Debat i kammertonen om dåvildtet

Der var holdninger en masse i en god debat, da Den Nationale Hjortevildtgruppe og de 12 regionale hjortevildtgrupper mødtes til årsmøde på Djursland. Programmet var tætpakket, men højdepunktet var fremlæggelsen af den nationale gruppes anbefaling til fremtidens dåvildtforvaltning.

Skrevet af: Kenneth Sletten Christensen, Danmarks Jægerforbund, 09. maj 2018

Solen stod højt over Mols Bjerge, men man skulle ind i Fuglsøcentrets skygge for at kunne tage temperaturen på det, der kan blive fremtiden for dåvildtforvaltningen i Danmark. Herinde sad nemlig formanden for Den Nationale Hjortevildtgruppe, Svend Bichel, sammen med lokale og nationale repræsentanter fra medlemsorganisationer i hjortevildtgrupperne. De tæller udover Jægerforbundet blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Skovforeningen, Landbrug & Fødevarer, Friluftsrådet og Dyrenes Beskyttelse.

Hjortevildtgruppernes organisering

Det er disse organisationer, der i sidste ende skal blive enige om, hvordan Den Nationale Hjortevildtgruppes anbefaling til Vildtforvaltningsrådets indstilling til ministeren om dåvildtforvaltning skal se ud. Det giver en beslutningsvej, hvor man skal holde tungen lige i munden:

Den Nationale Hjortevildtgruppe er nedsat af Vildtforvaltningsrådet, og skal lave en anbefaling hertil om en plan for hjortevildtforvaltningen i Danmark. Over hele landet findes der 12 regionale hjortevildtgrupper, som inden for de rammer, som ministeren i sidste ende beslutter, skal komme med anbefalinger til, hvordan forvaltningen kan se ud i deres lokale områder. I både nationale og regionale grupper er der repræsentanter for flere eller alle af ovenstående foreninger. For Danmarks Jægerforbunds vedkommende er de regionale repræsentanter udpeget af hovedbestyrelsen, og de søger sparring og input med Jægerrådene i deres respektive områder.

Men der er altså tale om en anbefaling, der kan blive til en indstilling fra Vildtforvaltningsrådet. Inden noget bliver gældende, skal det forbi Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensens bord, som rettelig kan ændre, tilføje eller helt affeje Vildtforvaltningsrådets indstilling. Alt efter ministerens endelige stillingtagen, skal de regionale grupper komme med deres anbefalinger inden for den vedtagne ramme.

Anbefaling med blomster og torne

Efter at regionale repræsentanter med noget på hjerte havde fortalt om arbejde og resultater i deres lokalområder (noget vi følger op på her på siden inden længe) tog Svend Bichel mikrofonen og lagde slidet på med titlen ”Den Nationale Hjortevildtgruppes anbefaling”.

- I den nationale gruppe har vi ønsket at sætte så vide rammer, som muligt, fortalte formanden og fortsatte:

- Det skal understøtte den lokale indsigt I har, og give jer mulighed for, at I kan tilrettelægge forvaltningen, så den modsvarer de udfordringer I måtte have med jeres lokale dåvildtbestande. Det er altså jeres opgave at benytte værktøjerne til den bedst mulige lokale anbefaling, som I på tværs af organisationerne kan nå frem til.

Anbefalingen er foreløbigt som følger:

  • Jagttid på då, kalv og spidsthjort: 1/10 til 31/1
  • Jagttid på hjorte ældre end spidshjort: 1/9 til 31/1
  • Et flertal uden om Jægerforbundet vil have arealbegrænsning på hjortejagten: Én hjort ældre end spidshjort pr. ejendom, nummer to hjort kræver et forvaltningsområde over 50 Ha, nummer tre kræver et område over 100 Ha og så fremdeles. Ingen arealbegrænsning på då og kalv.

I Danmarks Jægerforbund er en enig hovedbestyrelse imod yderligere arealbegrænsning end de eksisterende på hhv. én og fem hektar. Det er derfor et flertal uden om Danmarks Jægerforbund bestående af landbruget, skovbruger, DN og DB der har besluttet det krav.

Indeholdt i anbefalingen fra Den Nationale Hjortevildtgruppe var også et ønske om bedre og mere fyldestgørende indberetning af nedlagt dåvildt, forbud mod fordring med kraftfoder og valset korn, krav om 130 meters afstand fra skydetårn/stige til foderplads, samme krav om afstand til naboskel, hvis man ikke har en naboaftale.

Gruppen anbefaler at forvaltningen evalueres hvert andet år.

Debat: Indsigelser og tilfredshed

- Fra Jægerforbundets side er vi meget imod arealkravet for dåhjortejagt. Vi kan høre fra mange af vores lokale repræsentanter i de regionale grupper, at den seneste tids debat og mange møder har rykket ved forståelsen for behovet af god forvaltning af det store hjortevildt, og at dette afspejles i de foreløbige tal for afskydningen og optællingerne, sagde Claus Lind Christensen til mødet:

- Og derfor frygter vi, at arealkravet vil sænke de fremskridt, som mange steder er rigtig godt i gang. Og vi frygter at det nogle steder ligefrem vil skade arbejdet med hjortevildtforvaltningen.

Fra det modsatte standpunkt blev forslaget dog forsvaret inderligt:

- Vi holder fast i arealkravet, det går ikke videre end de jagtetiske regler. Arealkravet skal ses som et redskab til at få taget dialogen om det man må, og det man ikke må. Det eneste vi vil ramme, er de brodne kar. Så lad os gøre det og komme videre, sagde Bo Håkansson, der i Den Nationale Hjortevildtgruppe repræsenterer både Friluftsrådet, Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening.

- Danmark er verdens bedste land på mange områder, men det skader ikke at kigge lidt til udlandet også, hvor de har mere erfaring. I hele Europa er det mig bekendt kun Malta, der ligesom Danmark, ikke har arealbegrænsning i en eller anden form i forbindelse med forvaltningen af deres store hjortevildt, sagde Anders Hillerup, Dansk Skovforening.

Forskellige udfordringer, forskellige virkemidler

Også i de regionale grupper var der forskellige holdninger. Her har man samlet mange forskellige erfaringer, ligesom forskellige udfordringer med forvaltningen og forskellig ejendomsstruktur har ført til ønsker om forskellige virkemidler.

Hans Schougaard, der repræsenterer Jægerforbundet og er formand for den midtjyske hjortevildtgruppe, var blandt de største modstandere af arealkravet:

- I vores gruppe er vi på tværs af organisationerne enige om, at arealkrav ikke er vejen frem. Vi har gjort os gode erfaringer med oplysning, etik, jagttider, fællesjagter og andre tiltag. De har virkeligt rykket noget. Arealkravene vil sætte det arbejde tilbage, forklarede han.

I Nordjylland mente Tage Espersen, DJ, heller ikke at arealkrav var vejen frem:

- Arealkravene ville ikke have reddet en eneste hjort i Nordjylland i jagtsæson 2017/18. Derimod har vi behov for en kort jagttid på dem, sagde han.

I samme båd var Per Therkildsen, DJ, Djursland:

- Arealbegrænsning giver ikke flere ældre hjorte. Selvom det måske kan hjælpe mod nogle få brodne kar, kan det måske også fjerne fokus fra forvaltningen, sagde han.

- Jeg forstår slet ikke, at man ønsker at fjerne arealbegrænsningen. Den er meget lav. Og kort jagttid fører til en intensiveret jagt. Vi har brug for dialogen om, hvad man må, og hvad der er retfærdigt. Arealbegrænsningen er et dialogværktøj, sagde Christian Sehested Juul, der er landbruget repræsentant i den nationale gruppe.

Fra flere af de regionale repræsentanter fra landbruget, skovbruget og de grønne organisationer var der opbakning til arealbegrænsninger som både et dialogværktøj og et virkemiddel til at komme videre med forvaltningen, som man føler har stået i stampe i 15 år.

- Jeg er skuffet over Jægerforbundets modstand mod arealkrav. Jeg er sikker på, at det vil give flere ældre hjorte, sagde Poul Krøyer, DN, Djursland.

Debatten bølgede frem og tilbage. Hovedsageligt om arealkravet, men enkelte berørte også etik, jægernes viden om vildtets biologi og samarbejdet i grupperne. Alle kommentarerne blev skrevet ned og tages med i Den Nationale Hjortevildtgruppes videre arbejde, der den 18. juni bliver til en anbefaling til Vildtforvaltningsrådet. Efterfølgende tager ministeren stilling til indstillingen.

Som medlem af Jægerforbundet har du mulighed for indflydelse igennem din jagtforening og dit kommunale Jægerråd, som har kontakten til DJs repræsentant i din regionale gruppe.

Det efterfølgende punkt på dagsordenen var en evaluering af hjortevildtgrupperne og deres arbejde. Den evaluering vil stå på i det næste halve år, og også det vil du i den kommende tid kunne læse mere om her på siden.

Tilbage var der bare for formanden Svend Bichel at sige mange tak for en god debat, der på trods af uenighed var foregået forbilledligt.