Symposium om råvildtet: Sygdomme og konkurrerende arter

Det handlede både om dådyrs påvirkning af råvildtet, afskydningsmodeller og ikke mindst masser af snak om ”råvildtsygen” på Fyn, da jægerforbundet indbød til en temadag om råvildtet.

Skrevet af: Kim Lykke Jensen, Danmarks Jægerforbund, 21. september 2018
Foto af: Kim Lykke Jensen, Danmarks Jægerforbund m.fl.

Det var en tætpakket program med masser af viden om råvildtet, da førende forskere fra både Sverige, England og Danmark var samlet i Jagtens Hus til en tour de force udi den nyeste råvildtforskning. En forskning, der bygger videre på Helmuth Strandgaards banebrydende arbejde på Kalø for nogle årtier siden.

I omegnen af 80 engagerede naturfolk var mødt op for at blive klogere.

Dåvildt versus råvildt

På det svenske gods Koberg på 9000 hektar har man haft dåvildt siden 1920. I de seneste årtier er bestanden eksploderet. Ejeren havde konstateret, at der var for lidt råvildt på ejendommen. Derfor var ønsket, at der på den ene – og afgrænsede – del af godsets to områder skulle ske en kraftig decimerering af dåvildtbestanden, som man mente var årsagen til den svage råvildtbestand.

Området gav derfor et godt grundlag for at undersøge de to arters påvirkning af hinanden, hvilket professor i hjortevildtets populationsbiologi Petter Kjellander og hans forskerstab hos Sveriges lantbruksuniversitet straks gik i gang med at undersøge.

Forskningen omfattede både analyse af GPS-data, fødevalgsanalyser, trofæstørrelse, reproduktionsevne og kropsstørrelse.

Hurtigt fandt man ud af, at dåvildt og råvildt er i høj grad konkurrerer om føden. Undersøgelsen viste 75% fødeoverlap mellem de to arter. Til sammenligning er der kun et fødeoverlap mellem krondyr og rådyr på 29%.

- Råvildtet er selektiv i fødevalget, mens dåvildtet er grovædere. Af græsarterne på Koberg spiste dåvildtet eksempelvis alle 9 græsarter, mens råvildtet kun spiste 3. Som barn spiste jeg altid midten af kanelsneglen, og råvildtet er på samme måde, sagde Petter Kjellander.

På det svenske gods var der tale om meget højde bestandstætheder af dåvildtet. Derfor var forskningens resultater meget markante: store dåvildtbestande giver små råvildtbestande.

- Konklusionerne var, at i det øjeblik, at dåvildtbestanden faldt, steg råvildtbestanden. Råerne fik ganske enkelt flere lam og trofæerne på bukkene blev større. Det er tydeligt, at råvildtet ikke bryder sig om at være i nærheden af dåvildtet, sagde den svenske forsker.

Engelske erfaringer

Jamie Cordery fra organisationen Deer Initiative fortsatte ud af sporet med råvildtets og dåvildtets interaktion – dog med engelske briller.

- Nogle steder har vi en overordentlig stor bestandstæthed af dåvildt. Dåvildtet giver langt mere åben skov ved store bestandstætheder, og samtidig flytter de sig langt mere rundt på terrænerne, og det kan råvildtet ikke lide, da de er sårbare overfor forstyrrelser. Ikke mindst i brunstperioden, hvor der kun er et meget snævert vindue for bukken til at beslå råen på dens territorium. Her har dåhjorten en langt større potentiale – og kan eksempelvis nå at parre sig med 50 dåer om året. Dåvildtet æder alt den gode føde fra jorden og 2 meter op, og desuden er de kendt for at være aggressive overfor råvildtet, sagde han.

Også i England har man set råvildtbestande, der er blevet ramt af noget, der minder om den fynske råvildtsyge, men ikke helt:

- I England har vi haft flere steder, hvor råvildtbestanden pludseligt er blevet ramt af stærk diare og kollapset. Når vi har obduceret dyrene, har vi ikke kunnet finde årsagen – altså ved vi ikke, hvad det skyldes, men måske har det noget med landbruget at gøre. Udbrudene er nemlig ikke kommet på steder med overpopulation, men til gengæld hvor der har været en god forvaltning af råvildtet. Efter bestandene er kollapset, er de imidlertid hurtigt kommet på fode igen, sagde Jamie Cordery.

Afskydning af råvildt

Råvildtets udvikling i Danmark har overordnet været en kæmpe succes, men kurven er ved at vende – ikke kun på Fyn.

- Det går jævnt ned ad bakke med råvildtet. Eksempelvis lader det til, at der er sket en nedgang i udbyttet på omkring 10% i sidste jagtsæson. I de tyske delstater umiddelbart syd for grænsen er der ikke samme negative tendenser, sagde Mads Flinterup, hjortevildtkonsulent i DJ.

Strandgaards afskydningsmodel, der er den gængse i forhold til at skabe en sund råvildtbestand, går på, at der bør afskydes 50% lam, 20% råer og 30% bukke. Det er lidt et andet billede, der gør sig gældende i virkeligheden. Det handler især om, at de danske jægere har et stærkt fokus på at få skruet et kranie på bukkepladen.

- De seneste tal på landsplan tyder på, at vi har vendt Strandgaards model på hovedet og i stedet skyder 25% lam, 25% råer og 50% bukke. Det er en meget skæv afskydning, der til gengæld gav god mening dengang bestanden var under opbygning, men som ikke er ret god i en etableret bestand, sagde Mads Flinterup.

Sygdom eller syndrom

Mariann Chriél er landets førende dyrlæge indenfor vildtsygdomme. Hun er nok den person i Danmark, der har haft allerflest døde rådyr på obduktionsbordet.

- Jeg tror ikke, at der er tale om en egentlig råvildtsyge. Jeg tror nærmere, at der er tale om et syndrom, som jo er kendetegnet ved, at der er flere forskellig ting, der spiller ind, sagde Mariann Chriél.

Hun fortalte om de mange afmagrede og diareramte rådyr, som gennem tiden er blevet sendt ind til undersøgelse.

Fra salen lød der flere spørgsmål om råvildtsygen kunne skyldes enten kobberforgiftning eller forgiftninger fra landbrugets pesticider, hvortil Chriel svarede:

- Landbruget bruger kun miljøgodkendte produkter, og da syndromet ikke rammer over en bred kam, mener jeg ikke, at det kan tilskrives landbruget. Jeg mener heller ikke, at der er belæg for at sige, at kobber har noget at gøre med ”råvildtsygen” at gøre, da rådyr faktisk er meget kobbertolerante, sagde hun.

Der blev også snakket en del om fodring af råvildt, og her var Mariann Chriel også klar i spyttet:

- Jeg mener, at fodring af hjortevildtet er en stor uvane. Hvis der er en hård vinter, giver det langt mere mening at fælde nogle træer, så dyrene kan muntre sig med deres naturlige føde, sagde hun.

Ny forskning i råvildtsygen

Som omtalt i Jæger er der gang i et forskningsprojekt om råvildtsygen. Et samarbejde mellem DJ og Københavns Universitet, der er finansieret af 15. juni fonden og jagttegnsmidlerne.

- I vores projektarbejde kigger vi blandt andet på bakterierne i råvildtets tarmsystem, hvilket er meget essentielt for alle drøvtyggeres velbefindende. Vi forstår ikke råvildtet, før vi forstår dens tarmflora, og vi ved faktisk ikke ret meget om emnet i dag. Vi undersøger både raske dyr fra hele landet og syge dyr fra Fyn, sagde Anne Sofie Hammer, der er forsker på Københavns universitets institut for veterinær- og husdyrvidenskab, der i jagtsæsonen har været i højeste alarmberedskab.

- Vi har stået klar på en lang række jagter i hele landet med en ladning tør-is, og så har vi ellers kastet os over de nedlagte dyr så snart dyret er udåndet. Det gælder nemlig om at få sikret sig det helt friske fordøjelsessystem for at få et helt retvisende billede af bakteriefloraen. Vi er i fuld gang med analysearbejdet, og er selvfølgelig meget spændte på at se resultaterne, sagde hun.

Hendes makker i forskningsarbejdet, Carsten Riis Olesen fra Danmarks Jægerforbund, er en af dem, der ser med meget stor alvor på situationen.

- Jeg vil gerne beskrive tilstanden på Fyn som kronisk diare. Ikke for at male fanden på væggen, men hvis man ekstrapolerer udviklingen, vil man skyde det sidste rådyr på Fyn i 2032. Det vil naturligvis ikke ske, men det er i hvert fald en alvorlig situation. Vi har i mange år jagtet skurken – eksempelvis har man kigget på alle kvægsygdomme, og man har ikke fundet et resultat, sagde han.

Fertile fynske dyr

Ved råvildtsymposiet præsenterede Carsten Riis Olesen den første konklusion fra undersøgelsen:

- Nu når vi i projektet skal kigge på muligheden, gør vi som når man skræller et løg. Først kigger vi på fertiliteten af rådyrene på Fyn. Og her i dag kan vi fremlægge de første resultater. Det viser sig overraskende, at de fynske rådyr er mere fertile end i resten af landet. Det viser sig også, at råernes vægt er højere end i resten af landet. Med andre ord er det ikke her problemet ligger. Næste spørgsmål er: hvad sker der, når lammene er blevet født, sagde han.

Dagens sidste oplægsholder var parasiteksperten, professor Stig Thamsborg, der fortalte om den forskning, som for nogle år siden fandt sted på Københavns Universitet, der kiggede på forekomsten af indvoldsorm hos råvildtet. Her konkluderede man, at antallet af indvoldsorm hos de syge rådyr på Fyn var 3 ½ gang så stor som hos de raske dyr.

Jagtfaglig chef i Jægerforbundet, Niels Søndergaard, rundende dagen af og takkede for de mange fine faglige oplæg og den store spørgelyst blandt de fremmødte og sammenfattede dagens konklusioner (se boks).