Jægere: Myndigheder selv skyld i invasive arter ude af kontrol
Miljøstyrelsen reagerer for sent og for svagt, når nye invasive arter bevæger sig over grænsen og ind i Danmark. Det mener Danmarks Jægerforbund, som opfordrer myndighederne til at tage alle værktøjer i brug fra dag et i bekæmpelsen af de uønskede arter.
De danske myndigheder skal op i et helt andet gear end i dag, hvis man for fremtiden skal have en mere effektiv indsats imod invasive arter. Det mener Danmarks Jægerforbund.
- De danske jægere har i årevis jaget mårhunde og mink, men indsatsen kunne fra begyndelsen have været langt mere effektiv, men vi har gang på gang oplevet nølende og vægelsindede myndigheder, som ikke har villet efterkomme vi jægeres ønsker til en effektiv bekæmpelse, siger Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund, som en reaktion på dagens artikler i Jyllands-Posten.
En uvildig undersøgelse fra rådgivningsvirksomheden COWI i 2015, har vist, at de vigtigste aktører i bekæmpelsen af mårhund, mink og vaskebjørn er frivillige jægere, som i deres fritid gør en indsats ude i den danske natur.
Formanden for Jægerforbundet forklarer, at forbundet i årevis har foreslået en mere effektiv indsats med flere værktøjer i værktøjskassen. Noget de har forstået i vores nabolande, hvor jægernes muligheder for at bekæmpe invasive arter er langt mere effektiv end den danske. De midler der er afsat til bekæmpelsen er ligeledes større.
- Det kan ikke nytte noget, at man på den ene side melder ud, at en art for alt i verden skal udryddes, mens man samtidig ikke vil tage de midler i brug, som er nødvendige, siger jægerformanden, som understreger, at de udvidede muligheder ikke går på kompromis med dyrevelfærden.
Nogle af de værktøjer, som han mener myndighederne skulle indføre med øjeblikkelig virkning er følgende:
- Test og godkendelse af mere effektive fangstsystemer
- Fangstsystemer, der kan fange hele kuld ad gangen
- Brug af natkikkert
- Godkendte testanlæg til at træne jagthunde på levende mårhund (det samme gør man i Sverige på bjørn og vildsvin)
- Uddannelse af frivillige jægere
- Bedre koordinering af de frivillige
Som det er i dag, så har Miljøstyrelsen sat 2,7 millioner kroner af årligt til at bekæmpe mårhund.
De 650.000 kroner går direkte til de frivillige jægeres bekæmpelse af mårhunden. De resterende 2.050.000 går til Naturstyrelsens indsats, herunder information og lidt til udstyr. Ser man på udbyttet, så nedlagde de frivillige jægere 93 procent af mårhundene sidste år, hvor statens ansatte formåede at nedlægge 7 procent. Forinden statens ansatte kommer på banen, er der ofte en stor frivillig indsats i at få fundet frem til de steder, hvor mårhunden er set.
- Gad vide, hvor mange flere mårhunde jægerne kunne nedlægge, hvis tilskuddet til for eksempel fælder og andet udstyr var højere, spørger jægernes formand Claus Lind Christensen retorisk.
Han ser andre og bedre værktøjer end skydepræmier på nedlagte invasive arter som et middel i bekæmpelsen.
- Det strider imod den danske jagtkultur. Danske jægere går på jagt for naturoplevelsens skyld – ikke for pengenes skyld. Når de danske jægere bruger deres fritid på at bekæmpe de invasive arter, så gør de det for at beskytte den danske fauna – ikke for pengenes skyld.
For yderligere kommentarer kontakt:
Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund, Tlf. 27 80 28 55
Niels Søndergaard, jagtfaglig chef, Danmarks Jægerforbund, Tlf. 21 94 59 90
