Respekt for racespecifikke forskelle

Det ville være en fattig hundeverden, hvis der kun fandtes én hunderace - og dermed intet at vælge imellem. Men når du vælger hunderace, skal du have respekt for forskellene.

Skrevet af: Henrik Vestergaard Hove-Nielsen, Jagthundekonsulent i Danmarks Jægerforbund, 05. juli 2018

Der er et gammelt ordsprog blandt hundeførere, der siger: ”Du må tale ondt om hans kone og børn, men generer du hans hund, så bliver han virkelig vred.” Der er sikkert mange, som smiler af dette og endda griner lidt af det, men ikke desto mindre oplever jeg hundeførere, der er så fokuserede på egen race, at der ikke findes andet, der kan bruges.

Efter FCI-standard findes der ca. 400 forskellige racer i verden, men der menes reelt at være næsten 800 forskellige hunderacer, hvis alle tælles med. Det ville være fattigt, hvis der kun fandtes en hunderace og dermed intet at vælge imellem.

Så lad os starte med valget. Jeg har tidligere skrevet om valg af jagthund og herunder, hvilke fokusområder man bør have, når det store valg skal træffes. Jeg beskrev også vigtigheden af at have gjort sig alle de rigtige overvejelser, inden man kører ud og kikker på hvalpe. Når først man står foran flokken af hvalpe, er det sjældent et spørgsmål om, hvorvidt man skal have en hund, men mere et spørgsmål om, hvilken en af hvalpene man skal have.

Når hvalpen er kommet hjem, uanset race, bliver den en stor del af familien med alt, hvad dertil hører. Ønskescenariet er, at man relativt hurtigt starter til hvalpemotivation i jagtforeningen med det mål at få en god jagthund, som man kan have rigtig mange gode oplevelser og år sammen med. For størstedelen af jagthundeejere i Danmark er målet at få en jagtkammerat, en egnet apporterende jagthund, så man i fællesskab kan løse opgaven: nemlig at få alt vildtet med hjem.

Du skal nok blive klogere

Det sker desværre, at jeg bliver kontaktet og i enkelte tilfælde selv hører en bemærkning fra en instruktør, en ældre erfaren hundeejer eller en kursist på træningspladsen om, at ”du skal nok blive klogere og få dig en rigtig hund en dag”. Jeg vil tillade mig at stille spørgsmålet: Hvad er så en rigtig hund?

Jeg har meget svært ved at forene mig med tanken om, at der kun er en race, der er den rigtige, for hvem er det lige, der skal kunne afgøre det? Når jeg som udgangspunkt har valgt at købe en spaniel, er det ikke, fordi jeg mener, at det er den eneste rigtige jagthund, der findes. Jeg har truffet et seriøst valg ud fra den jagtform, jeg typisk kommer på, ud fra, hvilken race der passer godt sammen med mig, den tid, jeg dagligt kan bruge på at træne og uddanne, og sidst, men ikke mindst, hvad der passer godt sammen med min familie.

Stående, stødende, apporterende, gravsøgende m.fl.

Der er vel ikke noget så smukt som en stående hund, der tager stand for et par agerhøns, eller endnu smukkere hunden, der sekunderer. Smukt er det også, når en retriever dirigeres i lige linje 600 meter ud og i et områdesøg finder vildtet og bringer det hjem. Betaget bliver man, når en spaniel i et intenst søg i tæt kvas rejser vildtet for straks at forholde sig rolig. Imponeret over motivation og mod bliver man, når en gravsøgende jagthund, uden tøven, går ned i en mørk grav for kort efter at smide ræven ud.

Hvad er så en rigtig jagthund? Det er den hund, der målrettet dens racespecifikke evner er veltrænet og lydig, og som sammen med hundeføreren får løst opgaven på en for alle tilfredsstillende måde.

Danmarks Jægerforbund har truffet en beslutning om at sikre det brede jagthundearbejde, hvor alle jagthunderacer involveres. Det er derfor vigtigt, at vi alle påtager os den opgave at hjælpe hinanden med at blive lidt bedre til at uddanne hundene. At være dedikeret til én race er ikke det samme som, at det er den eneste rigtige jagthunderace, der findes, og vi skal i højere grad være bedre til at rådgive og vejlede i forhold til den enkelte jagthunds racespecifikke egenskaber fremfor at kritisere racen.

Målrettet uddannelsen

At være jagthundeinstruktør i Danmarks Jægerforbund stiller store krav til personen pædagogisk, men i høj grad også hundefagligt. Når vi udvikler på uddannelsen, hvad enten det er instruktøruddannelsen eller efteruddannelsen af jagthundeinstruktører, er det med stort fokus på alle de mange forskellige jagthunderacer, der kommer på vores træningspladser.

I uddannelsen bliver der, blandt meget andet, lagt vægt på den pædagogiske tilgang til uddannelse af hundeførere i en frivillig organisation, hvor det er vigtigt at finde den fælles motivation mellem hund og fører, og ud fra dette give hundeføreren de redskaber, der skal til, for at hundeføreren selv kan uddanne hunden.

Hundefagligt lægger vi i uddannelsen vægt på de racespecifikke forskelle samt at skabe et godt forhold mellem hund og fører. Dette er hele fundamentet i uddannelsen, uanset hvilken jagthunderace man har valgt. Det drejer sig altså ikke om, hvorvidt det er en rigtig eller forkert race, den enkelte hundefører har, men det er mere et spørgsmål om, at vi skal have uddannet vores jagthunde endnu bedre, end vi gør det i dag. Den opgave skal vi alle, både elite og bredde, løse i fællesskab på en positiv og konstruktiv måde.

Hvalpemotivation

Vi har i Danmarks Jægerforbund valgt at øge fokus på hvalpemotivation i 2018. Dette skyldes blandt andet, at mange af de udfordringer, som vores medlemmer får, er skabt i hvalpeperioden, hvor de ikke har fået den rette hjælp og vejledning til at komme godt i gang.

Derfor ser jeg ofte, at kurset Hvalpemotivation mere er et kursus i problemløsning end i indlæring. Vi skal være bedre til at dele viden og erfaringer og i fællesskab skabe nogle rammer, som kan tilgodese medlemmernes behov. På efteruddannelsen af jagthundeinstruktører vil vi forsøge at komme med redskaber til rygsækken, men lige så vigtigt er det, at vi får skabt en platform, hvor der skal være plads til at dele viden og erfaring. Derfor vil jeg opfordre alle instruktører til at møde op på disse kurser.

Kommende artikler

I de kommende udgivelser af Jæger vil jeg have fokus på apportering fra hvalp til jagthund, både i forhold til indlæring og problemløsning. Jeg håber hermed, at jeg kan bidrage med nogle redskaber, der vil motivere både kursister, instruktører og andre til at træne lidt mere, så vi nærmer os jagthunden:

”… der målrettet dens racespecifikke evner er veltrænet og lydig, og som sammen med hundeføreren får løst opgaven på en for alle tilfredsstillende måde”.

Knæk og bræk med træningen.

hvh@jaegerne.dk

Jæger

Du har netop læst en artikel fra Danmarks Jægerforbunds medlemsblad, Jæger. Medlemmer af Danmarks Jægerforbund får bladet direkte i postkassen 11 gange om året.

Bliv medlem i dag og få indflydelse, indsigt og interessefællesskab.