Foreløbig vildtudbyttestatistik 2017/18:
Tilbagegang i vildtudbyttet

Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) har netop udsendt den foreløbige vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2017/18. Her opleves tilbagegang i vildtudbyttet for blandt andet råvildt, markvildt og flere svømme- og dykænder.

Skrevet af: Christian Lang Jensen, Danmarks Jægerforbund, 27. juni 2018
Foto af: Christian Lang Jensen, Danmarks Jægerforbund

Vildtudbyttestatistikken er et vigtigt redskab i moniteringen af de danske vildtbestande, og netop derfor er jægernes indberetning af nedlagt vildt altafgørende. Det er årsagen til, at man har valgt at gøre denne indberetning obligatorisk i forbindelse med fornyelsen af jagttegnet.

Dog skal man huske, at vildtudbyttet i vid udstrækning er et udtryk for jægernes adfærd, og for visse arter skal man være forsigtig med at konkludere på bestandsudviklingen på baggrund af vildtudbyttet. Eksempelvis undlader man flere steder i landet at jage hare, fordi man arbejder målrettet på at forbedre artens livsbetingelser, inden den jages. Tællinger af hare giver derfor et mere præcist billede af bestanden.

Forbedret indberetningsprocent

Indberetningspligten blev vedtaget ved lov i 1940, og derfor har man i dag statistikker for de fleste vildtarter, som strækker sig tilbage til jagtsæsonen 1941/42. Indtil 2014/15 var det dog nødvendigt at korrigere for manglende indberetninger, men efter det er blevet obligatorisk at indberette vildtudbytte for at kunne forny sit jagttegn, er denne korrektion ikke længere nødvendig.

Indberetningsprocenten, som før jagtsæsonen 2014/15 lå på 60-70 procent og som er steget til omkring 95 procent i de seneste fire jagtsæsoner, bidrager dermed til et mere retvisende billede af, hvor meget vildt der nedlægges i Danmark.

Den høje indberetningsprocent kort efter jagtsæsonens afslutning giver desuden mulighed for at udgive en foreløbig vildtudbyttestatistik, som ligger meget tæt på den endelige vildtudbyttestatistik. Tallene ændrer sig kun få procent i både positiv og negativ retning.   

Lave udbytter for en række arter

Indledningsvist kan det konstateres, at det samlede antal jagttegnsløsere er gået en smule tilbage fra 177.315 i 2016/17 til 176.943 i 2017/18. Tilbagegangen skyldes, at færre mænd har indløst jagttegn. De kvindelige jagttegnløsere er derimod gået fra 11.204 til 11.387. Dermed udgør kvindelige jægere 6,4 procent af det samlede antal jægere i Danmark.

Kaster man nu et blik på det samlede vildtudbytte i den forgangne jagtsæson, må man konkludere, at det er lavt. Bortset fra jagtsæsonerne 1941/42 og 1942/43 (indberetningen fra disse år er behæftet med en vis usikkerhed) har det samlede vildtudbytte aldrig været så lavt som i år, hvor der blev nedlagt 1.841.881 stykker vildt. Til sammenligning er dette udbytte 12,1 procent mindre end 2016/17-sæsonens vildtudbytte på 2.095.593, som også var lavt.

Denne nedgang er katalyseret af en vildtudbyttenedgang for flere arter. Hare og agerhøne ligger på henholdsvis 39.859 og 19.733, og agerhønen er faldet med 18,9 procent i forhold til den forrige jagtsæson. Men også udbyttet af fasaner er meget lavt. Det ender på 601.108, hvilket er det laveste udbytte siden 1965.   

Hos ænderne og gæssene har udbyttet generelt set også negativt fortegn. Gråanden leverer det laveste vildtudbytte siden 1977, og pibeanden er gået en smule tilbage i forhold til de seneste år. Krikanden er efter en periode fra sæsonen 2012/13 til 2016/17, hvor udbyttet lå omkring 100.000 ænder, tilbage på et leje omkring 65.000, som man så det fra sæsonen 2006/07 til 2011/12. Kigger man på dykænderne, kan samme tendens spores. Edderfugl og hvinand sætter begge ny bundrekord med henholdsvis 25.145 og 5.188.

Hos gæssene er det især Canadagåsen, som går tilbage. I 2010 toppede antallet af nedlagte fugle med 15.888, men siden da er tallet blot faldet til nu 4.640. For samtlige andre gåsearter er den seneste jagtsæsons vildtudbytte lavere end 2016/17-sæsonen.

Denne udvikling kan delvist hænge sammen med det meget våde efterår, som givetvis har ændret på jægernes aktivitet og fuglenes fordeling i landskabet. Dermed har tilgængeligheden til ænder og gæs ikke været optimal, hvilket har ført til et lavere vildtudbytte. Dette udgør dog kun en del af forklaringen.

Af andre fuglearter, som har et lavt udbytte, kan nævnes ringdue, som med 161.269 har det laveste vildtudbytte siden 1948, blishøne med ny bundrekord på 5.366 og dobbeltbekkasin med et vildtudbytte på 9.767, som også er det laveste hidtil.

Hos kragefuglene er der også et lavt udbytte af husskader, som ender på 19.042. De 61.690 krager, der blev nedlagt i 2017/18-sæsonen, følger samme takter. Bortset fra 1994/95, hvor der blev nedlagt 49.733 krager, har den forgange sæson det laveste udbytte af krager i den periode, hvor man har registreret vildtudbytte for arten.

Sidst men ikke mindst skal råvildtet fremhæves. Igen i år går udbyttet markant tilbage, og det er nu igen under 100.000 nedlagte dyr. Helt præcist ligger det på 96.193, hvilket er 9,7 procent lavere end den forrige sæson og det laveste udbytte siden år 2000. Om denne stort set konstante tilbagegang siden toppen i 2009 er et resultat af mistrivselsproblemer lokalt er svært at svare på, men én ting er sikkert – råvildtet er gået markant tilbage siden de gode sæsoner fra 2008/09 til 2012/13, hvor vildtudbyttet lå på over 120.000 dyr.

Fremgang for enkelte arter

To invasive arter, bisamrotte og mårhund, er gået frem i forhold til vildtudbyttet. Især mårhunden er gået markant frem fra 584 nedlagte dyr i 2016/17 til 1.616 dyr i 2017/18. I denne sammenhæng er der øjensynligt to udløsende faktorer, som begge bekræftes af DJ’s korps af mårhundereguleringsjægere. Dels er mårhundebestanden vokset, dels er bekæmpelsesindsatsen blevet mere effektiv.

Både dåvildt- og kronvildtbestanden ser ud til at holde et stabilt og historisk højt niveau. I 2017/18-sæsonen blev der nedlagt 9.199 dådyr, hvilket er det næsthøjeste antal i den tid, hvor man har moniteret vildtudbyttet for dåvildt.

Vildtudbyttet for kronvildt er igen i år historisk højt, da det ender på 9.927 dyr, hvilket er ny rekord siden den første vildtudbyttestatistik fra 1941/42. Dengang lød tallet på 496 dyr, hvilket bekræfter den markante fremgang for kronvildtet i den danske natur.

Hos det flyvende vildt er der dog også fremgang at spore hos visse arter. Både spidsand, sortand og fløjlsand er tilsyneladende inde i en positiv udvikling.

Skovsneppen blev der nedlagt 45.190 af i sæsonen 2017/18, og det er rent faktisk det højeste antal nogensinde, hvis man ser bort fra sæsonerne 2007/08, 2008/09 og 2009/10.

Dermed er dette års vildtudbyttestatistik ikke udelukkende præget af nedgang i vildtudbytte, men man kan ikke komme udenom, at udviklingen overvejende er præget af tilbagegang i vildtudbyttet. Forhåbentligt vil de kommende års markvildtindsats og det generelle arbejde for en forbedring af vildtbiotoperne kunne medvirke til, at tilbagegangen for visse arter vendes.

Dog er det vigtigt at forstå, at naturen er dynamisk, og at den jagtlige adfærd i første omgang er den udslagsgivende faktor i forbindelse med vildtudbyttet. Ligesom det er helt naturligt, at bestandene over år varierer i størrelse af helt naturlige årsager, såsom ændringer i levesteder, omskifteligt vejrlig, forstyrrelse fra aktiviteter ved ynglesteder, konkurrence fra andre arter, prædation og lignende. Med andre ord yder naturens gang indflydelse på vildtudbyttet.

Er du interesseret i at læse hele DCE’s notat, finder du linket her: http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2018/Vildtudbyttestatistik_2017_18_Final.pdf, og vil du kigge nærmere på den historiske udvikling for de forskellige vildtarter, kan du via dette link: http://fauna.au.dk/jagt-og-vildtforvaltning/vildtudbytte/udbyttet-online-siden-1941/soejlediagram/, finde diagrammer og tal, som afdækker udviklingen for samtlige jagtbare vildtarter.