var inviteret sammen med Landbrug & Fødevarer og DCE, Århus Universitet i ”ulvetimen” torsdag. Oplægget til debatten var en saglig og fredelig debat. Og det blev det med stort fokus på fagligheden og anerkendelse af de mange forskellige holdninger og oplevelser med ulvens tilstedeværelse i Danmark.

Skrevet af: Redaktionen, 16. juni 2018
Foto af: Michael Stevns

Niels Søndergaard redegjorde for Danmarks Jægerforbunds holdning til ulv, som er, at ulven er naturligt hjemmehørende i Danmark og er naturlig genindvandret.
Jægerforbundet ønsker, når den centraleuropæiske bestand når et niveau, hvor den er i gunstig bevaringsstatus, at der skal kunne drives jagt på ulven. Derfor mener DJ, at ulvens beskyttelsesstatus skal flyttes fra Habitatdirektivets bilag 4 til bilag 5.

Da der kan opstå konflikter mellem ulv og jagthunde, skal det sikres at jægerne har en retsstatus således, at jægeren kan forsvare sin hund i tilfælde af, at en ulv angriber en jagthund.
Ulven er naturligt nysgerrig
Ulven er en samfundsmæssig udfordring, og særligt landbruget har udfordringen helt tæt på de steder, hvor husdyr afgræsser arealer. Hvad enten det er i den almindelige landbrugsdrift, eller hvor landbrugsdriften er en del af naturplejen.

For de jægere, som oplever ulv på deres jagt, vækker det i sagens natur også voldsomme følelser lige fra, at ulven er uvelkommen og får hjortevildtet til at forsvinde til fascination af, at et stort rovdyr er kommet tilbage i den danske natur. Ulve er fra naturens side nysgerrige, hvorfor deres adfærd ofte er anderledes end byttedyrene som hjortevildt, som ofte flygter straks, de ser mennesker. Store rovdyr har i reglen en anden adfærd end byttedyr.

Husk også, at ulven var det første dyr, mennesket gjorde tam for at kunne bruge det til jagt. Jagthunden, vi kender i dag, nedstammer direkte fra ulven.

Problemer i vores nabolande

For den enkelte jæger kan det få konsekvenser for vedkommendes jagt, hvis der er ulve i området. Men biologisk set i et større perspektiv er der rigeligt med mad til ulven, men det er ikke uden problemer for samfundet og særligt landbruget.

Hvis ulve jages, så bliver de mere sky. Det viser erfaringerne fra Norge og Sverige. Derfor vil vi også gerne have jagt på ulve, så de får en naturlig skyhed og adfærd overfor mennesker.

Niels Søndergaard redegjorde endvidere for ulveforvaltningen i Sverige og Norge. De har heller ikke løst problemet.
Det er hos husdyravlerne, de store problemer er. Han understregede behovet for at give husdyravlerne præcise retningslinjer. Jægerne har redskaberne til at regulere de problemulve, som måtte blive identificeret.

I de ulvesikre hegn, der har været fuldt funktionsdygtige, har der ikke været eksempler på angreb på husdyr. Det er ikke løsningen at opsætte hegn alle mulige steder for at undgå ulvens angreb på husdyr.

Heste fremfor får

Niels Søndergaard fremførte endvidere, at der i det hele taget kunne overvejes andre løsninger med naturplejen i de områder, hvor der er ulve. Måske skulle man lade naturen få fri dynamik og lade hjortevildt sørge for afgræsningen suppleret med afbrændinger af vegetationen, hvis ikke hjortevildtets afgræsning kan sikre den nødvendige dynamik.

I øvrigt er får måske ikke det bedste valg til den nuværende afgræsning. Kvæg- og hesteafgræsning er måske et bedre alternativ til fåregræsning. Fåregræsning efterlader desuden en mere ensformig afgræsning, mens især kvæg giver mere variation. Erfaringer med heste er, at de er langt bedre til at håndtere ulvene end får.

Vi skylder allesammen at anerkende de reelle og oplevede problemer, som såvel husdyravlerne, som folk der bor side og side med ulve, som jægerne, og som skovgæsterne har med ulve.

Men det er meget afgørende for, at vi alle sammen kan komme videre, uanset hvad vi mener om ulven, at vi anerkender hinandens holdninger og via fakta tager en dialog, der kan fremme forståelse for forvaltningen af ulven i Danmark.
Flertallet af tilhørerne i debatten på Folkemødet var positive overfor ulvens tilstedeværelse i Danmark.