Isbjørn skudt ved skolen i Kangerlussuaq
Da politiet i Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord), Grønland, onsdag den 24. september omkring klokken 15.10 blevet gjort bekendt med, at en isbjørn havde forvildet sig meget tæt på byen og befandt sig kun 300 meter fra den østlige side af lufthavnens landingsbanen, hvilket vil sige ikke langt fra bygdens skole, reagerede ordensmagten prompte.
- I forbindelse med konstatering af en isbjørn i nærheden af bebyggede områder er det fast kutyme, at selvstyret ved Direktoratet for fangst og fiskeri bliver orienteret desangående med det samme, fortæller Politikommissær Karl Jørgen Lennert.
- Ved denne sag stod det klart, at såfremt isbjørnen skulle skræmmes væk fra bygden og ind mod Indlandsisen, ville det blive med stor risiko, idet der på denne tid af året må forventes at være et antal jægere, vandrere og andre personer som færdes i det fri, fortsætter han.
Direktoratet for fangst og fiskeri bestemte derfor, at isbjørnen skulle nedlægges jfr. nødretten. En patrulje blev sendt ud for at skyde isbjørnen, der befandt jeg i jagtfrit område og derfor ikke kunne nedlægges af eks. en erhvervsfanger.
År i mellem bjørnebesøg
Sceneriet blev fulgt fra nærmeste hold af outfitter, Thomas Olsen, der tilfældigt kom forbi stedet.
- Jeg kom kørende forbi lufthavnen, da jeg så en masse mennesker, der stod og kiggede efter isbjørnen på den anden side af elven. Efter nogle minutter ankom politiet og skød den, fortæller han.
Olsen har været outfitter i Grønland i 10 år og bruger utallige dage om året i vildmarken, hvor han alene eller sammen med kunder overnatter i telt.
- Normalt er jeg ikke bekymret for, om der kommer isbjørn forbi, når vi ligger i camp, da der i området normalt ikke er isbjørne. I år er der dog observeret tre isbjørne i Kangerlussuaq-området, inkl. den som netop er blevet skudt, forsætter han og understreger, at der i de år han har boet i bygden, blot er nedlagt to bjørne.
Der er således år imellem, at man har besøg af isbjørne i Kangerlussuaq, og arten lever da også normalt i det nordlige og østlige Grønland. Men nu og da kommer et individ altså drivende på en isflage til Sydvestgrønland, hvor den går i land. Disse bjørne vil oftest søge mod bygder, da de har svært ved at finde tilstrækkeligt med føde i området. Sultne isbjørne og beboede områder er selvsagt en sprængfarlig cocktail, hvilket også er grunden, til myndighedernes hårdhændede konsekvens på området.
- Der er en årlig kvote på ca. 150 isbjørne, som bliver skudt af erhvervsfanger primært i Øst-, Nord- og Nordvestgrønland, hvor arten primært lever af sæler, den fanger på isen, fortæller Olsen, der også arbejder som erhvervsfanger.
Ekstremt prestigefyldt
Erik Lomholt-Bek har boet i Grønland siden 1979 og var i sine unge dage erhvervsfanger. Han har siden 2014 opereret som outfitter fra Kangerlussuaq og har qua sine mange år i landet stor erfaring med grønlandsk kultur og traditionerne omkring fangst af isbjørn.
- I gamle dage var det den person, der så bjørnen først, som fik skindet, mens alle personer i bygden tog med ud og fangede den, men sådan er det vist ikke mere, fortæller han.
- I Nord- og Østgrønland tager fangerne ud på isbjørnejagt på lange fangstture og alle grønlandske erhvervsfangere har mulighed for at få licens til at fange isbjørn. Jagten foregår som regel på hundeslæde i Østgrønland og med båd i Nordgrønland, fortsætter han.
Han kan fortælle, at der i det grønlandske samfund – som er gennemsyret af fangerkultur – er ekstremt stor prestige i at nedlægge en isbjørn … akkurat som man eksempelvis også ser det blandt masaier i Østafrika, når det kommer til løven.
- Jeg har faktisk selv en isbjørnelicens i lommen, idet jeg havde håbet, det var mig, der mødte den her isbjørn ude på fjeldet, efter vi i foråret havde set spor af isbjørn derude, forsætter han.
- Skindet bruges til bukser (til mænd, red.), luffer mm, mens kraniet og kløerne kan anvendes som souvenir eller til husflidsarbejde, mens kødet selvfølgelig spises, slutter Lomholt-Bek.
En stor oplevelse
Sidste gang en isbjørn blev nedlagt ved bygden var 6. juli 2011. Dengang var den danske jæger Poul Relund og hans familie nærmeste tilskuere til begivenheden.
- Vi var på ferie i bygden og var taget ud til havnen, som ligger små 20 kilometer fra byen. Mens vi stod og kiggede ud over fjorden og det smukke landskab, hørte vi pludselig nogle kvinder skrige. De havde været i gang med at plukke bær, da vi ankom, men havde nu opdaget en isbjørn, fortæller Relund.
- Lidt efter blev der skudt nogle skud oppe på fjeldet. Vi kunne se et par politibetjente skyde på bjørnen med tjenestepistoler og vi kunne se bjørnen springe ind over fjeldet, fortsætter han.
Da bjørnen var fundet, blev den transporteret til et pakhus i byen, hvor den danske jæger senere forevigede sine børn sammen med den nedlagte bjørn.
- Det var dramatisk, men også en stor oplevelse, konstaterer han.
Til glæde for lokalsamfundet
Bjørnen, der blev nedlagt 24 september i år, blev efterfølgende transporteret til den lokale brandstation, hvor den blev parteret. Direktoratet for fangst og fiskeri bestemte jfr. kutymen, at tungespids, kranie og skind skulle fremsendes til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.
Bjørnen, der var i god stand, blev aldersmæssigt vurderet til at være 2-3 år gammel, og kødet – der er en stor delikatesse i Grønland - blev efter trikintest fordelt blandt institutioner i Kangerlussuaq.
Isbjørne lever primært af sæler, men Thomas Olsen kan fortælle, at denne havde rensdyrhår siddende i tænderne, ligesom bjørnen fra 2011 overvejende havde tang i maven.
Olsens har sideløbende med sit arbejde i vildmarken skrevet et kandidatspeciale ved Københavns Universitet: Muskox trophy hunting as wildlife tourism. A case study from Kangerlussuaq Greenland in potential Arctic tourism. Af dette fremgår det, at der er et potentiale for trofæjagt på arten, men der drives pt. ikke trofæjagt på isbjørn i Grønland.
Arten er desværre truet af global opvarmning, idet perioden, hvor havet er dækket af is - isbjørnens habitat - bliver kortere og kortere.
