Landbrugets bi-anbefalinger mangler helhedstænkning og faglighed
Landbruget har udsendt ti bi-venlige anbefalinger til landmændene. Selvom det er en start, er det mangelfuldt på fagligheden og uden helhedstænkning. Og så er det langt fra et mål om mere natur i det åbne land, mener Jægerforbundet.
Naturen er trængt, og særligt i landbrugslandet mister vi variation og dermed levesteder. Derfor er det også positivt at Landbrug & Fødevarer har igangsat en kampagne med bi-venlige anbefalinger til landmændene. Desværre vokser blomsterblandingerne ikke op i himlen:
- Vi undrer os over manglen på indsigt i nogle af tiltagenes reelle værdi, samt hvordan tiltagene kan indtænkes i en generel integrering af natur i landbrugslandet, siger Niels Søndergaard, jagtfaglig chef i Danmarks Jægerforbund.
Mangler faglighed…
Rangeringen af anbefalingerne går nemlig mod bedre vidende. Hvis man tager de nødvendige skridt for at minimere eventuelle negative effekter og de såkaldte økologiske fælder, viser erfaringer fra hele Europa at udsåede blomsterstriber og andre vildt- og bivenlige tiltag har stor positiv effekt på landbrugslandets arter.
I stedet nedprioriteres disse tiltag i anbefalingerne.
Konceptet med Landbrug & Fødevarers bi-anbefalinger er nemlig, at landmanden kan ”score” sin jord. Tiltag, som SEGES (rådgivningsafdelingen i Landbrug & Fødevarer) har vurderet som meget bi-venlige, giver en høj score, og naturligvis er det omvendt for tiltag, der ikke gavner bierne så meget.
- Det er en udmærket idé med score-tiltaget, og det er rigtig godt med fokus på naturen i det åbne land. Men vi undrer os over, at SEGES ikke i højere grad anerkender tiltag som insektvolde, blomsterblandinger og lignende, som der findes positive undersøgelser om fra flere af de lande, vi normalt sammenligner os med. Det er stærkt bekymrende, at de dermed udvander nogle af de tiltag, som vi i fællesskab har arbejdet for at integrere i landbrugslandet med et mål om øget naturindhold, siger Niels Søndergaard
…Og helhedstænkning
Vi står over for et tab af variation og dermed levesteder i landbrugslandet, som er så stor og sker i sådan en hast, at alle veludførte håndsrækninger til naturen, kan gøre en forskel.
Arealer med udsåede blomsterblandinger på omdriftsjord, kan være med til at øge det økologiske rum og skabe levesteder for en række arter, herunder blandt andet insekter og fugle. Det er dog vigtigt, at man i selve driften af arealet, tager hensyn til at eksempelvis vilde bier, kan have etableret sig på arealet, og at dette derfor i værste fald kan fungere som en økologisk fælde. Omlægning af arealer med udsåede blomsterblandinger eller arealer med naturligt fremspirede urter, bør derfor omlægges i rotation og så sjældent som muligt, hvis man ønsker at arealet skal gavne biodiversiteten.
I forbindelse med blomsterbrakkens opståen som mulighed for at opfylde sine MFO forpligtigelser, bestilte daværende NaturErhvervsstyrelsen, en redegørelse for hvilke plantearter, som ville medføre den største positive biodiversitetseffekt hos DCE. I deres redegørelse påpegede DCE, at driftsformen med årlig omlægning var uhensigtsmæssig i forhold til en række arter af insekter, men at hvis en del af arealet kunne friholdes for pløjning eller anden påvirkning, kan nettoeffekten være positiv, selv om der på dele af arealet sker tab af individer.
På brakarealer kan der etableres vildt- og bivenlige tiltag på op til 10 procent af arealet, i 10 meter brede striber med grundbetaling. Nøjagtigt som det også gælder for omdriftsarealerne. Det er således muligt at lade 10 procent af sidste års blomsterbrak stå urørt, når blomsterbrakken skal omlægges. Man kunne også vælge at opdele brakmarken og køre toårig rotation mellem blomsterbrak og sommer-slåningsbrak.
Disse muligheder tager anbefalingerne heller ikke højde for.
Fremfor at devaluere værdien af arealer med udsåede blomsterblandinger, bør vi i stedet fokusere på, at arbejde for at blomster- og bestøverbrak også kan omlægges i rotation, som det er tilfældet med vildtstriber. Samtidigt skal vi rådgive konstruktivt om de muligheder, der findes for at give naturen i landbrugslandet en tiltrængt hjælpende hånd.
Biavlerne er kritiske overfor anbefalingerne
Danmarks Biavlerforening står heller ikke med armene over hovedet, mens de læser anbefalingerne. De mener også, at der skal blomster og blomstring til - både for deres ”tamdyr” og for de vilde bier:
- At være bi-venlig handler om at kombinere flere tiltag, hvor øget blomstring er et væsentligt element. Blomsterbrak og blomsterstriber skal netop være med til at give bier et varieret fødegrundlag gennem hele sæsonen, og modvirke at landskabet er en grøn ørken fra juli måned, siger Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder i Danmarks Biavlerforening.
Danmarks Jægerforbund vil i samarbejde med andre grønne organisationer meget gerne medvirke til at vi får kvalificeret de tiltag vi arbejder med for at integrere natur i landbrugslandet, så vi kan få fødekæderne tilbage.
