Slut med at tælle sekunder: På kragejagt inden solopgang
1. september var premieredag for mange jægere - også for kragejægerne, der for første gang kunne nedlægge krager en time før solopgang. Jæger havde en udsendt med på den første jagt.
Placeringen af lokkekrager i mørket var nyt for, Hans-Jørgen Kirstein og Andreas Emdal, da de d. 1. september gjorde klar til dagens kragejagt på en mark ved Gørløse i Nordsjælland.
Det var rent faktisk første gang, de prøvede det i Danmark, da solen førhen allerede varslede dagens komme med en lys østhimmel under opsætningen. I kraft af lovændringen, der nu gør det muligt at skyde krager en time før solopgang, foregik opsætningen denne morgen derfor med pandelamper og i skæret fra bilens lange lys – nu skulle det blive spændende at se, om det hele stod rigtigt, og om systemet ville virke.
Talte sekunder
- Jeg har tidligere haft jagten på et område ude ved kysten, hvor jeg talte sekunderne op mod solopgang. I det revir trækker der altid rigtig mange krager i dæmringen og havde loven været som nu, kunne jeg på nogle dage med lethed have skudt 20 krager før solopgang, fortalte en tilfreds Kirstein, imens vi ventede på de første fugle.
Mange steder trækker kragerne før solopgang, således også normalt i det revir, hvor de to venner havde valgt at bruge morgenen sammen. Sjovt nok gjorde de det ikke denne dag, og der gik lang tid, inden de første sorte fugle begyndte at røre på sig. Og de få krager, der lod det hæse kald lyde i den grå morgen, fulgte - trods intense og kompetente lokkekald fra Kirstein – efter et par flokke alliker langt bag om skjulet.
Tiden gik og snart kunne urets visere fortælle, at solen var stået op bag de gulliggrå skyer i øst.
- Det var da utroligt, de plejer at vælte rundt herude, der sad cirka 400 sorte fugle på marken i går, konstaterede Kirstein tørt, men uden den store bekymring.
- De skal nu nok komme, og vi har hele dagen, fulgte han op.
Forsølvet chance
I sidste ende viste det sig at være en fordel, at solen var stået op da, den første chance bød sig. Kirstein har nemlig sat et par lokkesølvmåger i systemet af lokkekrager, hvilket gav potte, da en ung sølvmåge gled ud af det grålige intet foran skjulet.
De to jagtkammerater har aftalt, at de skiftes til at skyde, da det giver mere ro for skytten, når han ved, at han selv bestemmer, hvornår der skal åbnes, ligesom det er et spørgsmål om sikkerhed – specielt med en tredjemand med kamera i skjulet.
Første chance var tiltænkt Kirstein, der rent faktisk først opdagede den store måge, lige inden den landede mellem lokkerne. Med et velrettet skud blev den leveret og dagen var nu på en måde allerede redet.
- Der er ikke meget, der kan måle sig med at skyde måger, så at vi igen må skyde sølvmåge, er jeg virkelig glad for – både på egne, men også den øvrige faunas vegne, sagde den heldige jæger efter at have placeret den unge måge som en del af lokkesystemet.
Nu var det så Emdals tur til at skyde. Og endelig, nu begyndte kragerne at trække. Selv om lokkefuglene viste sig at være blevet placeret som tiltænkt i mørket, trak de første fugle uden om skjulet. Var der alligevel noget galt?
De to kragejægere begyndte lavmælt at diskuterer for og imod, men der gik kun et minut, så slog en krage rundt mod skjulet. På stive vinger nærmede den sig lokkefuglene og lukkede diskussionen lige så effektivt som Andreas’ skud lukkede kragens flugt ned og sendte den i marken.
- Det er en lidt underlig dag i dag, for normalt har vi mange chancer, inden solen står op, og jeg har aldrig forstået, hvorfor man ikke kunne skyde krager inden solopgang, når det fungerer så fint med ænder og gæs, konstaterede Emdal, mens han studerede den smukke fugl, som blev nedlagt under ”helt normale gammeldags forhold”, i dagslys.
Double
Fra da af gik det slag i slag. I nogle perioder var der konstant kontakt med fugle, som bød på ligeved-og-næsten chancer eller decideret lod sig lokke. I andre perioder var det stille, ja næsten kedeligt. Dagen var som jagt er, når det er bedst, ikke for let og ikke for svært.
Nogle af de fugle, der blev lokket ind, pakkede, mens andre fortsatte, men ingen lod jægerne tilbage uden en eller anden form for følelsesudladning.
Bedst gik det, da fire krager slog rundt fra østlig retning. Alle fugle gled nærmere på stive vinger, og da det var Kirsteins tur til at skyde, var det også ham, der stående fulgte de mørke silhuetter, til de var på skudhold. Den chance resulterede i en double.
Dårligst gik det, da Emdal havde en lignede chance, som endte med to huller i luften og et par ungkrager på flugt. Ungkrager, med erfaringer, som de givet vil trække på i den kommende tid.
Fælles for begge var dog, at de fik fugle på tasken – Kirstein flest. Emdal præsterede dog også rigtigt fin skydning, om end han i perioder blev grebet lidt af ”kragefeber”. Der var ingen tvivl om, at begge havde en fantastisk dag.
Lover godt
Da jeg lige før middag gled hjemover, noterede jeg mig, at der stod mange krager her og der på de nordsjællandske marker. Krager, der lover godt for kragejagten i de kommende måneder, hvor mange kragejægere vil være at finde i skjulet eller kragehytten ved enhver given lejlighed. Og nu altså ikke længere kun fra solopgang, men fra en time før …!