Sådan sikrer du vildtet under høsten

I maj indledes høsten, og da der fra starten af maj til slutningen af juli er stor sandsynlighed for, at der opholder sig dyr inden for arealer med højt græs, er det næsten uundgåeligt, at der går en del dyr til.

Tidligere har Danmarks Jægerforbund i kraft af et projekt, som skulle undersøge antallet af dræbte rådyrlam i forbindelse med høst, påvist, at op mod 20.000 lam går til årligt i Danmark, hvilket må siges at være et meget højt tal. For at sætte det i relief udgør det i omegnen af 18 procent af det råvildt, som årligt nedlægges af jægere i Danmark.

Læs mere her: Op til 20.000 rådyrlam dræbes hver år i Danmark

Få konkrete tips til at undgå høstdrab i videoen i bunden af denne side.

For dyrenes skyld

Netop derfor er det et problem, der i stigende grad er fokus på fra flere fronter, og Danmarks Jægerforbund ser det som en væsentlig opgave at bidrage til at nedbringe antallet af dyr, som dræbes i forbindelse med høst.   

- Danmarks Jægerforbund sætter stor pris på, at Landbrugsstyrelsen inddrager os i arbejdet med at forebygge høstdrab, og det er glædeligt, at Landbrugsstyrelsen prioriterer denne for vildtet vigtige indsats, lyder det fra jagtfaglig chef i Danmarks Jægerforbund, Niels Søndergaard.

Han påpeger ydermere, at der fra jægernes side lægges en ihærdig indsats i at sikre vildtet – eksempelvis ved at sætte skræmmemidler op i marken lige inden høsten. Derfor er det essentielt, at den viden jægerne besidder, udbredes til så mange landmænd som muligt.  

- Jægerne yder en stor frivillig indsats for at undgå påkørsel, lemlæstelse eller drab af vildtet under høstarbejdet, og særligt her i tiden for grønthøst, er indsatsen væsentlig, fordi der er fuld gang i vildtets ynglesæson, pointerer han.

En omfattende guide

Selve guiden ”Undgå at skade vildt ved høst” byder læseren på en lang række tiltag, som kan begrænse antallet af dræbte dyr under høsten, og det beskrives tilmed, hvorledes problemet med dræbte dyr kan yde indflydelse på afgrødens foderværdi, arbejdsmiljøet og bestanden af vilde dyr. Pointer som sammen med dyreetikken sætter en fed streg under vigtigheden af indsatsen. 

- Udover at høstdrab er et stort problem for vildtet i marken, er det også et arbejdsmiljømæssigt problem for de maskinførere, der arbejder i marken, når vildt påkøres, lemlæstes eller dræbes og reder fra jordrugende fugle ødelægges. Maskinførerne bliver i sagens natur påvirket af det, og føler afmagt over for det tilskadekomne vildt, fortæller Niels Søndergaard.

Jægerne kan hjælpe

Derfor beskrives det også i guiden, hvorfor det er vigtigt at have et særligt beredskab stående klar, når uheldet er ude. I denne kontekst kan jægerne udgøre en vigtig del af hjælpen, lyder det fra Niels Søndergaard.  

- Jægerne står heldigvis klar til at hjælpe med de forebyggende indsatser, når skaden er sket. Og vi vil gerne opfordre til, at maskinstationer og landbrug har et beredskab på plads, inden arbejdet indledes i marken. Det vil altså sige, at medarbejderen har fået anvist nogle personer, som vedkommende kan ringe til i tilfælde af en påkørsel.

Dette bør ifølge Niels Søndergaard være beskrevet i virksomhedens beredskabsplan, så der ikke opstår tvivl om, hvordan en uheldig situation skal tackles.

- Det bør som noget helt naturligt være beskrevet i virksomhedens beredskabsplan. En beredskabsplan har netop til formål at stoppe/begrænse eventuelle ulykker med konsekvenser for medarbejdere, dyr og det omgivende miljø, og som nævnt kan en vildtpåkørsel være en psykisk belastning for nogle personer. Derfor bør dette også ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt være beskrevet i virksomhedens beredskabsplan, pointerer Niels Søndergaard.

Landbrugsstyrelsen værdsætter samarbejdet

Hos Landbrugsstyrelsen er man taknemmelig for, at Danmarks Jægerforbund har bidraget med konstruktive bemærkninger såvel som konkrete løsningsforslag til guiden.

- På styrelsens vegne takker jeg for jeres konkrete bidrag og konstruktive bemærkninger i forbindelse med udarbejdelsen. Det har været en meget positiv oplevelse at opleve jeres engagement for ”sagen”, lyder det fra Landbrugsstyrelsens Rasmus Ørnberg Eriksen, som er specialkonsulent med særlig viden om miljø og biodiversitet. 

Der skal derfor ikke herske tvivl om, at der fra flere fronter lægges en ihærdig indsats i at løse problemet, så både vildt og landmænd undgår ubehagelige situationer, når høsten indledes.

Er du interesseret i at læse hele guiden, kan du følge dette link, og du er desuden velkommen til at kontakte SEGES, Aarhus Universitet, Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Jægerforbund, hvis du har yderligere spørgsmål.