Jagtforeningerne er Jægerforbundets fundament

Så er Danmarks Jægerforbunds ordinære repræsentantskabsmøde i Vingstedcenteret slut. Der var fokus på større nærhed til medlemmerne, strukturændring, de politiske resultater i 2017 og fremtidens vildtforvaltning.

Skrevet af: Morten Sinding-Jensen, 05. maj 2018
Foto af: Christian Lang Jensen

Knap var tonerne fra Broby Blæsernes skinnende jagthorn forstummet, før Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, indledte sin beretning.

Claus Lind Christensen indledte med at mindes de gode gamle dage på skydebanen i jagtforeningen med lerduer og krudtrøg i luften og en god snak over de obligatoriske røde pølser efter skydningen. Har var der god tid til at vende verdenssituationen modsat i dag, hvor alting går så stærkt, og mange mødes på de sociale medier i stedet for at være sammen med andre i jagtforeningen eller på jagt. 

- Sidste år fejrede vi 25-års-jubilæum og det var samtidig året, hvor vi vedtog en strategiplan for perioden 2017-2021. En vigtig overskrift i strategiplanen er - ”Stærk og frivillig organisation”. I relation hertil vil jeg fokusere på strukturdebatten og uddannelse. 

Ny struktur?
- Et af de vigtigste mål med en ændret struktur er at skabe øget nærhed til medlemmerne, for de er Danmarks Jægerforbunds fundament! 

- I den seneste runde af dialogprocessen har der været sendt et spørgeskema ud til en meget stor gruppe af de frivillige ledere i Danmarks Jægerforbund. Et af de væsentligste spørgsmål var, om vi skal beholde den nuværende struktur med jægerråd, kredse og deres indbyrdes arbejdsdeling. Her svarede en tredjedel ”ja”, en tredjedel ”nej”, godt 20 % ”måske”, mens 12 % ikke har taget stilling. Jeg kan godt afsløre, at uenigheden nærmest har været lige så stor i gruppen af HB-medlemmer og kredsformænd. 

- Jeg havde troet, at vi dag kunne fremlægge et forslag til en justeret struktur, men det kan vi ikke, fordi holdningerne går i alle retninger. Vi er dog enige om, at tingene skal gøres ordentligt, så der kan skabes en langtidsholdbar løsning. I dag skal vi derfor kun tage stilling til, hvilke mål der skal sættes for en ændret struktur. 

Opgaveløsning frem for stramme regler
- Jeg vil alligevel vove at turde pege på noget af det, vi bør stille skarpt på, hvis vi skal øge nærheden og fællesskabet blandt og til medlemmerne. Jeg tror, at vi i vores fremtidige struktur skal fokusere mere på, hvilke opgaver der skal løses, frem for at bruge mange kræfter på at drive ensartede regler og stramme kommandoveje igennem. 

- Kort og godt, vi skal sætte det hele lidt mere frit og give endnu bedre muligheder for de lokale initiativer til at organisere sig og udvikle sig. Jagtforeningernes behov og muligheder skal meget mere i fokus inden for deres eget geografiske område. Og når jeg nu siger geografiske område, så er det helt bevidst, at jeg ikke nævner hverken kredse eller jægerråd. Om vi skal bevare begge størrelser eller undvære et af lagene, er tilsyneladende noget af det, der skiller vandene. 

- Men for mig drejer øget nærhed sig blandt andet om, at vejen er mere direkte, og her er der stadig en drøftelse af beslutningslag, som for alvor udestår, for det er her, at vi skal tænke på vejen fra yngstemanden til det øverste beslutningslag. Men det er jeg sikker på, at vi kommer til at debattere meget mere i de kommende måneder, for dette er kernen. 

Ingen hovsa-beslutninger
- Hovedbestyrelsen indstiller nu, at arbejdet med strukturen fortsætter ud fra de fremlagte mål og med en ambition om, at der om et år kan fremlægges et endeligt forslag til drøftelse og beslutning her i dette forum. Derfor indstiller HB, at der nedsættes et bredt sammensat strukturudvalg i løbet af en måneds tid, såfremt repræsentantskabet senere vedtager de foreslåede mål for en ny struktur. 

- Når jeg så klart siger, at der skal være et forslag klar til næste års repræsentantskab, så skal det siges lige så klart, at det er målet, men der er også en aftale i HB om, at hvis vi føler, at vi ikke har produceret et beslutningsgrundlag, der er godt nok, så kan beslutningen udskydes endnu et år. Når vi skal tage så store beslutninger, skal grundlaget være i orden, og beslutningen skal være forankret i organisationen. 

Uddannelse af frivillige ledere i DJ
Formanden kom også ind på en af de største uddannelsesmæssige satsninger i Jægerforbundet. 

- Jeg er overbevist om, at der er store perspektiver i vores uddannelse af frivillige ledere i Jægerforbundet – både for den enkelte og for forbundet. Uddannelsen vil naturligvis være med til at give deltagerne ny viden og værktøjer til det daglige organisationsarbejde, men den vil også kunne styrke sammenholdet på tværs af organisationen, hvor frivillige mødes og deler erfaring. Jeg har haft fornøjelsen af at møde de første to hold, der udviste både entusiasme og en vilje til at gøre en forskel. 

- Mit håb og min forventning er, at dette uddannelsesmæssige løft kan medvirke til at skabe aktiviteter, øge vidensniveauet og bringe vores medlemmer/tillidsfolk sammen og dermed styrke sammenholdet på tværs af hele organisationen. 

Flere medlemmer – en fælles opgave
- At sikre en stabil tilgang af medlemmer er en fælles sag for alle i forbundet. Derfor har vi i HB nedlagt medlemsudvalget og i stedet nedsat en lille gruppe, der kun har til opgave at følge op på de mange aktiviteter i et rekrutteringsperspektiv. Dertil har vi bedt alle udvalg om at indtænke fastholdelse og rekruttering af medlemmer i deres respektive arbejdsområder. 

- med andre ord er fastholdelse og rekruttering af medlemmer en fælles sag for alle i organisationen, så vi sammen kan sikre grundlaget for et stærkt og aktivt Jægerforbund – ikke mindst i jagtforeningerne. 

2017 – et travlt jagtpolitisk år
- 2017 blev et usædvanlig travlt jagtpolitisk år med fastsættelse af nye jagttider på kronvildt, evaluering af udsætningsaftalen for fasaner, ænder og agerhøns, revision af jagttiderne med øgede jagttider på ni arter, mens fire arter fik reduceret jagttiden. Jagtloven blev også ændret, så det bliver muligt at nedlægge de tre store hjortevildtarter med bue og drive falkejagt i Danmark. Ændringen af jagtloven medførte også, at ”børreglen” forsvandt. Vildtskadebekendtgørelsen blev også revideret i 2017. 

Trygt og enkelt
- På våbenområdet har vi arbejdet intenst med EU-våbendirektivet, sagsbehandlingstider, forskellige del af våbenpakken (røgsvagt krudt, EU-våbenpas og lyddæmpere) og ikke mindst spørgsmålet om halvautomatiske rifler, hvor der lægges op til restriktioner. 

- I 2017 tog vi hul på det meget konstruktive arbejde i Våbendialogforum, som Justitsministeriet har nedsat. Her bliver vi taget seriøst af Justitsministeriet og Rigspolitiet, og sammen med de øvrige organisationer i dette forum indgår vi i arbejdsgrupper, som finder gode løsninger på de mange udfordringer gennem en både faglig og konstruktiv tilgang. 

- I det hele taget fylder våbenområdet mere og mere i vores faglige og politiske arbejde. Foruden de førnævnte sager er der i vores våbenpakke ”Trygt og enkelt” stadig en række uløste punkter. Dertil kommer hele skydebaneindsatsen. For generelt at styrke våbenarbejdet og skydebaneindsatsen har HB valgt at oprette et egentligt våbenudvalg med Marie-Louise Achton-Lyng i spidsen. 

Jagt er aktiv naturforvaltning
- Sloganet ”Jagt er aktiv naturforvaltning” har vundet gehør blandt store dele af vores samarbejdspartnere og hos politikere, og tilgangen har også være med til at give resultater i forbindelse med både evalueringen af jagttiderne og vildtskadebekendtgørelsen i 2017. 

- For eksempel er der nu enig om i Vildtforvaltningsrådet, at evalueringen af jagttiderne bliver mere dynamiske alt efter behovet og langt mere fagligt orienteret, således at vi målrettet bruger kræfterne på de arter, hvor det giver mening. 

Indsats for markvildtet
- Et af de centrale områder for Jægerforbundet i naturdebatten er naturen i landbrugslandet, hvor det især drejer sig om at sikre levesteder og fødegrundlag for markvildtet. Vi vil gerne presse på, men vi har også en forventning om, at landbruget som erhverv tager deres del af ansvaret for, at vi har en rig natur. 

- Helt aktuelt har jeg sendt et brev til samtlige partiledere for at gøre dem klart, at fødekæderne er nøglen til en rig natur og således opfordrer jeg partierne til at sætte naturen i landbrugslandet på dagsorden i forhold til det kommende regeringsgrundlag efter folketingsvalget senest den 17. juni 2019. 

Mere jagt på trækvildt
- Da trækvildtet forvaltes over landegrænser, vil der naturligvis være mange forskellige interesser i spil. Ornitologerne ønsker at begrænse jagten på de trækkende arter, mens vi arbejder ud fra trækvildtudvalgets vision for trækvildtet – ”mest mulig jagt på trækvildt på et bæredygtigt grundlag”. 

- Via jagttidsrevisionen opnåede vi jagttid på grågæs i august og fik en halv måned mere på ringduerne. Vi er meget tilfredse med den udvidede grågåsejagt på arealer i omdrift, mens vi fortsat vil arbejde for længere jagttid på ringduer. 

- Vi accepterede at frede havlit-hun og fløjlsand-hun i en periode. Det gjorde vi grundet internationale forvaltningsplaner, som anbefaler, at der slet ikke drives jagt på disse arter. 

Adaptiv forvaltning?
- For kortnæbbet gås er der allerede en adaptiv forvaltningsplan. Fremtiden kan byde os, at der vil være arter, hvor internationale kræfter pålægger os at anvende en adaptiv model til at styre jagten. Altså hvor der arbejdes mere dynamisk med jagttiderne for på den måde at sikre både arterne og jagten fremover, frem for at arter skal fredes. 

- Her bliver det vores opgave at kræve, at der ikke opsættes urealistiske sikkerhedsmarginer, hvis der er tale om arter med robuste bestande. Men adaptiv forvaltning kan også anvendes på arter i tilbagegang. Nogle jægere vil mene, at det er enden for jagten, og det bliver alt for bureaukratisk, men det kan blive et valg mellem to onder. Jagt med forvaltningsplaner eller ingen jagt! Igen vil jægerne skulle arbejde for realistiske og så ubureaukratiske planer som muligt. 

Hjortevildt med fempunktsplan
- Arbejdet med hjortevildtet fortsætter, for der vil kontinuerligt være brug for evaluering af jagttider og forvaltningsprincipper for hjortevildtet både nationalt og lokalt. 

- Jeg vil gerne her slå fast, at Jægerforbundet ikke støtter yderligere arealkrav end de eksisterende i jagtloven. I forhold til dataindsamling bør dette ske på frivillig basis, men det kræver, at tilstrækkelig mange bidrager med data i lighed med Vingeindsamlingen. 

- Hjortevildtudvalget arbejder med en fempunktsplan, så jægerne fremadrettet kan skabe en god forvaltning af det klovbærende vildt, men også så vi tager teten på området og har klare (biologiske/videnskabelige) svar til debatten om forvaltningen af hjortevildtet. 

Planen omfatter styrket kommunikation om forvaltning, de nationale mål for det store hjortevildt skal evalueres, hvordan sikres tilstrækkelig dataindsamling, er 12 regionale hjortevildtgrupper den rigtige organisering og hvordan sikrer vi kompetenceudvikling hos jægerne? 

Hjortevildtet vil stadig fylde meget, for vi jægere skal være en del af løsningen! 

Vildsvin, natur og hegn
- Det var ikke en let beslutning for HB at støtte regeringen i bestræbelserne på at udrydde vildsvinene, da det strider direkte mod vores natursyn. Derfor er det vigtigt at understrege, at det er en midlertidig beslutning, der skal ophæves, når der ikke længere er fare for afrikansk svinepest i Danmark. 

- Hovedbestyrelsen ønsker i dag at sende et klart signal til landbruget om at se på deres natursyn og tilkendegive, hvordan de ser på vildsvin i den danske natur den dag, hvor situationen er en anden i forhold til afrikansk svinepest. Det mener vi, fordi landbruget som den største naturforvalter har et særligt ansvar for at bidrage til en rig natur og give plads til alt fra markfirben til vildsvin. 

Om vildsvinehegnet ved grænsen vil jeg blot sige, at det for det først er en konsekvens af beslutningen om at bekæmpe vildsvin, og for det andet er det ren symbolpolitik med begrænset fokus på virkningen. Jeg vil dog gerne kvittere over for de tre jægerråd langs grænsen, for at de går konstruktivt ind i debatten, selv om jeg ved, hvor stærke følelser et sådant hegn vækker i grænselandet. 

Ulvedebatten er løbet af sporet
- Desværre er ulvedebatten løbet helt af sporet i en polarisering mellem ulvekrammere og ulvehadere, mellem jyder og sjællændere. Politikerne står nærmest i kø for at komme med forslag, der synes totalt ugennemtænkte. Hvis man fra politisk side ikke ønsker ulve i Danmark, bør det meldes rent ud. 

- Ulveforvaltningsplanen er under revision, husdyr bliver ædt, og en ulv er skudt ved Ulfborg, så der er ammunition nok til debatten. Ulvene er ikke jægernes problem, men ulovlige nedskydninger bringer os ind i debatten. Vi kan kun tage kraftigt afstand fra ulovligheder og vil naturligvis indlede en eksklusionssag, hvis den sigtede bliver dømt. 

Stærk økonomi
- Det sidste emne, jeg vil komme ind på, er vores økonomi i Danmarks Jægerforbund. Vi lever op til de opsatte resultatmål og vi har etableret en stærk egenkapital. Med andre ord har vi en robust og solid økonomi. 

- Trods et vigende medlemstal har vi formået at holde vores aktiviteter både kørende og udbygget flere af dem. Det vil jeg gerne rose vores mange frivillige ledere og administration. 

- Men Jægerforbundet skal ikke være en sparekasse, og derfor har bestyrelsen besluttet at få lavet en analyse af vores behov for egenkapital, herunder nogle scenarier for, hvordan vi måske kan opdele denne i nogle forskellige formål. Det kunne for eksempel være til medlemsrekruttering. 

- Kort og godt skal Danmarks Jægerforbund være en sund og robust organisation, der samtidig får flest mulige penge ud at arbejde for jagten, medlemmerne og organisationen som helhed, sagde Claus Lind Christensen. 

Kommentarer til beretningen
Finn Krogh fra kreds 2 spurgte bl.a. om, hvornår HB havde kendskab til usikkerheden om kendt eller ukendt alder på nogle af kæberne, som indgår i rapporten ”Bæredygtig kronvildtforvaltning”. Hertil svarede Claus Lind Christensen, at det kunne han ikke svare præcist på på nuværende tidspunkt. 

Finn Krogh mente også, at Jægerforbundet var for passive i ulvedebatten, hvortil Claus Lind Christensen sagde, at der især på europæisk plan bliver lobbyeret for at flytte ulven fra Habitatsdirektivets bilag 4 til bilag 5, men understregede også, at det er en besværlig proces. 

Per Fisker fra kreds 2 savnede hundearbejdet i beretningen og spurgte til det fremtidige hundearbejde i forbundet. Claus Lind Christensen fortalte bl.a., at man i jagthundeudvalget arbejder på at skabe en paraplyorganisation for alle jagthunderacer. 

Alex Overgaard fra kreds 2 foreslog at flytte bukkejagten fra maj til senere på året. Hertil foreslog Claus Lind Christensen, at han skulle tage det op til næste runde jagttidsforhandlinger. 

Gæstetalere
Lars Høgh, DGI Skydning, takkede for det konstruktive samarbejde om våbenpolitiske spørgsmål i Justitsministeriets dialogforum. Han var glad for samarbejdet om våbenpakken og pegede på, at vi i fremtiden også skal arbejde tæt sammen om de stigende udfordringer på landets skydebaner. 

Formanden for Dansk Falkejagt Klub René Rask Bruun takkede også for samarbejde med Jægerforbundet og glædede sig over, at det nu efter 50 år igen bliver muligt at drive jagt med rovfugle. 

Kirsten Skovsby, der repræsenterer Jægerforbundet i Friluftsrådets bestyrelse, takkede for invitationen og fortalte, at hun meget glædeligt oplever, at der står stor respekt om DJ’s politiske arbejde – både i debatter og i bestræbelserne på at finde løsninger. Hun takkede HB for at indstille hende til pladsen som DJ’s repræsentant i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. 

Efter frokost blev årets priser uddelt
Den interne jægerpris blev tildelt Vestsjællands Jagtforening for initiativet til i 2017 at fusionere fire jagtforeninger til netop Vestsjællands Jagtforening, hvor man blandt andet har skabt nye aktiviteter på hundeområdet og iværksat temadage om jagt i kommunernes institutioner.

Den eksterne jægerpris blev tildelt dyrlæge Mariann Chriél for hendes utrættelige arbejde for jagten og jægerne. 

Hædersbevisninger
Danmarks Jægerforbund tildelte tidligere HB-medlem Jens Bjørn Andersen en sølvnål. Endnu en sølvnål blev tildelt en person, der har gjort en meget stor og mangeårig indsats. Vedkommende var ikke tilstede, og derfor vil vi ikke her ødelægge overraskelsen ved at nævne vedkommendes navn. 

Mål for strukturændringen vedtaget
Eftermiddagen bød på dagsordenspunkterne indkomne forslag, hvor repræsentantskabet vedtog HB’s foreslåede mål for strukturændringen, fremlæggelse af budget 2017 og fastsættelse af kontingentsatser. For en god ordens skyld skal det også nævnes, at Årsrapporten 2017 blev godkendt. 

Klokken 15.15 var mødet slut, efter at sangen ”Kom maj, du søde milde” var afsunget.