De billige geværer rammer også

Det behøver ikke være dyrt: Mange jægere køber haglgeværer i prisklassen 15.000-25.000 kr. Det er økonomi, smag og holdning, der afgør valget af våben for de fleste. Men der findes også billige geværer i butikkerne. Jæger har kigget på de billige haglgeværer. De kan også ramme.

Skrevet af: Thorkild Ellerbæk, 19. juli 2018
Foto af: Thorkild Ellerbæk

Hvor mange penge har du til at købe et nyt haglgevær for? Har du lyst til at bruge opsparingen? Er du helt fri af påvirkning fra andre og vil bare have et gevær, som du kan bruge på jagt og på flugtskydningsbanen, så er der mange muligheder på hylderne i de danske jagtforretninger.

Der behøver ikke være stemplet Beretta, Browning eller Guerini på løbet af dit haglgevær. Selvfølgelig ikke. De billige udgaver kan skyde, ramme, og de kan også holde til mange skud. Måske er udseendet ikke som de dyre. Det er i bund og grund et spørgsmål om at finde et gevær, der passer til dig og din økonomi.

Det er helt oplagt, at – som i alle andre sammenhænge – pris og kvalitet hænger sammen. Der er en helt særlig fornemmelse ved at eje og skyde med et dyrt gevær. Det kan være drømmen, som er opfyldt, og man skal ikke underkende, at et dyrt gevær i realiteten også er bedre.

En Beretta eller Browning over/under til flere hundrede tusinde kroner er et smukt og meget velskydende våben. Prisen afspejler valg af de bedste materialer og ikke mindst mange timers håndarbejde i den endelige finish. Det giver bedre balance og bedre våben.

Om vi skyder bedre, rammer flere fugle eller lerduer, fordi vi har brugt det samme beløb, som en bil koster, skal jeg lade være usagt. Når alt kommer til alt, er det skytten, der rammer, og det er dybest set i hovedet og i teknikken, at træfsikkerheden er placeret. Men god balance og superhøj teknisk kvalitet hjælper altså.

Min erfaring er samtidig den, at på skydebanen kan jeg ofte få de samme resultater med et masseproduceret billigt gevær, som jeg kan med en dyr udgave. Gennem årene har jeg i den billige ende skudt med stort set alt fra den billigste Baikal til tyrkiske haglvåben og italienske discountudgaver, som måske ikke syner af så meget, men de har alle haft velfungerende teknik og har for det meste været det, jeg kalder: lige ud af kassen-oplevelser. Forskellen fra de enkelte billige våben ligger meget ofte i geværets balance. Det er generelt vigtigt med balance, men det er samtidig en individuel oplevelse.

De tyrkiske geværer

Når vi piller en lille håndfuld billige geværer ud, kommer vi ikke uden om de tyrkiske geværer, som der er rigtig mange af på markedet i disse år. Vi er ved at være ovre den tid, hvor der bliver rynket på næsen af en "billig tyrker". Og med rette. De fleste af dem er i god kvalitet, og efterhånden er der langt imellem tyrkiske geværer, som ikke holder standarden i den billige prisklasse. Der HAR været eksempler, som har været bedst tjent med ikke at komme i almindeligt brug, og jeg vil tro, at disse "fejlskud" ikke er i forretningerne mere.

De tyrkiske producenter kommer næsten allesammen fra Huglu-området, hvor der ligger en del fabrikker. Man skal også vide, at det er helt almindeligt, at de leverer til hinanden, så en helt entydig oprindelse kan være svær at slå fast. Men sådan er det også i f.eks. den italienske Brescia-region. Det er også en kendsgerning, at det samme gevær kan have forskellige navne, alt efter hvor det ender henne, og hvem der importerer og forhandler det.

Som hos alle andre masseproducenter er det CNC-styrede maskiner, der er produktionsformen. Og min erfaring er, at de bedste af de tyrkiske fabrikker har styr på denne produktionsform, lige fra selve den grove del af teknikken (låsetøj og løb) til den endelige finish med lasergraveringer.

Hos italienerne i området omkring Gardone Val Trompia i Norditalien er produktionen indrettet efter samme mønster. Store produktionslinjer og mange våben i den samlede produktion. Her er der en række familieejede virksomheder, som har valgt at gå efter store produktioner til rimelige priser. Man kan kalde dem discountudgaver af deres bedste våben. I nogle af disse er der tale om en væsentlig del af produktionen, som kører sideløbende med dyrere udgaver.

Mens vi kender "levetiden" på de fleste af de kendte geværer fra f.eks. Italien, mangler vi stadig at vide, hvor meget deres tyrkiske konkurrenter kan holde til i længden. Ser vi bort fra de uheldige tyrkiske geværer, som gennem tiden er endt i Danmark, tegner der sig et billede af geværer, som ikke ender på bøssemagerens arbejdsbord i tide og utide.

Den tekniske kvalitet skal vurderes fra mærke til mærke, uanset om de kommer østfra eller fra Italien.

Udvalget er stort

Der er en del flere billige geværer i butikkerne. Fra Tyrkiet er det navne som ATA Arms, Huglu, Girsan, Akkar, Kommando Arms og Khan. De ligger i den billige prisklasse, men fås også i dyrere udgaver. Fra Italien kommer geværer fra FAIR i mange udgaver, også under navnet TecniMec. Det kan også være billige udgaver af Rizzini og Sabatti fra Italien eller Lanber fra Spanien. Der kan også findes andre nye geværer i denne prisklasse med navne, som ikke er så kendte. Det kan være enkeltimport til forhandlere eller lignende.

Vi skal ikke glemme russiske Baikal, som ikke produceres mere, men som står i nye udgaver mange steder. De har deres trofaste fans og er slet ikke dårlige våben. De skyder godt, og i kraft af deres konstruktion kan de holde til det meste. I nogle kredse er Baikal i dag nærmest kult.
En helt anden mulighed er jo at købe et brugt våben. Det er indgangen til de dyrere geværer for mange, som ikke ser et spritnyt gevær som den eneste løsning. Vi fortæller senere i Jæger om gode råd ved køb af brugt og tester et udvalg af brugte geværer.

Det er muligt at finde haglgeværer, der er billigere end dem, vi har med her. I denne omgang har vi ikke taget billige halvautomater og pumpguns med. Det er en kategori for sig selv, og den vender vi tilbage til.

I testen har jeg valgt tre forskellige geværer i den billige kategori. To af dem er ikke overraskende tyrkisk-producerede, og den tredje er italiensk. De er alle fra velkendte producenter, hvor jeg forventer en kvalitet, som passer til prisen.

 

Webley & Scott-model 950

Det er ikke en engelsk over/under fra det hæderkronede Birmingham-firma. Det er alene navnet, som har relation til klassikeren, som stoppede produktion i England i slutningen af 80'erne. Denne kommer fra tyrkiske Kommando Arms, som også sælger under eget navn.

Egentlig er det meget passende at koble Webley & Scott til en sådan transaktion. I storhedstiden producerede W&S nemlig mange geværer, som blev solgt med helt andre navne stemplet i baskylen. Bl.a. fik Holland & Holland geværer fra Birmingham.

Låsen er anderledes lavet end de fleste, da det er en smedet enhed, som kommer ud af maskinen i en ret grov version. Derefter tager CNC-maskinerne over og finpudser hele låsekonstruktionen i en fortløbende produktion.

 

De nævner selv, at der er tale om en tæt og kompakt "samling", som også viser sig ved testskydningen. Som så mange andre er denne 950'er lige stram nok i låsetøjet og skal altså "skydes til". Hvis man ikke lige hører til de stærke, kan det være træls at skulle håndtere noget, der går så stramt, og specielt nyjægere, som ikke lige har erfaringen med at "tage godt ved", kan opleve det som en hindring. En tur til bøssemageren med lidt finpudsning vil dog gøre underværker.

Det er et let gevær på ca. tre kilo med lys baskyle med lasergraverede fugle. Der er pænt skæftetræ, og den endelige finish med f.eks. tilpasning mellem træ og metal passer til prisen.
Webley'en leveres med 71 cm løb, ejektor og ventileret sigteskinne på seks millimeter. Der er ikke nogen ventilering mellem piberne, hvilket jeg synes er godt. Det er ofte der, snavset sætter sig, og kan være bøvlet at rengøre.

Der er en god balance, som gør, at det er behageligt at skyde med. Gummibagkappen er med til, at rekylen ikke er noget, man bemærker. Jeg vil ikke sammenligne sådan en over/under med f.eks. en Browning eller en Beretta, som koster det tredobbelte. Men de fleste danske jægere med normal jagtaktivitet og normal skydeaktivitet på flugtskydningsbanen vil være godt udrustet med dette gevær. Den er ny på markedet til 5.999 kroner. (Importør: Normark A/S, testgevær udlånt af samme).

Yildiz SPZ

 

Yildiz er et af de tyrkiske navne, som har været kendt i Danmark i efterhånden mange år. Der står Yildiz på mange forskellige geværtyper lige fra billige pumpguns til mere sofistikerede over/under-geværer. Der er også side-by-side-udgaver at finde hos nogle forhandlere. Men i denne sammenhæng drejer det sig om deres "standard"-over/under med letvægtslås.

Lys baskyle og meget sorte løb, som vi kender en Yildiz. Den fås også med sort baskyle og med syntetisk skæfte. Så der er en del at vælge imellem.

Jeg kender en del forskellige udgaver af Yildiz-geværerne, og jeg synes, at de repræsenterer noget gedigent i den ende af den prisklasse, vi taler om her. Det er måske ikke altid de smukkeste våben.

Det er en helt almindelig over/under, der bygger på en over/under-bokslås med skruefjedre. En gennemprøvet konstruktion, som også ses i mange dyre udgaver af over/undere. Dette gevær er også i den lette ende af skalaen med sine godt og vel tre kilo. Det kan i nogle tilfælde være i underkanten og have negativ indflydelse på rekylen. Men det er ikke tilfældet her. Den gode balance gør, at rekylen ikke føles generende.

 

Yildiz er en stor fabrik. Som de fleste andre producenter af jagtgeværer har de også en stor produktion af våben til politi, militær og andre professionelle grene. Det betyder også, at de har kunnet opbygge en produktionslinje, som kan fremstille alt til deres geværer. Lige fra deres egen 4140-stållegering til de færdige skæfter. Her er der ikke tale om at handle eller bytte med andre producenter.

En Yildiz over/under i den udgave, vi tester her, er jo ikke et gevær, som gør sig bemærket. Det er i den lette ende, men den rimelig gode balance i geværet gør det let at skyde med og som andre våben fra producenten, jeg har skudt med, ikke specielt trægt i låsetøjet.
Der er som nævnt mange udgaver på hylderne, bl.a. kan de fås med forskellige skæftelængder, hvilket f.eks. kvindelige nyjægere sætter pris på. Der er også flere forskellige løbslængder at vælge imellem.

Vi er igen i den overkommelige prisklasse til 5.295 kroner. (Prisen varierer efter model og udførelse. Importør: Jaguargruppen. Testgevær udlånt af Kr. O. Skov, Bording).

Jaguar Gold Diamond

 

Det dyreste gevær blandt de tre billige i denne test er Jaguar Gold Diamond. Den er produceret af TecniMec (FAIR) i Italien efter Jaguargruppens specifikationer, ligesom Normark får produceret deres Webley i Tyrkiet.

Konkurrencen mellem de italienske og tyrkiske producenter er meget hård i disse år. Tyrkerne rykker virkelig frem, og de store italienske huse som FAIR forsøger at være med både på prisen og på kvaliteten.

Det er nok ikke en helt retfærdig konkurrence, da produktionsomkostningerne i Tyrkiet er mindre, end de er i Norditalien. Lønningerne er større her, og måske har de italienske producenter heller ikke været hurtige til at omstille produktionsapparatet.

Når det er sagt, synes jeg, at denne Gold Diamond står sig godt over for de to "opkomlinge". Der er noget meget regulært "europæisk" (læs: italiensk) over Jaguaren. Konstruktionen er nærmest den samme teknisk set som de to andre, og det er vel også et bevis på, at den lås, italienerne har udviklet på i generationer, kopieres verden rundt og specielt i Tyrkiet.

 

Jaguaren fra FAIR har været på markedet i mange år, og der er solgt rigtig mange både herhjemme og i udlandet (under andre navne), så stabiliteten og kvaliteten kan der ikke sættes spørgsmålstegn ved.

Denne udgave har samme vægt som de andre – nemlig lige omkring tre kilo. Igen et letvægtsgevær, hvilket skyldes, at låsen er bygget op i letvægtsstål.

Modellen fås i flere udgaver og med forskellige længder på skæfte og løb. Det er et gevær, de fleste vil kunne tage fra hylden og skyde med uden problemer. I min test synes jeg, at det virker lidt tungere end de andre på skydebanen. Det går ikke ud over balancen, men er mærkbart.
Skæftet på Jaguar Gold Diamond er rigtig flot med flotte årringe. Men det er ikke den ægte vare. Italienerne har taget den moderne teknik med at lægge laserfilm på træskæfterne til sig for at holde priserne nede. Her hedder det FX Wood, og det virker, som det kan holde til lidt af hvert.
Med svindende udvalg i billigt valnøddetræ er FX Wood en erstatning, som kan blive fremtiden sammen med syntetiske skæfter.

Hvis man i denne prisklasse vil gå efter et gevær fra Europas våbencentrum i det nordlige Italien, er prisen på 7.995 kroner. (Prisen varierer efter model og udførelse. Importør: Jaguargruppen. Testgevær udlånt af Kr. O. Skov, Bording).