OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.

Slut med haglskåle i plast

Danmarks Jægerforbund og Danmarks Våbenhandlerforening er sammen blevet enige om, at haglskåle i plast fra haglpatroner skal udfases. Jagt skal ikke efterlade sig plast i naturen hverken efter jagten eller på flugtskydningsbanen. Miljøminister Esben Lunde Larsen kalder beslutningen ansvarlig og fremsynet.

Tekst: Torsten Lind Søndergaard, Danmarks Jægerforbund

Plastaffald hører ikke til i naturen. Ikke kun fordi det er en visuel forurening, men også fordi plastik med tiden nedbrydes i stadig mindre stykker og langsomt indgår i naturens kredsløb.

Når plastikken er nedbrudt i stykker på under fem millimeter, får den betegnelsen mikroplast. Forskerne ved stadig ikke så meget om processerne, men faktum er, at plasten dukker op på steder, hvor den ikke burde findes – i maverne på fisk og fugle, som store flydende øer af affald på verdenshavene og sågar i drikkevandet.

Der er altså tale om et globalt problem, og regeringen og folketinget arbejder med en ny plastpolitik, som skal sikre, at der kommer bedre styr på samfundets brug af plastik. Plastforureningen har mange kilder, og Danmarks Våbenhandlerforening og Danmarks Jægerforbund vil gerne bidrage til at løse problemerne med den plast i naturen, som jægerne er ansvarlige for.

Hovedbestyrelsesmedlem og politisk ansvarlig for miljø i Danmarks Jægerforbund, Marie-Louise Achton-Lyng, siger:

– Problemet med plast i naturen er enormt, og vi må alle bidrage med løsninger på hver vores felt. For os jægere gælder det om at få styr på den plast, som vores haglpatroner efterlader. Derfor skal vi jægere blive endnu bedre til at indsamle vores patronhylstre, og så skal der udvikles nogle nye haglpatroner med biologisk nedbrydelige haglskåle. Der findes allerede enkelte patroner på markedet, men der er behov for flere muligheder, og i den proces skal vi sikre, at både sikkerhed og miljøstandarder kan opretholdes på alle niveauer, siger Marie-Louise Achton-Lyng.

Haglskålene skal være nedbrydelige

Jægernes og flugtskytternes haglpatroner består af to stykker plastik – et patronhylster og en plastforladning til haglene.

Patronhylstrene kan samles op efter jagten og tages med hjem. Anderledes forholder det sig med haglskålene, som skydes ud sammen med haglene. Haglskålen lander derfor mange meter fra skytten og er praktisk taget umulig at finde og bringe med hjem.

Skal det problem løses, så kræver det haglskåle, som kan efterlades ude i naturen og på skydebanerne – uden at de vel at mærke udgør et forureningsproblem. Altså en biologisk nedbrydelig haglskål.

Derfor har bestyrelserne i Danmarks Jægerforbund og Danmarks Våbenhandlerforening, hvis medlemmer importerer en stor andel af de haglpatroner, som benyttes i Danmark, truffet en fælles principbeslutning om at udfase plasthaglskålene i haglammunitionen:

– Jagten og flugtskydningen bør ikke efterlade sig plast i hverken naturen eller på skydebanerne. Derfor har vores medlemmer allerede igangsat en proces med vores leverandører af haglpatroner og bedt dem om at udvikle nye patrontyper med nedbrydelige haglskåle. Jeg er overbevist om, at vi om en kort årrække kan have alternativer til de nuværende patrontyper, bare med bionedbrydelige haglskåle. Men vi bliver nødt til at have nogle år at løbe på, så producenterne har tid til at udvikle og frem for alt afprøve de nye patrontyper. Plasten skal ud af haglskålene, men sikkerheden for mennesker og vildtet må og skal være på plads, siger Nils Juul Larsen, der er formand for bestyrelsen i Danmarks Våbenhandlerforening.

– Danmark var det første land i verden, der valgte en total udfasning af bly i haglammunition, og med udsigten til en total udfasning af plastbaserede haglskåle vil Danmark igen vise ansvarlighed og gå forrest i udviklingen. I den sammenhæng skal vi dog huske på, at Danmark er et lille land, og det danske forbrug af haglammunition udgør blot cirka to procent af det europæiske marked, slutter Nils Juul Larsen.

Både han og Marie-Louise Achton-Lyng skal til et møde i Miljø- og Fødevareministeriets departement for at drøfte mulighederne for en udfasning af plastforladningerne. Blandt andet skal det drøftes, hvilke miljøkrav de nye patrontyper skal leve op til for at være bionedbrydelige, men også hvor lang tid branchen skal have til at udvikle de nye patroner.

Opbakning fra minister

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ser frem til at høre mere om Danmarks Jægerforbund og Danmarks Våbenhandlerforenings principbeslutning om at udfase plasten fra haglpatronerne:

– Jeg har stor respekt for, at man selv identificerer de udfordringer, man har som branche eller interessegruppe, og at man også selv peger på de nødvendige løsninger. Der er ingen tvivl om, at plastik i naturen er et problem, som vi skal gøre noget ved. Og vi har brug for, at alle kræfter trækker i samme retning. Derfor ser jeg frem til at høre, hvordan jægerne og våbenbranchen konkret vil udfase plasten i haglammunitionen, så plasten ikke ender i vores natur, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.

Du kan læse Claus Lind Christensens leder fra Jæger 3/2018 om emnet her.