Spørgsmål om tandsnitmetoden: Svar fra CLC

I forbindelse med repræsentantskabsmødet blev der rejst spørgsmål om tandsnitmetoden og dens anvendelighed på dansk kronvildt. Spørgeren har efterfølgende fået et skriftligt svar fra Claus Lind Christensen, som er gengivet her.

Skrevet af: Redaktionen, 18. maj 2018

I forbindelse med debatten om kronvildt og aldersbedømmelsen af disse, har der været en langvarig debat om metodens anvendelighed. Det gælder også den del af rapporten ”Bæredygtig krondyrforvaltning" fra DCE, Aarhus Universitet, der havde til formål, at påvise om tandsnitmetoden til aldersbedømmelse virker under danske forhold. Dette spørgsmål blev rejst på repræsentantskabsmødet i år, hvor der blev svaret på spørgsmålet, og efterfølgende er der sendt en skrivelse til spørgeren fra Claus Lind Christensen, formand. Da spørgsmålet har almen interesse, er denne skrivelse  gengivet her:

Som så mange andre blev jeg første gang opmærksom på, at der muligvis var usikkerheder omkring den kendte alder på nogle af de dyr, der indgår i DCE's rapport "Bæredygtig krondyrforvaltnings" figur 5 ved høringen på Christiansborg i sommeren 2016.

Siden høringen er det blevet mere klart, at det datamateriale, som ligger til grund for figur 5, ikke har haft den høje standard, som man kunne have forventet. Kort og godt der blev ikke leveret et resultat fra DCE med en høj forklaringsgrad, der verificere at metoden virker under danske forhold, men modsat så er det heller ikke et bevis for at metoden ikke virker.

Hovedbestyrelsen er hele tiden blevet orienteret om, at figur 5 ikke har betydning for konklusionen i rapporten, og man er bevist om usikkerheden. Årsagen til, at jeg og bestyrelsen i Danmarks Jægerforbund ikke er faret i flint over, at DCE ikke er kommet helt i mål med efterprøvningen af tandsnitsmetoden på danske dyr er, at den ikke længere er så vigtig. 

Siden opgaven blev stillet DCE med at verificere metoden under danske forhold, er der kommet grundige udenlandske resultater, som slår fast, at tandsnitsmetoden er den bedste og mest præcise metode til at aldersbestemme krondyr. Der er, som jeg ser det, intet der tyder på, at de udenlandske erfaringer ikke kan overføres på de danske krondyr.

Derfor har det været både min og bestyrelsens opfattelse, at vi kunne se bort fra figur 5, da den ikke har betydning for konklusionerne i rapporten "Bæredygtig krondyrforvaltning".

Hovedbestyrelsen opfatter ganske enkelt de udenlandske erfaringer og efterprøvning af metoden som værende så gode, at vi tager dem til indtægt for, at tandsnitsmetoden også i Danmark er den bedste metode til aldersbestemmelse af danske krondyr. 

Men selv om vi godtager de udenlandske erfaringer, så er vi jo heller ikke hverken blinde eller døve, og vi har da godt bemærket, at der er jægere ligesom dig selv, der ikke tror på, at de udenlandske erfaringer kan overføres på danske forhold.

Derfor vil Danmarks Jægerforbunds hjortevildtsudvalg på det næste udvalgsmøde, som er planlagt til den 25. juni, diskutere, om det vil anbefale, at der foretages yderlige undersøgelser at tandsnitmetodens brugbarhed på danske krondyr.

Af respekt for udvalgets arbejde og den kommende anbefaling, vil jeg ikke yderlige kommentere på tandsnitmetoden før umiddelbart efter den 25. juni.

Claus Lind Christensen