Best practice for dåvildtforvaltning

Dåvildtets udbredelse er øget flere steder i Danmark. Dels fordi der er udsat dåvildt i nye egne, og dels fordi, der er sket en naturlig spredning. Det giver nye jagtmuligheder og sætter samtidigt øgede krav til jægerne om forvaltning af bestandene. Total set i Danmark vurderes bestandene af dåvildt til at være større end kronvildtbestandene. Nogle steder i landet er dåvildtbestandene under helt eller delvist hegn eller naturligt afgrænset af vand, fordi bestanden befinder sig på en ø. Udbredelsen på den frie vildtbane øges imidlertid for hvert år.

Dåvildtet har en adfærd, der i nogen grad adskiller sig fra andre af de hjortevildtarter vi træffer i den danske natur. Det gælder såvel i deres daglige fødesøgning og hvile, samt når de udsættes for jagt. Ofte optræder dåvildt i højere grad end andet hjortevildt ude i det åbne terræn. Hertil er naturligvis det faktum, at dåvildt ligesom andet vildts adfærd påvirkes af jagt. Synligheden er ofte den, der ændres ved jagt.

Dåvildt kan være vanskeligt at jage. Bl.a. fordi dyrene har et overraskende godt syn, der spotter jægeren bedre end meget andet vildt.

Dåvildtet trives særdeles godt i det danske landskab, som er præget af stor grad af kulturlandskab – marker og produktionsskov.

Samarbejde

For at sikre en minimal forstyrrelse og effektiv jagt, er samarbejde på tværs af skel en god vej frem. I et tæt samarbejde kan der skabes forståelse for værdien af fælles forvaltningsmål. Hvis flere lodsejere og jægere i et givent område går sammen og afholder jagt på samme tidspunkt, vil det i reglen føre til en mere effektiv afskydning og alt anden lige en mindre forstyrrelse. 

Jagttider

Dialogen om jagttid på dåvildt er indledt flere steder og endda nogle steder helt konkret med oplæg til jagttider. I den sammenhæng er der forsat bekymringer om, hvordan de mange forskellige forvaltningsproblematikker skal løses. Generelt ønskes en fremskynding i processen og en løbende evaluering af jagttiderne hvert andet år.

Udfordringen er at få gang i afskydningen, uden at den får negative indvirkninger på bestandsdynamikken. Når afskydningen indledes må fokus ikke være på at skyde de ældre hjorte, da de skal sikre en effektiv og rettidig beslåning af dåerne. Det er afgørende for en kvalificeret hjortevildtforvaltning at belåningen af hundyr sker ved de ældre handyr. Det sikrer nemlig at bestanden i højere grad præges af naturlig selektion – udvælgelse af de stærkeste individer for videre reproduktion. De kan selvfølgelig diskuteres om den jagtlige efterstræbelse/dødelighed kan sidestilles med de naturlige udvælgelsesmekanismer. Samtidig præger ældre dyr typisk de yngre dyr til en naturlig adfærd Fokus for afskydning skal være på kalvene, når en bestand skal bygges op ligesom når bestanden er opbygget.

Tendenser fra udlandet (bl.a. England og Australien) viser, at en jagttid på hjorte før jagttid på kalve og dåer resulterer i, at der samlet set nedlægges flere kalve og dåer, end hvis jagttiden på hjort placeres efter jagttid på kalve og dåer. Årsagen kan være at en jagttid på kalve og dåer inden jagttid på hjorte resulterer i at nogle jægere afventer jagtudøvelse til der er mulighed for at nedlægge hjort, fordi det har højere prioritet at nedlægge hjort. Jægeren ønsker ikke af forstyrre i jagtområdet ved at skyde kalve og dåer, hvis jagten resulterer i at hjortene trækker væk fra området.

Samme tendens ses på jagter, hvor der må nedlægges hjorte samt kalve og dåer. Hvis parolen tilsiger, at der må nedlægges hjort, sker det ofte det, at der nedlægges få kalve og dåer, fordi mange jægere venter til hjorten kommer og kommer den ikke, så er muligheden for at nedlægge kalv eller då ofte spildt.  

Indføres jagttid på hjorte før jagttid på kalve og dåer viser erfaringer fra udlandet (England og Australien), at det medvirker til at der skydes flere kalve og dåer.

Vildtpleje

Dåvildtet søger hovedparten af føden på landbrugsarealer, og lysåbne naturarealer. Fodring af dåvildt er et meget udbredt tiltag. Overordnet set, så mangler dåvildt ikke føde, men mange har stor glæde ved at fodre. Det vigtigt, at fodring sker med de rette foderemner og ikke mindst med kontinuitet på det rette tidspunkt af året.

Optimal afskydning

Er en bestand etableret i et givent område og målet er sikring af en naturlig kønssammensætning, kan man ud af en efterårsbestand på 100 dyr skyde 37 (kilde: DCE). Fordelt på:

Modellen forudsætter, at kalvedødeligheden er lav (5-10 procent). Det samme gælder voksendødeligheden (mindre end 5 procent).

I og med at hjortene er det mest eftertragtede jagtbytte, oplever man i visse bestande en skæv kønsfordeling. Derfor skal der skydes lige mange gamle hjorte og gamle dåer. Naturligt vil der ikke være en lige kønsfordeling.

Prioriter afskydningen på såvel hjorte, kalve og dåer, der er små af krop. Det er generelt et rigtig godt udgangspunkt for en kvalificeret afskydning.

Sammenlignet med andet hjortevildt kan dåvildt være særdeles vanskeligt at afskyde: Det optræder ofte i store rudler og har meget gode øjne til at opdage eventuelle farer. Selv i hegn med forholdsvis afgrænset areal, vil man opleve at dåvildt kan være imponerede snu og meget udfordrende at jage. Afskydning af dåvildt kræver godt jægerhåndværk.

Vægt på dyrene

Hvis man har mulighed for at følge vægten på dyrene, vil det være en god indikator for hvorledes bestandstætheden er i forhold til områdets bæreevne. Hvis der er faldende vægt, vil det ofte være et udtryk for at der er for mange dyr i forhold til områdets bæreevne, og man bør skyde flere.