OBS: Denne artikel er over ét år gammel, og derfor er indholdet måske ikke længere korrekt. Har du spørgsmål til indholdet, eller mener du, at vi med fordel kan skrive om emnet i en ny historie, så kontakt os på webmaster@jaegerne.dk.
Offentliggjort den: 24. maj 2017

Udsætning – er du dit ansvar bevidst?

Rigtig mange danske jægere nyder godt at udsætning af fjervildt, fordi det byder på gode jagtoplevelser. Men det er vigtigt, at der er styr på regler og krav, når du udsætter fjervildt. Bliv klogere på området her.

Tekst: Jesper Kjær Illemann og Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbund

Mange jægere nedlægger vildt der er udsat, uden de selv er klar over det, og derfor bidrager udsat vildt til jagtoplevelser hos et meget bredt udsnit af de danske jægere, og altså ikke kun de steder, hvor udsætningen rent faktisk sker.

Der er eksempelvis dokumenterede eksempler på fasaner, der er skudt på terræner 15 – 20 km fra det sted, hvor de er udsat.

En succesfuld udsætning afhænger i høj grad af vedligeholdelse og oparbejdelse af velegnede levesteder. En del af den øvrige flora og fauna nyder derfor indirekte godt af interessen for udsætning af fuglevildt.

Jægere, skytter, jagthundefolk, lodsejere og mange andre kan derfor have interesse i en forsat mulighed for udsætning – men den mulighed skal bæres af en stadig respekt for, ikke bare lovgivningens bogstav, men også intentionerne der ligger bag.

Ud over en lang række andre regler, som er gældende i forbindelse med udsætning af fuglevildt, har risikoen for især aviær influenza (AI), givet anledning til et system, der skal sikre, at eventuelt smittede fugle kan spores fra leverandør til modtager og vice versa.

Det betyder, at den ansvarlige for udsætningen skal sikre sig, at de leverede fugle er fulgt af en informationsskrivelse, der dokumenterer, at de er fundet fri for AI. Er dette ikke tilfældet, kan fuglene ikke sættes ud.

Desuden skal der foretages optegnelser over udsætningen – se også figur 1.

 

Det er i virkeligheden ganske simple krav, som den ansvarlige skal sætte i system.

På Jægerforbundets hjemmeside kan der findes en film, som forklarer mere om dette.

  • Hvilke papirer skal du have i orden, idet du vælger at udsætte fuglevildt?
  • Hvor mange fugle må du sætte ud og hvornår?
  • Hvornår skal der udarbejdes en biotopplan?
  • Hvor gamle bør dine fugle være, før de kan indgå i en jagtlig sammenhæng?

Hvis du ikke kan besvare disse spørgsmål, er det en påmindelse om at få læst op på den lovgivning og de etiske retningslinjer, der gælder for udsætning af fuglevildt.

Hvad skal man så vide?

Det kan være svært at få overblik over de mange regler, der regulerer udsætningen af fuglevildt. Vi har derfor sammensat denne oversigt, der lister en række af de bekendtgørelser, som det er nødvendigt at sætte sig ind i, når man skal planlægge og gennemføre en udsætning:

  • Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning.
  • Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.
  • Bekendtgørelse om opdræt af fjervildt.
  • Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse.
  • Bekendtgørelse om pligt til overvågning af aviær influenza.
  • Bekendtgørelse om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab.
  • Bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport.
  • Vejledning om udarbejdelse af biotopplaner og udsætning af fasaner og agerhøns.
  • Vejledning om krydsoverensstemmelse.

Du kan finde bekendtgørelserne på Jægerforbundet hjemmeside her.

Udsætning af mere end 100 fugle (fasaner, agerhøns og ænder til sammen, samme år) forudsætter, at den eller de ansvarlige for udsætningen har gennemgået et af Naturstyrelsen godkendt kursus om udsætning af fuglevildt. Kurset udbydes af Danmarks Jægerforbund og kan findes på DJ´s kursusoversigt (søg på nye fjervildtudsættere).

Ovenstående samt en oversigt der vedrører krav om biotopplaner kan findes på følgende adresse www.jaegerne.dk/reglerogskabeloner

På denne side er der også indsat direkte link til de nævnte bekendtgørelser og vejledninger, og der findes skabeloner til optegnelse over udsætningen og andet relevant.

Et af de udtryk som ikke synes at være til at skyde ned er ”at jægeren kan være jagtens værste fjende”. Det skal forstås på den måde, at ganske få ugerninger meget let kan påvirke opfattelsen af jægere generelt og dermed de politiske strømninger. Dette forhold gør sig ikke mindst gældende i forhold til mulighederne for udsætning. Det er derfor meget vigtigt, at de, der beskæftiger sig med dette, tager deres opgave og rolle alvorligt og ser på deres egne handlinger med kritiske øjne.

Vi kan dog alle gøre vores for at fastholde muligheden for udsætning og jagt på udsatte fugle i fremtiden, hvis vi stiller krav til egen og andres adfærd og påtaler adfærd, der er i strid med lovgivningen eller de jagtetiske regler.