Gåsejagt i skjorteærmer - akkompagneret af lyn og torden

For første gang siden augustjagten forsvandt efter 1993-1994 sæsonen er det igen muligt at drive jagt i sommervarmen på grågæs. Kom med nogle af de første jægere på gåsejagt i skjorteærmer.

Skrevet af: Niels Jørgen Henriksen, 03. august 2018
Foto af: Niels Jørgen Henriksen

Sidste gang var det i en skydepram ved nogle sandrevler langt ude på fiskeriterritoriet, jeg lå og ventede den første august. Denne gang, 25 år senere, er det våde element skiftet ud med en aldeles tør stubmark inde på land. Lokkefuglene blev med myggene som tætte følgesvende sat op en time tidligere i tropenatten, ligesom skjulene blev rigget til. 

Nu ligger vi to mand og en hund og sveder bravt afventende de første gæs. Der stod en pæn flok her i går aftes, bestående hovedsageligt af små familieflokke, så vi regner bestemt med at se gæs – om de så vil "købe" opstillingen, og vi er godt nok gemt til, at de vil slå ordentligt ind, vides først når trækket er overstået. For selv om gæssene her ikke har været jagtet siden udgangen af januar, og der er en del unge fugle imellem, så har de gamle gæs ikke glemt, at mennesker kan være farlige bekendtskaber, og en bevægelse, et lysende ansigt eller bare lyden af skud et andet sted fra, kan være nok til at alarmere dem – og så bliver de unge gæs trukket med.

 

Det er nu ikke skud andre steder fra, der buldrer først, men torden. Et heftigt tordenvejr starter lidt før solopgang og giver et bagtæppe af bulder og lyn syd for os. Ud af de sorte skyer dukker de første to gæs op. Et par "trut i hornet" får rettet deres opmærksomhed mod vore lokkere, og de kommer glidende ind på stive vinger. Da de er 10 meter væk, giver jeg "ordren" – skyd! Min kammerat kvitterer med at sende den ene dødskudt ned, mens den anden, der går bag om ham og passerer mig på kort hold, slipper uskadt, da en kombination af halm på bøssen og det uvante i kun at have en t-shirt under jakken, sender begge skud forbi.

 

Vi skal dog ikke vente ret længe før de næste dukker op. Denne gang en lille flok, der også slår perfekt ind, og fire "sommergæs" ender i stubben. Nu sætter trækket for alvor ind. Der er gæs i luften hele tiden. Det er næsten som på en vinterdag. Men det er også det eneste, der får tankerne ledt hen på vinter, for det er næsten stille, og temperaturen ligger godt oppe i tyverne, samtidig med at de vedholdende tordenbyger – der heldigvis alle gilder lige udenom os, så vi kun får et par enkelte dryp – har sat luftfugtigheden voldsomt i vejret.

 

En større flok kommer højt ind, lader sig kaste som faldende løv mod jorden og retter op 20 meter oppe. Vingerne bliver stive, og de sejler ind over lokkerne skråt bagfra. Min kammerat har ikke kunnet følge dem med øjnene, så han skal først orientere sig, inden han kan afgive skud. Gæssene er derfor på vej mod himlen, da første skud falder og går forbi, men i andet rammer haglene, som de skal – jeg kigger gennem kameralinsen!

Trods den manglende vind formår vi at få langt de fleste af de gæs, der er indenfor rimelig afstand, til at interessere sig for vores lokkefugle, og selvom en del holder sig uden for skudafstand og efter en runde eller to beslutter sig for at finde et andet sted at gå ned, så har de forholdsvis få lokkefugle, vi har sat op, efterhånden fået selskab af et ganske pænt antal med rigtige fjer på. Det gør bestemt ikke odds'ne mindre i vores favør, og en gammel gås er så tryg ved opstillingen, at den først opgiver at lande, da fødderne rører stubben mindre end 10 meter fra mig.

 

Klokken er endnu ikke blevet syv, da vi beslutter, at vi har skudt gæs nok for denne gang, og vi kan kravle ud af halmen og smide jagtjakken. Det er ikke som på en vinterdag, hvor der er brug for at få varmen efter at have ligget stille i skjulet i lang tid, og indsamlingen af lokkere kan bruges til at få varme i kroppen. Her drejer det sig derimod om ikke at arbejde for hurtigt, så vi kommer til at svede mere, end vi allerede gør, så det foregår i adstadigt tempo. 

 

Vi afslutter med den obligatoriske parade og er helt enige om, at det har været en fantastisk premieremorgen – og at vi har været heldige både med hensyn til gæssene, og at ingen af tordenbygerne, som vi stadig kan høre i det fjerne, ramte os.

 

Og så er der bare en vigtig ting tilbage: At få ordnet gæssene så hurtigt som muligt, helst inden for nogle få timer, da nedkøling af dem er ikke mulig i den tiltagende varme.

klitgaardhenriksen@gmail.com