Mårhunden hårdere mod de jordrugende fugle end først antaget

Mårhunden er et af de helt store samtaleemner. Den har spredt sig fra Jylland til Fyn, men det er ikke kun i Danmark, den folder sig ud. I Finland er den nu så talrig, at det er den art, der nedlægges næst flest af. Med så stor en bestand kan det ikke undgås, at den har en indflydelse på de byttedyr, den er ude efter. Faktisk viser det sig, at den er et større problem mod de jordrugende fugle end først antaget.

Tekst: Lena Lieder, Danmarks Jægerforbund

Finland og de omkringliggende nordiske lande huser en stor del af ynglepladserne til mange af de trækkende vandfugle, vi nyder godt af at kunne efterstræbe her i Danmark. Vandfuglenes bestande er nedadgående, om end man er usikker på hvad, der er den primære skyld til dette. Men tilstedeværelsen af en succesfuld prædator som mårhunden, har næppe haft en positiv indflydelse på de trængte arter.

Indtil videre har videnskaben ikke kunnet finde nogen beviser for, at mårhunden skulle have en negativ effekt på de jordrugende fugles ynglesucces. Men nye undersøgelsesmetoder viser, at den kan have en langt større indflydelse, end man har troet hidtil. Indtil nu har man næsten udelukkende anvendt metoder, der har fokuseret på mængden af æggeskaller i maveindholdet eller afføringen. Dette har man brugt som indikator for mængden af de æg, som mårhunden har indtaget. I mange af undersøgelserne har man kun fundet få æggeskaller. Derfor har man antaget, at æg kun har udgjort en lille del af mårhundens fødevalg, og at mårhunden derfor har haft en uvæsentlig indflydelse på de jordrugendes fugles ynglesucces.

Men det har vist sig, at være en fejlbehæftet fremgangsmåde. Den nyeste undersøgelse på området har anvendt kameraer opsat ved reder. Dette har givet en bedre forståelse af mårhundens arbejdsgang. Det har vist sig, at mårhunden kan skræmme rugende fugle helt op til størrelsen af grågås væk fra reden. Herefter kan mårhunden bide hul i æggene, slikke æggemassen ud og efterlade æggeskallerne. Derfor er det kun meget få skaller, den indtager. Altså viser det sig, at æg udgør en langt større del af mårhundens diæt, end man har troet hidtil.

Der er endnu for få data til at kunne bestemme, om mårhundens tilstedeværelse har en negativ indflydelse på vandfuglenes nationale bestande. Men lokale bestande af jordrugende fugle kan være hårdt ramt. Det er bl.a. derfor vigtigt, at vi fortsat holder et vågent øje med mårhunden.

Kilde: Dahl, F., Åhlén, P. (2018). Nest predation by raccoon dog Nyctereutes procyonoides in the archipelago of northern Sweden. Biological Invasions.