Nej, den vej skal vi ikke!

Septembermødet i Vildtforvaltningsrådet er hvert år et todagesmøde, hvor der ud over selve mødet er indbygget en ekskursion for at rådet i fællesskab kan tilegne sig viden inden for vildtforvaltning. Igen i år gik turen til udlandet, og denne gang til Holland med gåseforvaltning som det væsentligste emne, samt et besøg i Oostvaardersplassen, som er et meget omdiskuteret indhegnet naturområde, der går under betegnelsen rewilding.

Skrevet af: Morten Sinding-Jensen, Danmarks Jægerforbund, 25. september 2018

Det er ikke muligt at drive jagt på gæs i Holland, da der ganske enkelt ikke kan fastsættes jagttid på gæs. Men da gæs som i resten af Europa giver samfundet væsentlige udfordringer via markskader, reguleres de i henhold til et stærkt bureaukratisk system. Det til trods nedlægges der ved regulering i Holland ca. 250.000 gæs tilsammen af de forskellige gåsearter.

- Gæssene forvaltes dog ikke alene ved regulering i Holland, der udbetales også erstatninger til landmænd, og i visse områder udbetales der direkte kompensation til landmænd, for at gæssene kan få total fred, hvilket betyder, at gæssene hverken må bortskræmmes eller reguleres, forklarer Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen og fortsætter:

- Kompensationen til de hollandske landmænd løber årligt op i ca. 260 millioner kroner plus administrationsomkostninger, mens de faktiske markskader årligt er vurderet til at ligge mellem 332 mio. og 664 mio. kr. Hertil kommer væsentlige omkostninger i forbindelse med lufthavne.

Indsatsen er slået fejl

Ekskursionen blev indledt med et møde med de ansvarlige for sikkerheden i Schiphol Airport. Det gav Vildtforvaltningsrådet et indtryk af det store apparat, der er i sving for at undgå kollisioner mellem fly og fugle – med gæs som det altoverskyggende problem.

Derefter gik turen til Frissland, hvor rådet mødte nogle af de landmænd, jægere og myndigheder, der administrerer gåseforvaltningen i en af de tolv regioner i Holland.

- Ifølge jægerne leverer de en ihærdig indsats for at nedbringe problemet med gæssene i Holland, men det er langt fra nok. Beskeden fra jægerne til rådet var, at indsatsen i stor stil er slået fejl, til trods for at de gør, hvad de kan inden for de givne rammer, beretter Claus Lind Christensen og uddyber:

- Problemet for de hollandske jægere er snærende rammer i form af et stærkt bureaukratisk reguleringssystem – tro det eller ej, langt mere kompliceret end det danske – kombineret med, at der ikke kan fastsættes jagttid på gæs.

Efter indlæggene var det tid til lidt frisk luft, hvorfor Vildtforvaltningsrådet besøgte en af landmændene, som havde gæssene på kost mod betaling, og ikke havde synderligt imod det, så længe han fik sine penge. En fra rådet ironiserede let over temaet og kaldte det for the Geese with the golden Feet.

Kombineret national og international indsats

- Om aftenen blev det så tid til refleksion over dagens indtryk. Mange holdninger kom til udtryk, men der var klar enighed om to ting. Dels at vi i Danmark ikke skal ned ad den hollandske rampe, dels at der er brug for at tage gåseproblematikken mere alvorligt på internationalt plan, siger Claus Lind Christensen og tilføjer:

- Vildtforvaltningsrådet har et fælles håb om, at der på europæisk plan i AEWA til december 2018 vil blive bakket op om en forvaltningsplan for både grågæs og bramgæs.

- Når det er sagt, så kan vi ikke overlade hele forvaltningen til internationale aftaler. Det indebærer naturligvis, at vi kommer til at tage et nationalt ansvar over for de enkelte arter, da vi på ingen måde skal ned ad den hollandske vej, understreger Jægerforbundets formand.

Vildtforvaltningsrådsmøde

Fra morgenstunden fredag var det tid for det officielle møde i Vildtforvaltningsrådet, inden turen gik videre til den omdiskuterede Oostvaardersplassen.

Procesplan frem mod revision af jagttider om to år

Som tidligere fortalt skal en række af de jagtbare arter genbesøges allerede om to år i forhold til fastsættelse af jagttid på dem. I den forbindelse skal Vildtforvaltningsrådet tage stilling til en procesplan for det videre arbejde frem mod den delvise revision.

- Et centralt udgangspunkt for fastsættelse af jagttiderne er de såkaldte Key Concepts, som på europæisk plan angiver træk- og yngletider for trækfugle. Disse Key Concepts er under revision. Vi kommer sent ind i processen, men organisationerne bliver snarest muligt involveret i revisionen, oplyser Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen.

Rådet drøftede også rettidig offentliggørelse af f.eks. reviderede eller nye bekendtgørelser på jagt- og vildtforvaltningsområdet, hvor Jægerforbundet klart markerede ønske om længere tid mellem offentliggørelse og ikrafttræden. Af samme årsag går rådet allerede på decembermødet i gang med jagttidsdrøftelserne på grågås, sædgås, ræv, tyrkerdue, bjergand og taffeland.

- For de arter, der skal behandles hvert andet år, mener Jægerforbundet, at det kun skal ske i helt særlige tilfælde, og at der skal være tilstrækkelig tid og datagrundlag til en grundig faglig vurdering, understreger Claus Lind Christensen.

Refleksioner over mødet med gåseforvaltning i Holland

Efter mødet står det tydeligt for Jægerforbundet, at den internationale forvaltning af gåsebestandene er den rigtige vej at gå.

- Vi er dog bekymrede for den tyske holdning til en international forvaltningsplan, idet tyskerne for nuværende ikke ønsker at bestandsregulere, som vi f.eks. gør med det kortnæbbede gæs, siger Claus Lind Christensen og uddyber:

- Tyskerne vil kun tillade regulering med udgangspunkt i specifikke markskader, hvilket forstærker behovet for en national indsats – også fra dansk side. 

Pulje under jagttegnsmidler

Rådet drøftede kriterier for uddeling af jagttegnsmidler ved en projektrunde.

- Vi er naturligvis glade for, at der stilles midler til rådighed, og vi går selvfølgelig efter at sikre projektresultaternes størst mulige direkte anvendelighed i praktisk jagt- og vildtforvaltning, betoner Claus Lind Christensen.

Bestandsgenopretning af kirkeugle

Endelig skulle rådet drøfte, hvordan man kan hjælpe den trængte bestand af kirkeugler på fode igen, herunder om det kan/skal ske ved translokation på grund af den lille bestands spredte forekomst i Danmark.

Rådet var enig om, at der skal arbejdes med levestedsforbedringer som det væsentligste fundament, og derudover var et flertal i rådet enig om, at der kan foretages translokationer i henhold til IUCN’s kriterier, oplyser Jægerforbundets formand.

Besøg i Oostvaardersplassen

Efter rådsmødet gik busturen videre til naturområdet Oostvaardersplassen – et hegnet naturområde, hvor naturen i en årrække har fået lov til at gå sin gang.

- Oostvaardersplassen er blevet slået op som et rewildingsprojekt. Det har nu efter min mening ændret sig til at være en form for zoologisk have, hvor der eksperimenteres med forskellige tiltag uden præcise langsigtede mål, næppe noget der tiltaler ret mange, slutter Claus Lind Christensen.