Temaaften om hjortevildt

Onsdag den 21. juni inviterede Danmarks Jægerforbund til temaaften i Silkeborg om hjortevildtet. Det blev til en spændende aften med debat og viden.

Skrevet af: Max Steinar, Danmarks Jægerforbund, 21. juni 2018
Foto af: Max Steinar, Danmarks Jægerforbund

Opdateret 21. juni 2018 kl. 16:47 med en specificering af Lars Haugaards citat om vurdering af alder ved tandslid.

Danmarks Jægerforbund afholdte onsdag den 20. juni et møde om hjortevildtforvaltning. Det foregik i Silkeborg, og de 60 fremmødte blev budt velkommen af Torben Schulz Jensen, hovedbestyrelsesmedlem fra kreds 3. Han udtrykte håb om, at mødet ville foregå i en god tone, og opfordrede til, at man gav plads til forskellige opfattelser på en konstruktiv måde.

Danmarks Jægerforbunds formand, Claus Lind Christensen, lavede en historisk gennemgang af synet på kronvildt. Fra at kongen i 1799 udstedte en ordre om at udrydde kronvildtet frem til i dag. I 1950 blev det forbudt at nedlægge kronvildt med hagl, og Claus Lind konstaterede, at det var der nok en ”masse hyr om.”

Claus Lind mindede om, at også dåvildtet er til debat. Han mente, at der bør være lokale jagttider sat ud fra en national ramme, fordi det giver frihed.

- Vi har en klar politik – vi ønsker ikke at arbejde med arealkrav, sagde Claus Lind.

Jagtfaglig chef i Danmarks Jægerforbund, Niels Søndergaard, henviste til, at man i for eksempel både Norge og Sverige går meget op i at indsamle data, hvilket der er lang erfaring med – herunder tandsnit - og at der er bred opbakning til dette blandt jægerne. Han slog et slag for den adaptive forvaltning som et smidigt værktøj, som var rekordhurtig at ”dreje på” for Vildtforvaltningsrådet, og brugte forvaltningen af de kortnæbbede gæs som eksempel.

Hvor er vi?

Skov- og landskabsingeniør Lars Haugaard, DCE, Aarhus Universitet (som er en af forskerne bag rapporten ”Bæredygtig Kronvildtforvaltning”), indledte lidt usædvanligt med at vise et foto af et enormt Mærsk containerskib, som på det tidspunkt var verdens største.

- Det er ingen kunst at sætte en kurs selv på så stort et skib. Den var på vej til Aarhus, og den by er jo nem at finde. Men ønsker man at skifte kurs på så stort et skib, så tager det altså meget lang tid. Og for at vide, hvor man skal hen, skal man naturligvis også være klar over, hvor man er lige nu, fastslog Lars Haugaard (med henvisning til usikkerheden omkring hvordan hjortevildtbestandene egentlig tager sig ud).

Han berørte kort debatten om tandsnitsmetoden. Han mente, at metoden absolut er brugbar, med de usikkerhedsmomenter, som er, men så faktisk hellere, at danske jægere lærer at vurderer tandslid. Ikke for at fastslå en helt nøjagtig alder på et givent dyr, men for at gruppere de nedlagte dyr i aldersklasser a la 3 - 5 år, 5 - 8 år og 8 år og ældre, sagde han.

- Vi ved, hvor Vildtforvaltningsrådet gerne vil hen (bl.a. mere ligelig kønsfordeling og en andel på fem procent hjorte på otte år eller ældre, red.), og vi snakker meget om at komme i mål, men det er tom snak, hvis vi ikke har fakta om bestanden.

Haugaard efterlyste jægere og områder, som vil være ”værkstedsområder” for at indhente mere fakta. Haugaard og hans kollegaer vil gerne vide mere om bl.a. de hinder, der nedlægges, om de er diegivende og drægtige. Og så vil han have de nedlagte dyrs tandslid og kæbestørrelser analyseret.

- I forbindelse med undersøgelsen af kronvildt på Djursland fik vi tal ind på dyrene i 2013 og kunne se, at fortsatte forvaltningen på samme måde, så ville bestanden være fordoblet i 2022, oplyste Haugaard.

- Skal vi have tilstrækkelig mængde data ind, så skal vi have jægerne til at undersøge tandslid på de dyr, de nedlægger. Den forhåbentlige store mængde data vil kompensere for den usikkerhed, der ligger i at lade almindelige jægere lave den vurdering, mente Haugaard.

- Vi jæger skyder os selv i foden, hvis vi ikke er i stand til at levere rigtig eller tilstrækkelig data, sluttede Haugaard sit indlæg.

Viden giver kvalificeret afskydning

Torben Schultz Jensen fulgte op i sit indlæg ved at sige, at jo mere vi ved om hjortevildtet, jo mere kan vi kvalificere vores afskydning. Og så brugte han lidt tid på at få tilhørere til at tænke over, at afhængig af, hvem man er, så kan man læse eller høre et udsagn helt forskelligt:

- Vi ser ikke det samme, vi læser ikke ordene på samme måde, og vi hører ikke et udsagn på samme måde, sagde hjortevildtformanden, og opfordrede til at bruge ROS modellen (som står for Ro og Samarbejde), når man skal diskutere forvaltning.

- Vi balancerer på en knivsæg

Ole Holm er formand for det store og cirka 17 år gamle samarbejde Vorbasse og Hovborg, som hedder Kronhjort.dk.

Han lavede en gennemgang af, hvad der var sket i de år og frem til i dag. Ikke mindre end cirka 10.000 hektar er med i den frivillige aftale, og der var da også sket en ændring i afskydningen, således at den uhæmmede stigning i bestanden var bragt til standsning, lige som andelen af handyr var på vej op, og der var også kommet hjorte med en vis alder.

- Der skal være nogen, der går foran, og der skal være mange, der følger det gode eksempel – og så vil der altid være nogen, der gør hvad de vil, sagde Ole Holm.

- Nogen nede hos os sætter næsten en ære i at gøre det modsatte af flertallet – og DET skaber splid.

- Vi balancerer på en knivsæg. Hvert år til generalforsamlingen diskuterer vi, om vi skal vedblive at tro på det og fortsætte. Da samarbejdet kuldsejlede et enkelt år, var der jægere, der skød som de havde gjort tidligere, og det kunne vi virkelig spore på bestanden, sagde Ole Holm.

Hvorfor ikke arealkrav?

Under den frie debat udtrykte Einar Eg Nielsen ærgrelse over, hvad han havde hørt Ole Holm fortælle:

- Det er jo en deprimerende historie at lytte til, for trods alt det gode, I har gjort, så skal der kun ét dårligt år uden samarbejde til, så falder det hele på gulvet. Hvor henne i Danmark rykker man for alvor, når det gælder en ordentlig forvaltning, ud over kronhjort.dk, spurgte Einar Eg Nielsen, og svarede selv:

- Vi kan snakke alt det vi vil – det rykker jo ikke noget nogen steder.

En anden fra salen, Anders Søgaard, kom med et direkte spørgsmål:

- Hvorfor slås Danmarks Jægerforbund egentlig så benhårdt for at forhindre det arealkrav for dåvildt?

Claus Lind svarede:

- Vi er bange for, at det vil sprede sig til andre områder, som for eksempel tags eller bag limits for ænder.

 

Lars Haugaard kom med aftenens kraftigste appel, da han med eftertryk sagde:

- Det giver INGEN mening at tale om at evaluere efter tre år, hvis vi ikke får mere data ind om de nedlagte dyr. (Om tre år skal virkningen af den forvaltningsramme, som Esben Lunde Larsen iværksatte i 2016 og som trådte i kraft med jagttidsbekendtgørelsen 2017 evalueres, red.)

Niels Søndergaard rundede aftenen af med at konstatere, at nogle mente, at der mangler data. Nogle mente, at vi ikke når målene med de nuværende værktøjer, andre at det kan vi godt.

mst@jaegerne.dk

Flere møder

DJ har planer om flere møder om hjortevildtforvaltning. Konkret er der plan om et møde på Fyn den 13. september, hvilket allerede er annonceret her på hjemmesiden.

Derudover afholder Hjortevildtgruppe Djursland etoffentligt møde den 4. juli kl. 19-22 i Ørum Aktiv Center, Skolebakken 43, 8586 Ørum Dj.