Revision af ulveforvaltningsplanen

På et ekstraordinært møde i Vildtforvaltningsrådet i dag blev andet udkast til forvaltningsplan for ulv drøftet. Jægerforbundet er overordnet tilfreds med dagens drøftelse, herunder den nye definition af en problemulv, som tages til efterretning. Dog skal nødret over for jagthunde gøres mere tydelig, og så skal jagttegnsmidlerne hverken anvendes til kompensationsordninger eller hegn.

Skrevet af: Morten Sinding-Jensen, 03. juli 2018

Som et af to punkter på dagens ekstraordinære møde i Vildtforvaltningsrådet blev revisionen af den eksisterende ulveforvaltningsplan drøftet, herunder ministerens definition af en problemulv, som Vildtforvaltningsrådet har taget til efterretning. 

- Vi er tilfredse med, at problemulve er defineret bedre, men jeg forudser, at det er et område, som vi kommer til at arbejde mere med fremover, og det står helt klart, at i forhold til definitionen af en problemulv, er vi ikke tilfredse før, at afsnittet i ulveforvaltningsplanen om nødret over for husdyr helt eksplicit også omfatter jagthunde, understreger Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen. 

Ønsker dynamisk forvaltningsplan
Vildtforvaltningsrådet udtrykte på mødet ønske om en klar målsætning for forvaltningsplanen. Ulven er i Danmark og er omfattet af EU-regler om beskyttelse. Med det udgangspunkt er man i rådet enig om, at ulven skal forvaltes, så der både tages hensyn til lokalbefolkningens trivsel og tryghed, og at udfordringer for husdyravlere kan håndteres.

- Vi lagde afgørende vægt på, at forvaltningsplanen for ulv bliver dynamisk og kan tilpasses de nye situationer, der måtte opstå hen ad vejen. Derfor vil vi også bede Miljø- og Fødevareministeriet om at udarbejde samfundsøkonomiske konsekvenser af forskellige scenarier for ulv i Danmark, siger Claus Lind Christensen og tilføjer:

- For at vi kan få mere viden om ulvene i Danmark, har vi fra Vildtforvaltningsrådets side udtrykt ønske om øget overvågning af ulve, og vi anbefaler derfor en kontrolleret GPS-mærkning af et antal ulve, som kan være med til danne grundlag for en vidensbaseret forvaltning af ulvene.

Ikke jægernes penge
På dagens møde har Vildtforvaltningsrådet også identificeret et behov for flere muligheder for afværgeforanstaltninger. Det kan f.eks. være gennem flere kompensationsmuligheder samt øgede tilskudsmuligheder til hegning og anvendelse af vogterdyr. 

- På den baggrund forudser vi i Vildtforvaltningsrådet et behov for flere økonomiske ressourcer, men vi vil samtidig bede ministeren om, at håndtering af ulv ikke finansieres via jagttegnsmidlerne, siger Claus Lind Christensen og uddyber:

- Det er ikke rimeligt, at vi jægere skal betale for f.eks. hegn via jagttegnsafgiften, som det sker i dag. Det er derfor en klar forudsætning for, at der kan gives kompensation, er finansieringen løftes via finansloven, da ulveproblematikken er et samfundsanliggende.

Internationalt samarbejde
Endelig opfordrer Vildtforvaltningsrådet til øget internationalt samarbejde om den europæiske ulvebestand. 

- Det støtter vi fuldt ud, og vi forventer, at der indledes et nordeuropæisk samarbejde om ulve, da det er en fælles bestand i Nordeuropa. Dertil kommer, at vi ønsker ulven flyttet fra habitatdirektivets bilag 4 til bilag 5, slutter Claus Lind Christensen.