Strand- og havjagt: - Hva' med sikkerheden?

Nu er det højsæson for den spændende strand- og havjagt. Desværre kan det også være farefuldt, hvis ikke man retter sig efter de basale sikkerhedsregler.

Skrevet af: John Friborg. Formand for DJ's Strand- og havjagtudvalg, 19. oktober 2018
Foto af: John Friborg. Formand for DJ's Strand- og havjagtudvalg

Det at færdes på havet i den kolde og vejrmæssigt ustabile del af året kræver god forberedelse, kendskab til vejrforholdene og godt grej – herunder sikkerhedsudstyr.

Danmarks Jægerforbunds Strand- og havjagtudvalg har længe arbejdet med fokus på jægernes sikkerhed til søs, og efter den tragiske januar måned 2018, hvor to strandjægere mistede livet under udøvelse af deres hobby, har debatten om sikkerhed været til at få øje på.

Jeg har fået en unik mulighed for at hive de faktuelle forhold ud af myndighedernes rapportmateriale fra ulykker med jægere på havet indenfor det sidste årti. Vi kan lære af det! TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd melder allerede om rekordmange drukneulykker i 2018. Jagtsæsonen er begyndt, og jægere skal ikke omkomme under jagt. En del af løsningen er ganske simpel!

Statistik

Danmarks Jægerforbund arbejder sammen med mange organisationer i Søsportens Sikkerhedsråd, hvor det overordnede mål er at højne sikkerheden til søs. Sammen med TrygFonden laver Søsportens Sikkerhedsråd kampagner og statistikker om forhold ved drukneulykker i Danmark.

De registrerer også de såkaldte sikkerhedshændelser eller ”nærved-ulykker”, hvor det næsten var gået galt. Oplysningerne kommer fra Politiet, Forsvaret, Dansk Søredningsselskab og Kystredningstjenesten. Strand- og havjægere har ikke deres egen kategori i statistikkerne, men registreres under andre kategorier. Vi kan derfor ikke umiddelbart finde oplysningerne og tallene for vores jagtform, strand- og havjagt. Statistikker kan jo ”bøjes” i alle retninger, men jeg vil dog lige nævne, at tallene for 2017 viser 19 drukneulykker og 70 ”nærved-ulykker” i de danske farvande.

Jægerne spørger ofte, om Danmarks Jægerforbund ikke gør noget for at få knækket kurven af druknede strandjægere. Jeg kunne have lyst til at svare: ”Hvis jægerne fulgte de opfordringer, der står på jægerforbundets hjemmeside, ville ingen komme til skade.” På hjemmesiden er oplistet en række gode råd, beskrivelse af sikkerhedsudstyr, videoer og praktiske tips til at højne sikkerheden under strand- og havjagt.

Lovmæssige krav

Det er faktisk ikke lovligt at sejle rundt i en synkefærdig sildekasse. Lovgivningen kræver, at båden er sødygtig, tæt og stabil, samt at den må antages at kunne klare sejlads i de givne farvande. Ikke kun af hensyn til bådføreren, men også af hensyn til andre, der færdes til søs. Det burde være sund fornuft, at man ikke sejler ud – medmindre båd, motor og sikkerhedsudstyr er kontrolleret og i orden.

Jeg kan lige indskyde, at forsikringsselskaberne ikke overser disse lovmæssige krav, når det går galt. Udover bådens sødygtighed kender vi jo alle kravet om en godkendt redningsvest, svømmevest eller flydedragt til hver person ombord. Utroligt, at der kræves fastspændt styrthjelm til knallertkørsel, men en redningsvest skal bare være med ombord på båden?

Fakta

Selv efter mange år i politiet og den maritime enhed, MarSikPol, kan jeg få en klump i halsen, når materiale fra redningsaktioner, eftersøgninger, bjergninger, fotos fra varmesøgende kameraer og rapporter danner en indre film om en uheldig udgang på en jagttur.

Netop den jagtform, jeg har drevet i årevis – og stadig gør! Vi får aldrig et endegyldigt svar på årsagen, og flere af punkterne kan være aktuelle i samme ulykke. Gennemgangen af materialet har givet en række klare fingerpeg om årsagen:

  • Generelt var de omkomne jægere ikke iført redningsvest, svømmevest, overlevelsesdragt eller flydedragt! Selvom politiets kontroller har vist, at de fleste jægere har orden i sagerne og medbringer redningsudstyr, er selve brugen af vest under jagt ikke slået igennem hos alle. Nogle strand- og havjægere tænker desværre ikke redningsudstyret ind i udvalget af grej, og ved en kæntring går det hurtigt galt. I skydepramme bruger jægerne næsten altid waders – neopren eller nylon – og neoprentypen har god opdrift, men uden en vest kan waders være direkte farlige. Den mest anvendte undskyldning for at undlade vest har ingen gang på jord: Det er bevist, at visse typer af veste overhovedet ikke påvirker geværets anslag på skulderen – og dermed skydningen!
  • I de fleste tilfælde drev jægeren jagt i skydepram eller kajak alene. Det er tilrådeligt at have en makker med under strandjagt. Hvis den ene kommer i knibe, kan den anden hurtigt komme til hjælp. Vi må dog være ærlige og erkende, at det er normalt at drive strand- eller havjagt alene.
  • Ulykker, hvor jægeren anvendte kajak, var langt overrepræsenteret i statistikken over omkomne. Spørgsmålet om jagt fra kajak er kontroversielt og er blevet debatteret meget. Risikoen for at vælte med en kajak er temmelig stor, og nogle af ulykkerne har vist, at jægeren har manglet rutine i kajaksejlads og anvendelse af det specielle udstyr, der kræves. Danmarks Jægerforbund kan bestemt ikke anbefale at drive jagt fra kajak, medmindre udøveren har særdeles stor erfaring med kajaksejlads og har gennemgået kajakklubbernes obligatoriske kurser i selvredning og vintersejlads.
  • Nogle af ulykkerne bar præg af, at jægeren skulle ud at afprøve noget og ikke havde sædvanligt jagt- og sikkerhedsudstyr med! Til søs kan ulykken ske, uanset om sejlturen er kort eller lang. Har man ikke det sædvanlige udstyr og passende beklædning på, kan jægeren hurtigt blive afkølet, miste kræfter og overblik.
  • Jægeren er faldet overbord og omkommet af andre årsager: ildebefindende, isglat dæk på prammen, store bølger fra et forbipasserende større fartøj/færge, kæntring i mørke og pludselig omslag i vejret.

Når ulykken sker

Danmark har et moderne og velfungerende beredskab til at hjælpe folk i nød. Langt størstedelen af dette beredskab er baseret på ulykker på landjorden. Når det gælder redning i de danske farvande, er der ikke nær så mange aktører. Værnfælles Forsvarskommando råder over søværnets skibe og flyvevåbnets helikopter-redningstjeneste og er på vagt døgnet rundt.

Marinehjemmeværnet har et net af skibe og gummibåde, men er baseret på frivilligt personel med lang responstid. Politiet råder ikke over egne fartøjer, men er afhængig af søværnet og marinehjemmeværnet. Kommunale døgnbemandede beredskaber har ofte hurtiggående gummibåde til rådighed, og private firmaer som Dansk Søredningsselskab er godt i gang med at etablere sig i Danmark. DSRS er også baseret på frivillige besætninger, men selskabet har ofte forholdsvis korte responstider.

Selvredning

Det tager ca. fem minutter at drukne og lidt længere tid at fryse ihjel. Det er derfor vigtigt, at man som strand- eller havjæger kender til ”selvredning”. Begrebet dækker over, at man er i stand til at redde sig selv og stabilisere situationen, så der kan tilkaldes hjælp. Det kan være evnen til at komme ombord i skydeprammen igen, svømme/vade ind på lavt vand eller hage sig fast til en kæntret båd. For at det skal lykkes, spiller jægerens valg af den rigtige beklædning og brug af redningsudstyr en vigtig rolle!

Hvor er jeg?

Hvis der skal sættes en søredningsaktion i gang, er to ting vigtige: Redningsholdet skal vide, at jægeren har brug for hjælp, og hvor han befinder sig! Indenskærs kan vidner måske se, at der er noget galt, men afstandene på havet er store, og selv nødblus og nødraketter kan ikke altid ses fra land. Et af de gode råd på DJ's hjemmeside er, at jægeren altid oplyser derhjemme, hvor han driver jagt. Noterer lokale positioner og det nærmeste ”strandnummerskilt”, der er opstillet ved kysterne. Man bør også oplyse et hjemkomsttidspunkt. Ingen jagt på havet uden en VHF-radio eller en pålidelig mobiltelefon.

VHF er det officielle kommunikationsmiddel til søs, og radioerne er pålidelige, vandtætte og forholdsvis billige. Mobiltelefonerne har god dækning langs kysterne, men ikke på åbent vand.

Telefonerne er ikke glade for fugt og bør bæres i et vandtæt cover. Koldt vejr forkorter telefonernes ydeevne, men så kan SMS bruges. Der findes også forskellige personlige nødsendere – PLB – der kan medbringes under jagten. Ved aktivering af en nødsender udsender den positionen og et nødsignal, der kan pejles.

Den allermest simple løsning er at bruge vest, så man holder sig flydende!

Læs mere på DJ's hjemmeside, og kom trygt i havn – knæk & bræk!

johnfriborg@gmail.com