En del af DOF’s forsvundne fugle kan findes i DJ’s Markvildtindsats

DOF har offentliggjort beregninger, der viser, at cirka 3 millioner fugle er forsvundet fra det åbne land i de sidste 40 år. Det skyldes mindre natur i landbrugslandet. En udfordring som Jægerforbundets Markvildtindsats er med til at bekæmpe.

Skrevet af: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund, 15. februar 2018

Markerne bliver større, levende hegn forsvinder, lærkepletterne opdyrket og naturindholdet marginaliseret. Derfor er der ifølge DOF forsvundet 3 millioner af de fugle, der primært lever i det danske landbrugsland. Det er ifølge dem fem ud af seks agerhøns, fire ud af fem viber og mere end halvdelen af lærkerne.

Det skriver de på deres hjemmeside

Men selvom tallene er nye, er problematikken det ikke, og der har i en årrække været fokus på naturen i landbrugslandet fra mange forskellige interessenter. I Danmarks Jægerforbund har vi haft stor succes med markvildtindsatsen, hvor en målrettet indsats mod at skabe natur i landbrugslandet til fordel for agerhønen og haren, også skaber levesteder for de andre arter, som DOF udpeger som værende gået tilbage i deres tællinger.

En indsats som har historisk opbakning fra bl.a. Miljø- og Fødevareministeriet, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse, Landbrug & Fødevarer og Friluftsrådet, der alle udgør den nationale markvildtgruppe.

Jagt som motivation

I markvildtindsatsen danner lodsejere frivillige markvildtlav, hvor deltagerne udfører natur- og vildtpleje og vildttællinger i et samarbejde, det går på tværs af naboskel.

En del af motivationen bag lodsejernes deltagelse i lavene er jagten. Drømmen om igen at kunne nedlægge agerhøns og harer fra en sund bestand på eget terræn går hånd i hånd med ønsket om at skabe mere og bedre natur i landbrugslandet. Og når disse målrettede tiltag tages, skaber det levesteder i landbrugslandet med potentiale for en øget biodiversitet.

I markvildtindsatsen tilbydes lodsejerne i lavene gratis rådgivning fra en professionel markvildtrådgiver, der kan sikre den optimale udnyttelse af jorden, støtteordninger og love til fordel for naturen.

Man kan kun lave ny natur

Selvom at optimeringer og effektiviseringer, maskiner og sprøjtemidler altså presser naturen i landbrugslandet, er det ikke markvildtindsatsens formål at bremse produktionsudviklingen i landbruget. Målet er at integrere natur- og vildtplejen i den moderne landbrugsdrift, så der levnes plads til et større naturindhold og dermed til landbrugslandets naturlige dyreliv.

For at måle på markvildtindsatsens betydning, samlede følgeprojektet ”Økologisk rum og biodiversitet i det åbne land” data ind, som blev bearbejdet af forskere. Projektet blev udført i samarbejde med Institut for Biosciense, DCE, Aarhus Universitet.

Hovedlinjerne i projektets resultater peger på, at kortvarige terræntiltag i landbrugslandet, såsom vildtstriber, barjordsstriber og lærkepletter, udvider det økologiske rum og kan bidrage til at beskytte vigtige landskabselementer til gavn for den brede biodiversitet. De kortvarige tiltag kan øge kvantiteten af den ”almindelige” landbrugsnatur.

Projektet viser dog også, at terrænelementer med lang kontinuitet har størst værdi for de sjældne og mest truede arter. Det handler derfor først og fremmest om at vedligeholde og værne om det, der allerede er: f.eks. et oldgammelt egetræ, en markvej, et jorddige eller et overdrev, som måske ikke er blevet pløjet i 200 år.  De gamle terrænelementer er skelettet, der holder landskabet sammen, og det tager mange årtier at erstatte dem, med nye hvis de forsvinder.

Da 200 år gammel natur ikke kan anlægges over natten, er det nødvendigt at sprede indsatsen. Resultaterne underbygger den hidtidige rådgivningspraksis, som lyder:

  • Bevar den endnu uskadte natur.
  • Reducér den skadelige påvirkning.
  • Genopret og udvid allerede eksisterende natur.
  • Etabler ny natur.

Læs mere om markvildtindsatsen på www.markvildt.dk

Og se vores film om Økologisk Rum her