DJ ønsker en reel indsats i landbrugslandet
I går havde folketingsmedlem Thomas Danielsen (V) sammen med FJD inviteret til en høring på Christiansborg om mangfoldighed i agerlandet. Målet var at belyse, hvad der skal til for at øge naturværdierne i det åbne land.
Konferencen blev indledt af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, der understregede, at vi skal passe på naturen – også naturen i det åbne land, så vi kan bevare nogle af agerlandet karakterfugle. Ministerens begejstring for natur og jagt er ikke til at tage fejl af, da han erklærede, ”at jage er at leve!”.
Ministeren benyttede også lejligheden til på regeringens vegne at takke for samarbejdet med jægerne og landbruget for deres indsats for at passe på naturen. I samme moment kvitterede Jakob Ellemann-Jensen både for Jægerforbundets nationale markvildtindsats og for, at Jægerforbundet i Jæger har udtrykt meget stor tilfredshed med samarbejdet med Landbrugsstyrelsen.
Ministeren nævnte også, at regeringen fra 2019-2022 tilfører ca. en mia. til naturforbedrende formål, herunder mere sammenhængende natur og mere urørt skov.
Løsningsforslag
Tre faglige indlæg fulgte under høringen, inden det var organisationernes tur til at præsentere løsningsforslag i bestræbelserne på at forbedre forholdene for faunaen i det åbne land.
Arne T. Henriksen, Danmarks Biavlerforening, efterlyste flere blomster i det åbne land i hele sæsonen til bierne. Og opsummerede med ordene: Så og plant bivenligt, klip bivenligt og skab bivenlig plads. Jægerforbundet er meget tilfreds med Danmarks Biavlerforenings fokus på dette område.
Henrik Wejdling, næstformand i Dansk Ornitologisk Forening, savnede insekter i det åbne land til en lang række fugleunger, men også spildfrø/ukrudtsfrø til voksne fugle mangler i agerlandet. Han pegede på, at afgrødevalg, dyrkningsform og dyrkningsintensitet er afgørende faktorer for fuglelivet i det åbne land. Han pegede afslutningsvis på, at naturen bør fylde 10 % af arealet i det åbne land, hvor især ”hjørnerne” i ldyrkningsfladen skal inddrages.
Herefter var det Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, der fik ordet.
- Danmarks Jægerforbund har i mange år arbejdet for at sikre faunaen i det åbne land bedre betingelser i form af flere levesteder og fødemuligheder. Det klareste bevis her på er den nuværende markvildtindsats med opbakning fra en lang række organisationer og forskningsinstitutioner, hvor Jægerforbundet via de mange markvildtlav løfter opgaven med at føre de nationale forvaltningsplaner fra 2013 for hare og agerhøns ud i livet.
- Tilgangen er holistisk, idet vi indtænker alle naturelementer i rådgivningen af landmændene, indsamler viden fra udlandet, sikrer uddannelse af relevante faggrupper og iværksætter faglig sparring med relevante myndigheder. Dermed rækker den samlede rådgivningsindsats meget længere end blot til her og nu-løsninger, der kan gavne jægerne på kort sigt. Med andre ord arbejder vi for at gøre en markant og langtidsholdbar forskel for floraen og faunaen i det åbne land, uddybede Jægerforbundets formand.
Mere opbakning fra landbrugserhvervet
- Jeg vil gerne udtrykke stor tilfredshed med, at der er landmænd, som har set mulighederne for at integrere naturen i landbrugsdriften. Men vi har brug for, at landbrugserhvervet bakker mere op om disse muligheder, så endnu flere landmænd bliver motiverede til at gribe mulighederne for at gøre noget aktivt for naturen, sagde Claus Lind Christensen.
CAP-reformen
- Jeg vil meget gerne rose Landbrugsstyrelsen for et godt og konstruktivt samarbejde om løsninger, der gavner faunaen i det åbne land, sagde Claus Lind Christensen og fortsatte:
- Vi ser derfor frem til, at den kommende CAP-reform indeholder elementer, der gør det muligt at integrere effektive naturhensyn i landbrugsdriften. Vi ønsker en reel greening (CAP 2020), hvor der reserveres arealer til biodiversitetsformål.
- I den forbindelse vil jeg gerne kvittere for, at Sektionen for Større Jordbrug har meldt ud, at EU’s midler skal kompensere i forhold til miljø- og naturaktiviteten på bedriftsniveau – altså noget for noget-princippet.
Lars Hvidtfeldt, næstformand i Landbrug & Fødevarer, gav landbrugserhvervets syn på, hvad der skal til for at styrke naturindsatsen i landbrugslandet og mente, at landbrugets både gør en stor forskel og en stor indsats for biodiversiteten i det åbne land gennem en lang række støtteordninger.
Udmeldingen fra Sektionen for Større Jordbrug om noget for noget refererede Lars Hvidtfeldt også til, idet han bl.a. pegede på, at det er vigtigt at stille krav, der giver mening for både naturen og landmændene.
Mulighederne er der!
- Der er allerede gode muligheder for at styrke naturindsatsen på landbrugsarealerne, men landbrugserhvervet skal tage imod dem og vise, at man reelt ønsker at styrke indsatsen over for markvildtet i fremtiden, summerer Claus Lind Christensen oven på høringen og fortsætter:
- I den kommende CAP-reform må og skal de danske politikere udvise det fornødne mod og give de nødvendige værktøjer, der kan sikre en reel indsats i landbrugslandet. Men slutresultatet afhænger af den reelle vilje til forandring, når reformen skal implementeres.
- Det er sørgeligt at tænke på, siger jægernes formand, men måske er vi den sidste generation, der har chancen for at vende denne triste udvikling i landbrugslandet. Den må vi ikke lade gå fra os!
